Bæredygtighed og mode er to ord, der står i gabende kontrast til hinanden. Mode handler om morgendagens attråværdige outfits, som hurtigt degraderes til at være fortidens fremtidsbillede. Mode er fornyelse og foranderlig identitet. Bæredygtighed derimod handler om at bevare. At købe kvalitet, der er produceret til at blive brugt igen og igen, med et tidsløst design der virker både morgen, middag og aften.
Modeindustrien er i dag en af verdens mest forurenende industrier. Modeindustrien er skævvredet i alle livsled, lige fra det yderst miljøbe-lastende og ressourcekrævende forbrug af råmaterialer til tøjfibre, til kummerlige fabriks- og arbejdsforhold på travle systuer i udviklingslandende, og til de tonsvis af tøjaffald, som billigere og billigere tøjpriser er skyld i. I Danmark smider hver dansker hvert år 16 kilo tøj i affaldsbeholderen.
Den globale løsning på en bæredygtig modeindustri skal findes i ressourcebesparelser. Det er dog ikke en løsning, der ligger lige om hjørnet. Imens har et dansk konsortium bestående af modedesigner og innovator Rachel Kollerup og hampeekspert Bodil Engberg Pallesen fra Teknologisk Institut samt FORCE Technology og Novozymes, startet et såkaldt boble-udviklingsprojekt. Her tror man på, at processen kan accelereres ved at rokke ved opfattelsen af modetøj gennem den nordiske design-arv.
”Det nære, det udsøgte, det omhyggeligt udførte og bevaringsværdige er traditionelt set de værdier, som forstås ved nordisk design-arv. Hvis vi implementerer de værdier i nordisk modetøj, kan det åbne for en ny forståelse for tøj og forbrug”, siger Rachel Kollerup.
To lokale afgrøder, der i århundrede er anvendt til tøjtekstil, er de to bast-planter spindhør og hamp, som er bæredygtige alternativer til modeindustrien. Men hamp og hør har under den industrielle revolution tabt terræn til fordel for bomuld. Hamp var forbudt at dyrke i en årrække pga. indhold af THC (THC tetrahydrocannabinol – i daglig tale cannabinol eller cannabis ), men siden 1998 har det været tilladt at dyrke hamp med ubetydeligt indhold af THC. Ikke mindst hampeplanten er interessant. Hamp gror ubesværet i den danske muld uden brug af pesticider, har et stort biomassepotentiale og planten kan også anvendes til andre højkvalitetsprodukter inden for fødevare- og byggeindustrien.
Hamp er indbegrebet af et bæredygtigt tekstil med gode egenskaber: Hamp er en slidstærk tøjfiber, der holder godt på varmen i kulden, virker afkølende for kroppen om sommeren og fugten fra kroppen absorberes ubesværet. Faktisk har planten nogle af de samme egenskaber, som man kender fra uld.
Hør- og hampetekstiler er behagelige at have på, og de er langt mere bæredygtige end bomuld. Men de produceres ikke i Danmark og kun i meget lille målestok i EU. Så det er stort set kun Kina og Asien, der producerer hampetekstiler i dag.

Nyt hampekoncept kræver innovation og nye veje

Bobleprojektet er et forprojekt, som skal afklare hvilke teknologiske muligheder og begrænsninger, der ligger i tekstiler af hør og hamp. Det skal også dokumentere hvilke miljøforbedringer, man kan opnå i forhold til eksisterende produktion af tekstiler baseret på bomuld. Derfor kigges på de mange led i værdikæden fra mark til færdigt tekstil, og der er mange delprocesser, som man kan sætte ind på at forbedre: Høst og indledende forarbejdning af hampestænglerne på marken, skætning, kartning af fibrene, blødgøring, spinding af fibre til garn, blegning og farvning osv. Projektgruppen har mere end 20 års erfaring med hampefibre og med udvikling af nye produkter, baseret på hamp.
I projektet gennemføres også indledende forsøg med miljøoptimeret rødningsproces ved hjælp af enzymer som et led i udviklingen af et bæredygtigt tekstilkoncept for hør og hamp. Enzymer fra Novozymes testes med henblik på at forbedre hør og hamps egenskaber og friske udseende. Force Technology gennemfører de indledende LCA-vurderinger – livscyklusanalyser – af udvalgte kollektioner, fremstillet af hør og hamp, for at dokumentere miljøprofiler og sammenligne med bomuld og syntetiske tekstiler.
Indledende enzymforsøg på udvalgte danske hampefibre viser, at enzymbehandlingen forbedrer fiberkvaliteten, og fibrene bliver finere. Men der er fortsat et stykke vej til at opnå en tekstilfiber, som kan spindes til garn. Det arbejder vi videre med. Forsøgene er gennemført på AgroTech, division under Teknologisk Institut i Skejby af Birgit Bonefeld tilknyttet projektet.

Udfordringerne er til for at overvindes

Udfordringerne med at knytte bæredygtige tekstile råvarer til modebranchen er store men ikke uovervindelige. I første trin handler det fra designerens hånd om at arbejde med allerede producerede hampemetervarer for at dokumentere hvor lækkert tøj, der kan laves med materialet. Imens arbejder forskningsgruppen intenst på nye højteknologiske og bæredygtige løsninger for fremtidens forarbejdning og produktion. De første stykker tøj bliver klar til præsentation ved Folkemødet på Bornholm i juni måned 2016, hvor hele projektgruppen vil være samlet ved hampestanden og fortælle om bæredygtighed og vise eksempler på bæredygtigt hampedesign.
Projektet har modtaget støtte fra INNO-MT – CLEAN, Miljøstyrelsen.

Bomuld, der dyrkes i den 3. verden, bliver sprøjtet op til 70 gange hver sæson, pga. meget store problemer med skadedyr og ukrudtsbekæmpelse. Bomuldsproduktionen udgør på verdensplan cirka 2,5 procent af det samlede landbrugsareal. Produktionen står til gengæld for 25 procent af det samlede forbrug af insektgifte og 10 procent af det samlede pesticidforbrug. Dertil kommer et stort forbrug af vand og gødning og energi, der tærer på miljøet. Efterfølgende er der en række arbejdsmiljøproblemer med forarbejdning af bomuldsfibrene, hvor der indgår kemi, herunder blegning og farvning af fibre, problemer med børnearbejde o.s.v. Dertil kommer transport til Europa, som også udgør en belastning for miljøet.

Læs mere på

  • http://www.agrotech.dk/projekter/project/kommer-vi-til-gaa-med-dansk-producerede-hoer-og-hampetekstiler og www.rachelkollerup.com.
  • https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Afgroeder/Nicheafgroeder/industrihamp- spindhoer/sider/startside.aspx.
  • http://wwf.panda.org/about_our_earth/about_freshwater/freshwater_problems/thirsty_crops/cotton/.
  • https://www.danwatch.dk/undersogelse/danske-toejproducenter-er-uvidende-om-boerne-og-tvangsarbejde-i-bomuld/.