Bæredygtighedsdagsordenen har over de sidste årtier bevæget sig fra periferien til en central position hos mange virksomheder. Novozymes har skrevet bæredygtighed ind i sin målsætning og strategi og gjort det til en central del af sin forretningsmodel. På den internationale scene har Unilever’s CEO Paul Polman gjort sig til talsmand for mere langsigtet og samfundsorienteret virksomhedsdrift. Flere studier peger på, at virksomheder, som har indført bæredygtighedstiltag, klarer sig bedre rent økonomisk, end dem som ikke har. COP21 aftalen i Paris har demonstreret en bred politisk vilje til at gøre noget ved klimaforandringerne. EU Kommissionen lægger op til, at miljøbelastningen fra det interne markeds produkter skal kortlægges. Ifølge en stor undersøgelse er 60 pct. af danskerne helt eller delvist enige i, at grøn omstilling af Danmarks produktions- og forbrugsmønstre er en afgørende forudsætning for at skabe vækst og velfærd i fremtiden.
Der er således al mulig grund til at tage bæredygtighed alvorligt. Men hvad er bæredygtighed i en virksomhedssammenhæng? Handler det om at støtte skoler i Uganda, bruge bionedbrydelige materialer eller forbedre det psykiske arbejdsmiljø? Er det en ekstra omkostning, som man skal have råd til, eller kan det tværtimod være en driver for innovation og større effektivitet? Og hvilke værktøjer findes der til at arbejde målrettet og systematisk med bæredygtighed? For at svare på de spørgsmål må vi rette opmærksomheden mod en begivenhed der fandt sted for en del år siden, et stykke syd for grænsen. Nærmere bestemt i Sachsen i starten af 1700-tallet.
Fra skovdrift til planetære grænser
Begrebet bæredygtighed optrådte første gang på tysk som Nachhaltigkeit i en bog fra 1713 af forstmanden Hans Carl von Carlowitz. Bogen kom som reaktion på, at Sachsens ekspanderende sølvmineindustri befandt sig i en krise. Minedrift var dengang afhængig af store mænger træ til smelteovnene og til bærebjælker, som skulle afstive minegangene og forhindre dem i at brase sammen. I årevis havde man systematisk fældet alle lokale træer, og sidenhen var man begyndt at importere træ fra mere og mere fjerntliggende skovarealer via regionens system af floder. Nu var prisen på træ blevet så høj, at man var nødt til at gøre noget. I sin bog argumenterede von Carlowitz for, at skov skulle forvaltes som en knap ressource og ikke fældes hurtigere, end den voksede. Hvis denne regel blev overholdt, var skovdriften bæredygtig, fordi den i princippet kunne ”bære sig selv” til evig tid. Allerede dengang var der altså en stærk forbindelse mellem bæredygtighed og forretningsdrift.
Senere har bæredygtighedsbegrebet blandt andet kunnet spores i ophedede diskussioner om, hvorvidt befolkningstilvækst kan ”bæres” af naturens ressourcegrundlag. Der skulle dog gå knap 300 år, før bæredygtighed fandt sin vej ind i de fleste danskeres ordforråd. Det skete efter at den såkaldte Brundtland-rapport i 1987 definerede bæredygtig udvikling som ”udvikling, der opfylder nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.” Definitionen har fået ros for at sammentænke miljøhensyn og sociale hensyn og for at have en bred appel. Det er jo svært at være modstander af en bæredygtig udvikling, når den formuleres sådan. Kritikere har dog pointeret, at definitionen er så fleksibel, at næsten alting kan siges at være i overensstemmelse med en bæredygtig udvikling. Det afhænger af, hvilket perspektiv man anlægger på vore behov, og hvordan de tilfredsstilles nu og i fremtiden. Der er dog enighed om, at miljøets tilstand spiller en rolle i bæredygtighedsbegrebet, da miljøets evne til at forny ressourcer og absorbere forurening er en forudsætning for at opfylde menneskers fundamentale behov, såsom mad, drikke og tag over hovedet.
For nyligt har en række forskere i Jordens regulerende processer foreslået Planetære Grænser for atmosfærens koncentration af CO2, manipulering af naturens næringsstofcyklusser, udnyttelsen af ferskvand, m.m. Flere af grænserne er allerede overskredet, og menneskeheden har kurs mod en endnu højere miljøbelastning. Med overskridelse af grænserne er der risiko for, at Jorden skubbes ud af sin nuværende, set med geologiske briller, helt usædvanligt stabile tilstand, hvilket kan blive katastrofalt. Også for virksomheder, der – med Unilever’s Paul Polman’s ord – ikke kan overleve i et samfund, der er brudt sammen. Von Carlowitz’s budskab, om at det i sidste ende betaler sig at forvalte natur som en begrænset ressource, går altså igen i de planetære grænser. Blot er perspektivet løftet fra Sachsens miner og skove til hele jordkloden.
Bæredygtighedsbegrebet blev født i Hans Carl von Carlowitz’s bog
om skovdrift fra 1713.
Ansvarlighed, effektivitet og innovation
Hvorfor bør virksomheder engagere sig i bæredygtighed? For det første er det efterhånden en forventning fra kunder og samfundet i store dele af verden, at virksomheder tager ansvar for at overlade en brugbar planet til fremtiden. Det kan måske lyde som en træls pligt for en virksomhed, der egentlig bare vil gøre det, den er bedst til. Der er dog mange eksempler på, at virksomheders fokus på at nedbringe ressourceforbrug og forurening også har ført til højere omkostningseffektivitet gennem lavere udgifter til råmaterialer, energi og afgifter på forurening. F.eks. har industrivaskeriet Sophus Berendsens arbejde med procesintegration ført til store besparelser på vandregningen. Ligeledes har malingproducenten Dyrup’s systematiske indsats for at sænke energiforbruget nedbragt udgifter til varme med 30%, hvilket har ført til en besparelse på 2,5 mio. kWh over 5 år. Derudover kan en virksomheds miljøfokus være med til at gøre den til en mere attraktiv og meningsfuld arbejdsplads for medarbejderne. Endelig viser erfaringen fra Sachsen, at fokus på bæredygtighed også kan være en driver for innovation og effektivisering. Det var nemlig manglen på træ, som for alvor satte gang i udnyttelsen af kul som alternativt brændsel i Europa, hvilket skulle få enorm betydning for udviklingen af industrisamfundet. (Ironisk nok har denne innovation ført til en u-bæredygtig akkumulering af CO2 i atmosfæren. Men det er en anden historie, som understreger, at valget af bæredygtige løsninger kræver et helhedssyn). På samme måde kan et skift fra vores nuværende ikke-bæredygtige kurs ses som en mulighed for at udvikle nye produkter og tjenester, f.eks. inden for cleantech.
Planetære Grænser for ni miljøproblemer (Steffen et al., 2015). Menneskeheden har muligvis overskredet grænserne i gult, mens grænserne i rødt med stor sikkerhed er overskredet
Livscyklusperspektiv på et Siemens onshore vindmølleanlæg (SWT-2.3-108). LCA resultaterne viser at den største klimabelastning ligger i råstofudvindingen.
Eksisrterende værktøje
Der findes en lang række værktøjer, som virksomheder kan bruge til at arbejde med bæredygtighed. Siden 1999 er der sket en tredobling af antallet af danske virksomheder med certificeret miljøledelse (ISO 14001), fra ca. 300 til ca. 900 virksomheder. I den forbindelse er det vigtigt at kende miljøbelastningen fra sine aktiviteter, for man siger jo, at det, der kan måles, er det, der kan styres. Det mest retvisende redskab til at udregne miljøbelastning er ofte en livscyklusvurdering (LCA). Det går ud på at kortlægge ressourceforbrug og forurening fra de industrielle processer, der trækkes på for at udvinde råmaterialer, og for at producere, distribuere, bruge og afskaffe et produkt. På baggrund af kortlægningen udregnes, hvor meget de forskellige ressource- og forureningsstrømme bidrager til en række miljøproblemer (nogle gange kaldet produktets ”footprints”), såsom klimaforandringer, næringsstofforurening og vandmangel. LCA findes også i forskellige light-udgaver, som virksomheder kan bruge, når de skal anlægge et livscyklusperspektiv på deres aktiviteter, og som giver fingerpeg om, hvor i værdikæden der er behov for et bæredygtighedsfokus. Dette fremgår af guiden ”Miljøforbedring gennem produktudvikling”, udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med DTU og Dansk Industri.
Virksomheder kan bruge resultater fra LCA til at rapportere sin miljøbelastning til omverdenen. Det kan f.eks. ske gennem ”grønne regnskaber”, en webside, eller direkte på et produkt som ”miljøvaredeklaration” eller tredjepartscertificeret miljømærke. I Danmark er det mest udbredte miljømærke Svanemærket, hvis kriterier er baseret på LCA. For at blive svanemærket skal virksomheder dokumentere, at deres produkt lever op til disse kriterier. LCA resultater kan også bruges til at identificere, hvor i produktionen eller værdikæden de laveste frugter hænger, altså hvor man kan reducere miljøbelastningen mest med den mindste indsats. Sådanne tiltag kan faktisk gøre en virksomhed mere omkostningseffektiv, fordi renere produktion sparer penge. Om deres brug af LCA hos Siemens Wind Power siger senior-specialist Tine Herreborg Jørgensen:
”Det overordnede formål var at dokumentere over for både vores kunder og politikerne, hvor bæredygtig energien fra vindmøllerne er, hvis man sammenligner med fossile brændstoffer. Desuden ønskede vi også at se nærmere på, hvilke parametre vi kan skrue på for at gøre det endnu bedre fremadrettet.” Fra artiklen ” Livscyklusvurderinger kortlægger vindmøllers liv” i DTU magasinet Dynamo 28. maj 2015.
LCA kan også indgå som ”eco-design”-værktøj og f.eks. give inspiration til nye funktioner, materialesammensætninger og designs, der gør et produkt nemt at genanvende. Dog findes de data, der kræves for at udregne nøjagtige LCA-resultater, ofte ikke, når et produkt kun eksisterer på tegnebrættet. Her kan det være det en god idé at supplere LCA med værktøjer, som giver generelle og konkrete anvisninger til produktdesignere i overensstemmelse med de mål, en LCA ville identificere for den pågældende produkttype. Et eksempel er Vugge til Vugge (Cradle to Cradle) med sine retningslinjer om at bruge fornybar energi i produktionen og at designe produkter til at kunne genanvendes uden at tabe kvalitet. Der findes også en Cradle to Cradle certificering af produkter, men den er langt mindre udbredt end Svanemærket herhjemme.
Trends
De sidste par år har der været meget snak om den cirkulære økonomi. Konceptet er inspireret af Cradle to Cradle tankegangen, og det har til mål at gøre strømmene af ressourcer gennem samfundet cirkulære frem for lineære. Med andre ord skal alt genanvendes og begrebet affald overflødiggøres, fordi én virksomheds biprodukt skal kunne indgå som ressource i en anden virksomheds produktion. Den ”industrielle symbiose” i Kalundborg mellem blandt andet Asnæsværket, Novozymes og gipsproducenten Gyproc har i mange år før begrebet blev populært været brugt som dansk showcase på cirkulær økonomi på lokalt niveau. Visionen om en cirkulær økonomi skaber en række udfordringer og muligheder for virksomheder. Blandt andet inspirerer den til at gentænke relationen til kunder. Man kan f.eks. udbyde tjenester frem for at sælge produkter, eller anvende forretningsmodeller der kan spænde over pantordninger, leasing og deleøkonomi. Når produkter ikke sælges til kunder, bliver de nemmere for virksomheder at vedligeholde. Det bliver nemmere at udskifte defekte eller nedslidte dele og at genbruge eller genanvende produkters materialer eller komponenter. Det kan gøre en virksomhed mere omkostningseffektiv og samtidigt give større omsætning ved at operere på – og i nogle tilfælde skabe – nye markeder for tjenesteydelser. Den hollandske tekstilproducent Desso har f.eks. haft succes med at lease gulvtæpper ud til erhvervskunder. Når et tæppe er slidt, tager Desso det retur, adskiller tekstildelen fra gummiunderlaget, monterer en ny tekstildel og leaser tæppet ud på ny. Herhjemme har DTU samarbejdet med en række danske virksomheder i maritimsektoren om at udvikle serviceydelser. F.eks. er MAN Diesel & Turbo i gang med at omstille sine ydelser fra kun at sælge skibsmotorer til også at sælge totalvedligeholdelse af motorerne, hvilket skibsejerne ellers selv plejer at stå for.
En anden ny trend er, at virksomheder definerer vidensbaserede målsætninger (”science based targets”) for deres miljøbelastning. Denne praksis er opstået som respons på årtiers utilstrækkelig regulering af udledningen af drivhusgasser og baseret på et stigende kendskab til – og bekymring over – planetære grænser. Idéen med vidensbaserede målsætninger er at tage udgangspunkt i, hvad atmosfæren og andre planetære systemer kan ”holde til” af miljøbelastning, og dernæst ved hjælp af en fordelingsnøgle udregne, hvor stort et stykke af denne bæredygtige miljøbelastning enkelte virksomheder er berettiget til. Filosofien er enkel: Hvis alle virksomheder indfører og lever op til vidensbaserede målsætninger, vil verden blive miljømæssig bæredygtig og altså ikke tære mere på naturen, end den kan tolerere. Indtil videre er der dog kun omkring 150 virksomheder, som har annonceret, at de følger en eller flere vidensbaserede målsætninger. Men gruppen dækker over store toneangivende virksomheder, såsom IKEA, Unilever og Puma. Vidensbaserede målsætninger kan gå hen og blive et vigtigt initiativ i kampen mod ”greenwashing”. Det forekommer f.eks., når en virksomhed erklærer sig selv for bæredygtig, fordi den har nedbragt miljøbelastningen per produkt, men reelt bidrager med en uændret eller stigende miljøbelastning, grundet et stigende salg af produkter.
Der er ingen universel opskrift på, hvordan virksomheder kan eller bør arbejde med bæredygtighed. Det er dog vigtigt at huske på, at bæredygtighed, i sin reneste form, går ud på en langsigtet forvaltning af ressourcer og kapacitet til at absorbere forurening. Det kræver en systematisk og naturvidenskabelig tilgang. Vi håber, at denne overbliksartikel har motiveret og inspireret til at tage udfordringen op. Verden og bundlinjen har brug for det.
Om DTU Management Engineering
DTU Management er Danmarks førende forskningsinstitution for livscyklusvurdering (LCA). Forskningstemaer vedrører blandt andet produktmiljøvurderingsmodeller til håndtering af stedslige variationer i økosystemers skrøbelighed, tilpasningen af LCA-redskabet til specifikke sektorer, f.eks. bilindustrien, og udregningen af skadevirkningen af de titusindvis af kemikalier, som kan udledes til miljøet over et produkts livscyklus. DTU Management er også en global frontløber i udviklingen af metoder til udregning af vidensbaserede målsætninger for reduktion af ressourceforbrug og forurening på virksomheds- og produktniveau. Denne artikels yngste forfatter blev sidste år tildelt verdens første Ph.D.-grad i emnet. Læs mere om afdelingen her: http://www.qsa.man.dtu.dk/.
Vil du vide mere?
Om LCA og eco-design:
http://mst.dk/media/mst/9225388/milj_forbedringer_gennem_produktudvikling.pdf.
Om Planetære Grænser:
http://www.stockholmresilience.org/21/research/research-programmes/planetary-boundaries.html.
Om cirkulær økonomi:
http://www.ellenmacarthurfoundation.org/circular-economy.
