Redaktionen på Effektivitet har til formål at bidrage til at styrke konkurrenceevnen i dansk industri og offentlig virksomhed. Den overordnede ledelse af magasinet består af skarpe profiler inden for hver deres område og bibringer til at foreningen årligt udgiver 3 numre, med artikler af yderst faglig relevans og dækker bredt inden for hele Supply Chain og Lean området. I redaktionsudvalget sidder, udover de to nye, Chefredaktør Merete Nørby, Chefkonsulent Ph.d., MADE, Redaktør Lars Lean, Lean Manager, PostNord og Redaktør Britta Gammelgaard, Professor SCM, CBS.

”Som nyt medlem af Effektivitet’s redaktionsudvalg, vil jeg bidrage med udviklingen af to fagområder, jeg er passioneret omkring – nemlig produkt/procesudvikling og Operations Management. Mit ønske er, at bedre repræsentere disciplinernes status gennem friske idéer og cases til inspiration for læseren.”

Irene Christensen, Process Optimization Expert, CBS

”Bladet Effektivitets faglighed omkring Operations Management, Lean og SCM/logistik vil også i en mere digital verden være relevant, men måden hvorpå den bringes i anvendelse vil ændre sig markant. Min motivation for at deltage i Effektivitets redaktionsudvalg er at gøre læserne (og mig selv) klogere på denne transformation af vores fagfelt i såvel privat som offentligt perspektiv.”

Thomas Bøhm Christiansen, Partner, Carve Consultning