Bæredygtige indkøb i humanitære værdikæder: Leverandørudvikling

 

Denne artikel præsenterer et forskningsprojekt, som adresserer den stigende nødvendighed for humanitære organisationer at integrere miljømæssig bæredygtighed i deres indkøb – særligt via leverandørudvikling. Projektet blev gennemført i 2024 af forfatteren sammen med Marta Martins. Humanitære forsyningskæder spiller en central rolle i leveringen af livsvigtig nødhjælp til udsatte befolkningsgrupper, men deres miljømæssige aftryk er hidtil blevet tillagt begrænset opmærksomhed. Projektet søger at belyse, hvordan store humanitære aktører kan fremme overgangen til mere bæredygtige indkøb gennem leverandørudvikling. Formålet er at bidrage med relevant viden og konkrete og praktiske tiltag til sektoren i takt med, at kravene om bæredygtighed fra donorer intensiveres.

 

Om emnet og dets relevans for den humanitære sektor
Den humanitære værdikæde er et omfattende begreb, men kan beskrives kort som forskellige operationer på forskellige tidspunkter som en reaktion på forskellige humanitære katastrofer 1). Humanitære forsyningskæder er ansvarlige for at muliggøre levering af nødhjælp til udsatte mennesker, herunder livsvigtig medicin, mad, drikkevand og økonomisk støtte, samt nødboliger, som telte samt etablering af sundhedscentre 2). Den humanitære værdikæde er karakteriseret ved uforudsete humanitære katastrofer, som kræver effektiv og hurtig respons fra diverse aktører i kæden, samt kontinuerlig programstøtte af længerevarende humanitære katastrofer 3).

Unikt i den humanitære værdikæde er tilstedeværelsen af store, ofte globale, aktører, der fungerer som “kæmpe-købere” og udelukkende har til formål at håndtere omfattende indkøb og distribution af ressourcer til støtte for mennesker i nød. Købene er finansieret af internationale institutioner og donorer 4).

Ifølge United Nations (UN) Global Marketplace 5) foretog 32 af organisationens enheder indkøb for over 25,7 milliarder dollars i 2024 6). Samme år oplyste 27 ud af 31 organisationer, at de integrerede miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn i deres indkøbspraksis. Med en stigende forståelse for betydningen af leverandørsamarbejde i arbejdet med bæredygtighed, rapporterede 13 organisationer, at de aktivt samarbejdede med deres leverandører om bæredygtighedsinitiativer i forsyningskæden 7).

Denne udvikling afspejler en voksende erkendelse blandt humanitære aktører, at indkøb er et strategisk værktøj til at fremme bæredygtighed. Den stigende integration af miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn i indkøbspraksis understøtter et bredere paradigmeskift, som forskere og fagfolk inden for Humanitarian Supply Chain Management (HSCM) nu insisterer på: at store humanitære operatører skal påtage sig rollen som ansvarlige indkøbere med fokus på miljømæssig bæredygtighed 8).

Som nævnt af forskerne Haavisto og Kovács (2014), er det nødvendigt at humanitære værdikæder foretager indkøb, som sikrer det overordnede mål om at beskytte miljøet for nuværende og fremtidige generationer. Grønne indkøb stemmer i den grad overens med den humanitære forpligtelse til at beskytte menneskerettighederne, især med fokus på den langsigtede trivsel for udsatte befolkningsgrupper, der påvirkes af klimaforandringer og miljøforringelse 9).

At få et indblik i netop denne problematik er relevant for operatørerne, da der bliver stillet stadig større krav til bæredygtighed, især fra donorer, som kræver gennemsigtighed af indkøb i værdikæden 10). Store humanitære operatører er tvunget til at ændre kurs for at sikre den nødvendige finansiering til at opretholde deres operationer globalt. For at bidrage til viden om, hvordan globale kæmpe-købere kan blive bæredygtige kæmpe-købere (kunder), tog vi udgangspunkt i teorier og modeller til leverandørudvikling med fokus på miljømæssig bæredygtighed. Selvom der er sket historiske ændringer i den globale sektor i det seneste år 11), så er projektet stadig et relevant og vigtigt bidrag til at forstå, hvordan den humanitære sektor kan fortsætte med at eksistere for at hjælpe mennesker i nød samtidig med at den leverer på bæredygtige udviklingsmål.

Baggrund og kontekst
Projektet indledtes med følgende undersøgende spørgsmål:

”Hvordan kan store humanitære organisationer fremme deres igangværende transition mod miljømæssige bæredygtige indkøb gennem leverandørudvikling?”.

Til det udviklede vi to forskningsmål som: 1) Undersøg hvilke motiverende faktorer, der har indflydelse på miljømæssig bæredygtig udvikling af leverandører fra såvel et køber- som et leverandør-perspektiv. 2) Forstå køber-og-leverandør-forhold mellem en køber og dets leverandører i en bestemt humanitær værdikæde, og hvordan det påvirker beslutninger angående miljømæssig bæredygtig udvikling af leverandører.

De centrale problemstillinger og den teoretiske ramme
Leverandørudvikling er en kritisk funktion i Sustainable Supply Chain Management (SSCM) litteraturen 12) og begrebet er især opstået inden for forskning og praksis af miljømæssig bæredygtigt indkøb 13). Grønne indkøb, eller miljømæssige bæredygtige indkøb, er det sæt af indkøbspolitikker, handlinger og relationer, der etableres, forbundet med det naturlige miljø. Disse vedrører anskaffelse af råmaterialer, herunder udvælgelse, evaluering og udvikling af leverandører; leverandørernes drift; indgående distribution; emballage; genanvendelse; genbrug; reduktion af ressourceforbrug; og den endelige bortskaffelse af virksomhedens produkter 14).

Dette fokus kommer sig af de opskalerede og alvorlige miljømæssige konsekvenser og udfordringer vi ser i verden i dag, sammen med et pres fra en hurtigudviklende lovramme 15). Især “kæmpe-købere” bliver i større grad tvunget til at nedsætte deres negative påvirkning på miljøet, og det involverer i den grad nødvendige samarbejder med leverandører som kerneinteressenter i en værdikæde 16). Med miljømæssig bæredygtig udvikling af leverandører (på engelsk: “Environmental Supplier Development” og ESD), definerer forskere Erghott et al. (2013) begrebet leverandørudvikling som omfattende : “…alle aktiviteter, hvorigennem den købende virksomhed hjælper sine leverandører med at reducere deres negative miljøpåvirkning”.

Mere generelt omfatter kategoriseringen af ESD, som foreslået af Bai og Sarkis (2010), tre forskellige grupper: (I) miljø-vidensoverførsel og kommunikation, (II) investering og ressource-overførsel samt (III) ledelses- og organisatoriske praksisser. Miljø-vidensoverførsel og kommunikation indebærer uddannelse af leverandører og deling af information om miljømæssige aspekter. Investering og ressource-overførsel omfatter belønninger til leverandører, investeringer i leverandører samt overførsel af medarbejdere til leverandører for at løse miljøtekniske problemer. Ledelses- og organisatoriske praksisser inkluderer implementering af miljø-processer og certificeringer, støtte fra topledelsen samt miljømæssige krav såsom ISO 14000-certificering for leverandører 17). Som det vil fremgå, går ESD ud over blot at forvente, at leverandører tilpasser sig bæredygtighed. Det indebærer, at en organisation proaktivt og strategisk hjælper sine leverandører med at opnå miljømæssig bæredygtighed 18).

Når man skal forstå køber-og-leverandør-adfærd, er der mange teorier, der beskriver netop dette. Vi valgte at tage udgangspunkt i Expectancy Theory 19) (på dansk “Forventningsteori”) og Bounded Rationality 20) (på dansk “Begrænset Rationalitet”). Disse teorier tilbyder unikke, men komplementære, perspektiver på de beslutningsprocesser og adfærdsmønstre, der er forbundet med forholdet mellem køber og leverandør, og som i sidste ende påvirker implementeringen af leverandørudvikling og aktiviteter, fra begge parter 21).

Anvendelsen af Bounded Rationality (Begrænset Rationalitet) på relationer mellem køber og leverandør belyser vigtigheden af at inddrage sociale og relationelle aspekter i beslutningstagning sideløbende med faktorer relateret til magt- og afhængighedsforhold 22). Mere specifikt tydeliggør det en situation, hvor en køber vælger ikke at udnytte sin dominerende position på trods af relativ magt, men i stedet prioriterer tæt samarbejde frem for umiddelbare økonomiske gevinster. Denne type køber-leverandør-relation, som Tangpong et al. (2015) betegner som Buyer-led collaboration (køber-styret samarbejde), indebærer, at køberen aktivt styrer udviklingen af sine leverandører og fremmer relationer mellem forskellige leverandører.

Expectancy Theory (Forventningsteori) bidrager til den aktuelle forskning ved at tilbyde en teoretisk ramme til at forstå de adfærdsmæssige faktorer og den motivation, der driver implementeringen af bæredygtig udvikling, samt hvordan disse faktorer hænger sammen. Forventningsteorien fungerer derfor som et værdifuldt redskab til at forklare de faktorer, der indirekte eller direkte påvirker implementeringen af leverandørudvikling og aktiviteter.

Vi brugte begge teorier i en udvidet modellering af Supplier Development Adoption Model (eller på dansk: “Leverandørudviklingsmodel”, se modellen i figuren herunder). Modellen blev videreudviklet med udgangspunkt i forskerne Chen et al. (2016)’s Supplier Development Adoption Model, og inkluderer Tangpong et al. (2015)’s typologier om relationer og leverandør-og køber-afhængighed. Med denne modificering, blev der en nuanceret og derfor mere retvisende forståelse for de faktorer, der påvirker leverandørudvikling fra begge parter.

Beskrivelse af den udvidede model: Leverandørudvikling
Den nye, udvidede model tager et køber- og leverandør- beslutningsperspektiv og er opdelt i to faser. I den første fase vurderes virkningen af en række faktorer på aktivitets-, virksomheds-, køber-til-leverandør- og miljø-niveau på forventning (Expectancy) og værdi (Valence). Faktorerne er forklaret herunder.

  • Faktorer på aktivitetsniveau beskriver de grundlæggende egenskaber og aktiviteter ved leverandørudvikling.
  • Faktorer på virksomhedsniveau repræsenterer de individuelle karakteristika ved køber og leverandør.
  • Køber-til-leverandør-faktorer afspejler egenskaber ved forholdet mellem køber og leverandør.
  • Miljøfaktorer 23) omfatter karakteristika ved det eksterne miljø, hvor transaktionerne mellem køber og leverandør finder sted.

Modellen fremsætter en række antagelser, grafisk illustreret med pile, og bygger på eksisterende litteratur inden for Supply Chain Management (SCM) 24). Det er bemærkelsesværdigt, at bortset fra aktivitetsniveauets indflydelse på forventning om leverandørudvikling, er alle identificerede faktorer positivt forbundet med både ‘Forventninger’ og ‘Værdi’.

I modellens anden fase foreslås det, at ’Forventninger’ og ‘Værdi’ har indflydelse på, hvorvidt leverandørudvikling faktisk accepteres og/eller implementeres. Samlet set indikerer modellen, at ‘Forventninger’ og ‘Værdi’ – de centrale begreber i forventningsteorien – har indflydelse på beslutningen om at implementere leverandørudvikling. Her må der dog tages højde for begrænset rationalitet (Bounded Rationality) i vurderingen af de faktorer, der påvirker forholdet mellem køber og leverandør.

Metode og tilgang
Forskningen er baseret på pragmatismen som et ledende filosofisk begrebsramme til at udvikle praktisk og nyttig viden til humanitære værdikæder. Med en deduktiv tilgang blev relevante teorier anvendt til at undersøge relationen mellem en stor og indflydelsesrig indkøber og dets leverandører i en specifik værdikæde inden for den humanitære sektor. Den deduktive metode krævede en systematisk tilgang til udarbejdelsen af et litteraturreview, som dannede grundlag for forståelsen af humanitære forsyningskæder, økonomiske adfærdsteorier og miljømæssigt bæredygtigt indkøb.

Studiet er gennemført som et mono-metodisk, kvalitativt single case study i samarbejde med en stor global humanitær organisation med base i København, Danmark. Undersøgelsen fokuserede på en specifik forsyningskæde for terapeutiske fødevarer, der anvendes til behandling af underernærede børn globalt.

Før indsamlingen af primære data blev der opnået adgang til organisationens spørgeskema rettet mod leverandører. Spørgeskemaet bestod af 10 ja/nej-spørgsmål og dækkede områder som bæredygtighedspolitik, CO₂-udledning, affaldssortering og ressourceanvendelse. Disse data blev anvendt som en baseline, til at vurdere leverandørernes modenhed i forhold til miljømæssig bæredygtighed, og bidrog til en kontekstuel forståelse af markedets bæredygtighedsniveau eller modenhed.

Denne indsigt blev integreret i udviklingen af semistrukturerede interviews, baseret på de teoretiske rammer og modeller. I alt blev der gennemført 12 interviews med 21 deltagere: fem interviews med repræsentanter fra organisationen, seks interviews med leverandører samt ét interview med en anden stor aktør og indkøber i branchen. Triangulering blev anvendt som metodisk greb for at styrke datavalidering.

Hovedresultater og indsigter
Projektet gav et detaljeret indblik i det unikke forhold mellem den humanitære organisation og dets leverandører i en specifik værdikæde i forhold til adoption af leverandørudvikling med fokus på miljømæssig bæredygtighed. De præsenteres herunder gennem de førnævnte forskningsmål 1 og 2.

Forskningsmål 1. Hvilke motiverende faktorer har indflydelse på adoption af leverandørudvikling fra køber og leverandør-perspektiv?

Analysen afdækkede komplekse dynamikker bag adoption af bæredygtig leverandørudvikling, som omfatter både motiverende og adfærdsmæssige faktorer. På aktivitetsniveau fandt man, at mål-tvetydighed (vanskeligheder ved at sætte præcise, målbare mål for bæredygtighed) og ressourcekrav har en negativ sammenhæng med motivation. Nogle leverandører opfattede deres egne miljømæssige bidrag som ubetydelige sammenlignet med upstream leverandører i kæden, hvilket mindsker motivationen for at investere ressourcer i bæredygtighed. Denne mere pessimistiske forventning og nedtonede værdi af leverandørernes ressourcebehov peger på, at fokus i stedet bør rettes mod upstream leverandører, der anses for, ifølge nogle leverandører, at være de største bidragsydere til negativ miljøpåvirkning i den specifikke forsyningskæde.

På virksomhedsniveau viste den manglende opbakning fra købers topledelse til miljømæssig bæredygtighed at påvirke motivationen negativt for både køber selv og deres leverandører. Donorer, som en vigtig interessent i den humanitære forsyningskæde 25), spiller her en afgørende rolle, da deres prioriteringer ofte afspejles i topledelsens fokus. En anden væsentlig faktor var konkurrerende prioriteter, idet både køber og leverandører oplever et ”mennesker eller planet”-dilemma, eller ”enten eller”-dilemma, hvor social bæredygtighed prioriteres over miljømæssig bæredygtighed, hvilket mindsker motivationen for sidstnævnte. Dette dilemma understreger det presserende behov for et paradigmeskift for at sikre både nuværende og fremtidig humanitære kæder når ud til mennesker som har brug for deres hjælp, hvilket kræver en øjeblikkelig integration af miljøvenlige indkøbsadfærd.

Køber afstår bevidst fra at indføre obligatoriske bæredygtighedskrav eller incitamenter i deres udbud til leverandører. Dette skyldes en frygt for at udelukke mindre modne leverandører. Mere modne leverandører udtrykte dog et ønske om sådanne incitamenter for at konkurrere mere retfærdigt, og for at opnå en form for “belønning” for deres investering i bæredygtighed. En generelt lav miljømæssig modenhed hos både køber og mange leverandører reducerer forventningen til succesfuld adoption af bæredygtige initiativer. I modsætning til litteraturen, viste købers’ decentraliserede tilgang til bæredygtighed at skabe en silo-orienteret tilgang. Denne fragmenterede tilgang påvirker implementeringen negativt på grund af den brede spredning, som får leverandørerne til at opfatte organisationens prioritering af bæredygtighed som lav, hvilket medfører, at de nedprioriterer miljømæssig bæredygtighed i deres egne praksisser.

Under køber-til-virksomhed er leverandørernes afhængighed af køber (som den største køber på markedet) en faktor, der skaber en forventning om, at køber skal tage føringen med vejledning og køreplaner for bæredygtighed. På trods af denne magt, afstår køber fra at udnytte den, hvilket stemmer overens med begrænset rationalitet, der forklarer en præference for samarbejde frem for kortsigtet finansiel gevinst, når nuværende relationer tilfredsstiller behovene. Købers egen afhængighed af leverandører, for store indkøbsvolumener, gør dem tøvende med at indføre strenge krav, der potentielt kan skade relationen og især forsyningssikkerheden. En oplevelse af gensidig afhængighed og en fælles mission mellem køber og dets leverandører bidrager dog positivt til forventningen om adoption af bæredygtig leverandørudvikling. Procesintegration som forudbetalinger og kapacitetsplanlægning ses også som positivt fra leverandørerne. Og selvom kommunikation er udbredt, er specifik informationsudveksling om miljømæssig bæredygtighed begrænset. Købers undgåelse af straf skaber tillid og fremmer samarbejde, og en stærk formålsfølelse (”doing good”) hos leverandører og driver ligeledes deres engagement.

På miljø-niveau skaber kompleksiteten i leverandørkredsen (forskelle i leverandørernes kontekst, adgang til certificeringer, konkurrence og modenhed) behov for en fleksibel og tilpasset tilgang fra køber. En betydelig hæmmende faktor er manglen på harmonisering af krav fra forskellige humanitære købere. Dette resulterer i en opfattelse af “straf” hos leverandører, der investerer i bæredygtighed, og har haft en negativ indvirkning på deres evne til at levere, hvilket understreger behovet for køber-til-køber-samarbejde om standardisering af bæredygtighedskrav. Donorer har desuden en afgørende rolle i at drive bæredygtighedsinitiativer, da deres krav og finansiering direkte påvirker købers prioriteringer og evne til at investere i bæredygtig leverandørudvikling.

Forskningsmål 2. Forstå køber-og-leverandør-forhold mellem en køber og dets leverandører i en bestemt humanitær værdikæde, og hvordan det påvirker beslutninger angående bæredygtig udvikling af leverandører.

Købers relationelle tilgang adskiller sig markant fra andre købere i branchen, som ofte har mere transaktionelle og kortsigtede kontrakter med leverandører. Dette udfordrer den gængse forskning om humanitære forsyningskæder. På trods af sin dominerende markedsposition har køber en tillidsbaseret og samarbejdende ”buyer-led collaboration”-tilgang (eller på dansk ”køber-styret samarbejde”). Denne tilgang, og organisationens tilbageholdenhed med at udnytte sin magt til at påtvinge bæredygtighedskrav, af frygt for at skade eksisterende relationer, med især de mindre modne leverandører, hindrer dog en hurtigere integration af miljømæssige bæredygtighedsmål. Dette betyder, at den nuværende relationskarakter mellem køber og dets leverandører potentielt kan hæmme implementeringen af bæredygtighedskrav i fremtiden, og det er nødvendigt for køber at undersøge alternative tilgange til leverandørudvikling.

Leverandører forventer, at køber, som en indflydelsesrig indkøber, spiller en central rolle i at give klar vejledning, køreplaner og viden om, hvordan de kan integrere miljømæssig bæredygtighed i deres drift, herunder specifikke revisioner og forskningsprojekter samt vidensdeling gennem arbejdsgrupper. En mere moden leverandør påpegede dog, at købers kommunikations- og relationsbaserede tilgang potentielt kan hæmme effektiv fremme af bæredygtige praksisser, og foreslog en mere transaktionsbaseret tilgang med konkrete krav i udbuddet.

Et bemærkelsesværdigt og uventet fund var, at nogle leverandører er selv-motiverede til at implementere bæredygtige praksisser, fordi de opfatter det som ”det rigtige at gøre”, selv uden direkte krav eller incitamenter fra køber. Dette indikerer en værdi, som ikke nødvendigvis afspejles i køberens forventning og står i kontrast til forventningsteori. Disse tiltag kræver dog yderligere ressourcer, som i øjeblikket ikke værdsættes af den købende organisation.


Kritisk vurdering
Fra projektets teoretiske og metodiske tilgang er der identificeret centrale begrænsninger, samt konkrete områder med potentiale for videre forskning inden for bæredygtig leverandørudvikling i humanitære forsyningskæder.

Anvendelse af SCM-teorier i HSCM: En bemærkelsesværdig begrænsning i studiet er lånet af begreber og teorier fra Supply Chain Management (SCM) og deres direkte anvendelse i den humanitære forsyningskæde (HSCM). Selvom litteraturen behandler ligheder og forskelle, afspejler anvendelsen af SCM-teorier og rammeværk ikke fuldt ud de kontekstuelle og operationelle forskelle i HSCM.

Utraditionel teoretisk tilgang: Valget af adfærdsbaserede teorier til at undersøge bæredygtige leverandørudvikling udviser en forholdsvis utraditionel tilgang i litteraturen om SCM . Det er dog vigtigt at anerkende den potentielle relevans af alternative teorier.

Metode styrker og begrænsninger: En single case study er en metode, der giver mulighed for at undersøge mange aspekter af det specifikke forhold mellem en stor indkøber og dets leverandører i en bestemt værdikæde inden for den humanitære sektor. Dog indebærer denne tilgang visse begrænsninger i forhold til, hvorvidt resultaterne kan generaliseres til bredere relationer mellem købere og leverandører i sektoren som helhed.

Begrænset data fra konkurrerende købere: Kun én interviewperson repræsenterede en konkurrerende køber, hvilket begrænser trianguleringen af data på dette niveau.

Foto: ICRC, 2023

Kritisk vurdering af den reviderede model

  • Mangel på bekræftelse af visse motivationsfaktorer: Den empiriske test af den reviderede model viste, at størstedelen af de foreslåede motivationsfaktorer ikke blev bekræftet i den oprindelige model. Flere faktorer, som modellen oprindeligt antog havde en positiv indflydelse på leverandørudvikling, udviste i stedet en negativ effekt i den undersøgte organisation. Eksempelvis viste decentralisering af organisationsstrukturen sig at hæmme adoptionen af leverandørudvikling, hvilket står i kontrast til modellens oprindelige antagelse. Ligeledes havde miljøfaktorer en negativ indvirkning modsat det forventede. Overordnet afveg de empiriske resultater markant fra modellens hypotese, idet flere motivationsfaktorer havde en negativ effekt i køberens kontekst.
  • Statisk model: Den foreslåede reviderede model giver en statisk repræsentation af diverse faktorer, hvilket måske ikke fanger den dynamiske og udviklende kontekst af køber og leverandører over tid.
  • Begrænset modellering af samspil og afvejninger: Modellen tager ikke eksplicit højde for interaktioner mellem faktorer eller potentielle afvejninger (trade-offs), der kan opstå i virkelige scenarier.
  • Manglende test af grundmodel: Modellen er afledt af en eksisterende SCM-model, der ikke selv er blevet empirisk testet i andre sammenhænge. Det rejser spørgsmål om dens generaliserbarhed og anvendelighed på tværs af forskellige kontekster.
  • Ufuldstændigt leverandør-perspektiv: Selvom modellen fokuserer på både køber- og leverandør perspektiver, viste det sig udfordrende at dække visse faktorer (f.eks. mål-tvetydighed og integration) tilstrækkeligt fra leverandørens synspunkt.

Forslag til fremtidig forskning
Undersøgelse af flere humanitære værdikæder og humanitære organisationer: For at opnå et mere nuanceret og generaliserbart billede af den bredere kontekst anbefales det at analysere relationen i andre værdikæder inden for samme organisation – for eksempel med hensyn til produktspecifikationer, leverandørkreds, relationstyper og markedsdynamikker. Derudover bør undersøgelsen udvides til andre organisationer i sektoren for at afdække fælles udfordringer og muligheder.

Inkludering af donorer som centrale interessenter: Donorernes betydning som en central interessent i den humanitære sektor understreger vigtigheden af at inkludere hensyn til donorer i fremtidig forskning, da dette aspekt hidtil har været mindre udforsket i dette omfang. Donorer har en afgørende rolle i at drive bæredygtighedsinitiativer.

Forskning i flere upstream interessenter: Projektet introducerede et nyt perspektiv, der opfordrer til en bredere forskningsmæssig tilgang, der går ud over de primære leverandører og inkluderer flere upstream interessenter, et aspekt der ikke blev udforsket i dette studie.

Studier over tid: Da den nuværende model er statisk, kunne fremtidige studier være longitudinelle (lang-/længerevarende) for at re-evaluere faktorerne, efterhånden som køberen fortsætter sin overgang til miljømæssigt indkøb. Dette ville give mulighed for at opdatere og forfine den foreslåede ramme.

Udforskning ved anvendelse af alternative teorier: Projektet anvendte adfærdsbaserede teorier, men der er formentlig potentiale for relevansen af alternative teorier.

Anvendelsesmuligheder og fremtidige perspektiver
Vores resultater bidrager med værdifulde indsigter til den humanitære sektor, særligt med fokus på købere og leverandører, som kan anvendes strategisk i arbejdet mod en mere bæredygtig forsyningskæde. Disse indsigter kan omsættes til praksis gennem:

  • At anerkende, at leverandører varierer betydeligt i deres kapacitet og behov for støtte fra køberen, når det gælder opfyldelse af forventninger og realisering af indkøbsmål. Nogle leverandører kræver omfattende vejledning og tæt samarbejde for at kunne navigere og udvikle sig i deres bæredygtighedsindsats.
  • At organisationen som indkøber bør inkludere leverandører upstream i forsyningskæden i sin udvikling af leverandører, især med hensyn til miljømæssige indkøbsmål.
  • Donorer som primær interessent understreger vigtigheden af at inkludere hensyn til donorer i beslutningsprocesser.
  • En effektiv informationsudveksling om miljømæssig bæredygtighed mellem købere og leverandører er afgørende for at styrke leverandørernes kapacitet til at imødekomme miljøkrav og fremme grønne forbedringer i værdikæden. Købere kan etablere en fælles vidensbank og facilitere vidensdeling for bæredygtighed med dette formål.
  • At leverandører oplever, at bæredygtighedskrav varierer betydeligt mellem købere. For at sikre effektiv implementering og fremdrift kræves en fælles harmonisering af kravene på tværs af købere i sektoren.

Afslutning og konklusion
Efterhånden som humanitære operationer bliver stadig mere komplekse og globalt spredte, ses en markant ændring i landskabet for humanitære forsyningskæder, hvor bæredygtighed fremstår som et fokuspunkt. Humanitære organisationer er velkendte for deres værdier og engagement i social bæredygtighed ved at støtte berørte samfund og mennesker i nød. Dog har miljøpåvirkningen af deres indkøbsaktiviteter været mindre udforsket i både forskning og praksis.

Som påpeget af Jia et al. (2021) er det stort set umuligt for bæredygtige forsyningskæder at eksistere uden at inkludere leverandører. Derfor er leverandørudvikling afgørende for, at humanitære organisationer kan fremme miljømæssige bæredygtige indkøb.

Den adfærdsmæssige motivation, der driver implementeringen af disse praksisser, er stadig relativt uudforskede i litteraturen om leverandørudvikling 27). Med afsæt i begreber og teorier fra SCM-litteraturen sigtede vores undersøgelse mod at adressere denne forskningsmæssige mangel ved at undersøge de adfærdsmæssige og motivationsmæssige faktorer, der påvirker en humanitær organisation i dens overgang til grønne indkøb med særligt fokus på leverandørudvikling.

Da vi testede den udvidede model, viste det sig, at de fleste af de motivationsfaktorer fra den oprindelige model ikke passede i denne undersøgelse. Nogle faktorer, som modellen ellers pegede på som positive for Forventninger og Værdi, havde faktisk en negativ effekt her.

Denne undersøgelse afslørede endvidere nye og uventede motivationsfaktorer, der påvirker implementeringen af bæredygtig leverandørudvikling. Herunder listes de nye indsigter i forhold til de forventede i forhold til den oprindelige model:

Leverandørudvikling: Forventning

  • Aktivitetsniveau-faktorer var i overensstemmelse med litteraturen og havde en negativ indvirkning på implementering af leverandørudvikling.
  • Virksomhedsniveau-faktorer stemte ikke overens med den forventede positive relation til accept af leverandørudvikling. Resultaterne indikerede, at organisationen manglede støtte fra topledelsen og derfor ikke kunne bidrage til positiv indvirkning på forventningerne fra både køber og leverandører.
  • De nuværende konkurrerende prioriteter samt den miljømæssige modenhed hos både køberen og leverandører havde en negativ effekt på forventninger fra både køber og leverandør.
  • At indføre incitamenter og udbudskrav viste sig både at have en positiv og negativ forbindelse til forventningerne, afhængigt af leverandørernes miljømæssige modenhed.

Køber-leverandør-relationens egenskaber:

  • Resultaterne indikerede en køber-ledet samarbejdsstrategi.
  • Denne relation-stil viste sig både at have en positiv og negativ indflydelse på forventninger og værdi og dermed leverandørudvikling hos begge interessenter.
  • Selvom modellens forslag relateret til miljøfaktorer havde en positiv association til forventninger, kunne resultaterne ikke bekræfte dette. I stedet blev det observeret, at disse faktorer havde en negativ indvirkning på ’Forventninger’ i denne undersøgelse.

Leverandørudvikling: Værdi:

  • Faktorer på aktivitetsniveau, herunder den nuværende vidensdelingskapacitet og strategisk sammenhæng, kunne ikke påvise en positiv indvirkning på leverandørudvikling.
  • Strategisk tilpasning under virksomhedsniveau-faktorer viste en negativ relation.
  • En uventet opdagelse var, at leverandørernes etiske overvejelser viste sig at være en indbygget motivationsfaktor.
  • Modellen viste inkonsistens, især med hensyn til decentralisering af organisationsstrukturen, der havde en negativ effekt på adoptionen af leverandørudvikling, hvilket modsiger modellens oprindelige positive hypotese.
  • Endelig kunne miljøfaktorer ikke verificeres som at have en positiv påvirkning på værdiskabelsen. Den aktuelle kontekst og situationen hos både køberen og dens leverandører indebærer en usikker adgang til kerneressourcer og ressource tilpasning i værdikæden.

Konklusion
Den reviderede teoretiske Leverandørudviklingsmodel har vist sig at være et effektivt analytisk værktøj til at belyse de mekanismer, der enten fremmer eller hæmmer en købers implementering og accept af leverandørudvikling. Gennem undersøgelsen af interaktionen mellem en stor humanitær organisation og dens leverandører har modellen bidraget til en dybere forståelse af de dynamikker, der præger samarbejdet mod en grønnere humanitær værdikæde.

Forskningen bekræfter relevansen og anvendeligheden af motiverende og adfærdsmæssige teorier i denne kontekst og demonstrerer, hvordan disse teorier kan anvendes til at forklare og besvare det fremsatte forskningsspørgsmål. De empiriske resultater har samtidig givet indsigt i afvigelser fra den oprindelige model og fremhæver kontekstspecifikke faktorer, der er særligt gældende for den undersøgte værdikæde – herunder organisatoriske strukturer, miljøpåvirkninger og relationelle kompleksitet.

Studiet bidrager således med et nuanceret og praksisnært perspektiv på leverandørudvikling i humanitære værdikæder. Det tilbyder konkrete indsigter i, hvordan store humanitære købere strategisk kan styrke bæredygtighed og ansvarlighed i deres indkøb gennem målrettet leverandørudvikling. Samtidig peger resultaterne på behovet for kontekst-tilpassede tilgange, der tager højde for både interne organisatoriske forhold og eksterne markedsdynamikker.

 

——————-

Noter

  1. (Thomas & Kopczak 2005)
  2. (Sawyerr 2021)
  3. Ovenstående reference
  4. Ovenstående reference
  5. De Forenede Nationer (FN) (på engelsk “United Nations”) er et internationalt organ der har mandat til at koordinere humanitær bistand til samfund, der er overvældet af konflikter og katastrofer (“Crisis and Emergency Response | United Nations”, n.d.).
  6. (UNOPS 2025)
  7. Ovenstående reference
  8. (Zarei, Carrasco-Gallego & Ronchi 2019)
  9. (Meqdadi, Johnsen, & Johnsen 2018)
  10. (Zarei, Carrasco-Gallego & Ronchi 2019)
  11. I februar 2025 fremlagde den amerikanske præsident Donald Trump en ny finanspolitisk strategi, der indebar markante nedskæringer i USA’s internationale bistand og komplet nedlukning af USAID (The United States Agency for International Development). USA har gennem USAID hidtil været den største donor af officiel udviklingsbistand på globalt plan. Dette har skabt alvorlige forstyrrelser i humanitære finansieringsstrukturer og forsyningskæder, hvilket har efterladt sårbare befolkningsgrupper uden den nødvendige hjælp (Berlingske 2025).
  12. (Bai & Sarkis 2010)
  13. (Bai, Govindan, & Dhavale 2023)
  14. (Zsidisin & Siferd 2001)
  15. (Busse et al. 2016)
  16. (Jia, Stevenson, & Hendry 2021)
  17. (Bai & Sarkis 2010; Pedroso et al. 2021)
  18. (Bai & Sarkis, 2010; Bai, Govindan & Dhavale 2023)
  19. Expectancy Theory er med til at beskrive, hvordan en aktør bestemmer sig for sin adfærd i et forhold, med udgangspunkt i aktørerne i og forholdet. Teorien stemmer, at adfærd er bundet op på motivation, som kan beskrives som to sammenhængende strømme; valens, eller værdien, der er forbundet med en præstation i et forhold, og instrumentalitet, som er en forventning til en mulig handling eller belønning, der vil komme ud af en bestemt adfærd over for aktørerne i et forhold (Vroom, 1964).
  20. Bounded Rationality henviser til at virksomheder opererer inden for deres egne kognitive begrænsninger. Denne virkelighed, mener Simon (1957), er med til at påvirke deres beslutninger, som hindrer virksomheder i at tage rationelle beslutninger. Teorien anerkender at virksomheder har begrænset adgang til og processere ressourcer, tid og information i et forhold. I teorien forekommer det, at aktører i et forhold vil tage beslutninger, som er styret af systematiske fejlbedømmelser og fordomme baseret på erfaringer. Typisk vil beslutninger søge tilfredshed mere end de vil optimere en given situation i et forhold (Simon, 1957).
  21. (Chen, Ellis & Suresh 2016)
  22. (Tangpong et al. 2015)
  23. Det er vigtigt at præcisere, at miljøfaktorer i denne kontekst henviser specifikt til den operationelle kontekst for køber og leverandør. Brugen af begrebet ”miljø” skal derfor ikke forveksles med dets betydning i forhold til bæredygtighed inden for indkøb.
  24. (Chen, Ellis & Suresh 2016)
  25. (Sawyerr 2021)
  26. (Chen, Ellis, & Suresh 2016)
  27. Ovenstående reference

 

  • Referencer
    Bai, Chunguang, Kannan Govindan, and Dileep Dhavale. 2023. “Optimal selection and investment-allocation decisions for sustainable supplier development practices.” Annals of Operations Research 335 (May): 1-33. https://doi.org/10.1007/s10479-023-05367-6.
  • Bai, Chunguang, and Joseph Sarkis. 2010. “Green supplier development: analytical evaluation using rough set theory.” Journal of Cleaner Production 18, no. 12 (August): 1200-1210. https://doi.org/10.1016/j.jclepro.2010.01.016.
  • Berlingske. 2025. “Trump får grønt lys til milliardstore besparelser på udviklingsbistand.” Juli 18, 2025. https://www.berlingske.dk/internationalt/trump-faar-groent-lys-til-milliardstore-besparelser-paa.
  • Busse, Christian, Martin C. Schleper, Menglei Niu, and Stephan M. Wagner. 2016. “Supplier development for sustainability: contextual barriers in global supply chains.” International Journal of Physical Distribution & Logistics Management 46 (5): 442-468. https://doi.org/10.1108/IJPDLM-12-2015-0300.
  • Chen, Liang, Scott C. Ellis, and Nallan Suresh. 2016. “A supplier development adoption framework using expectancy theory Available to Purchase.” International Journal of Operations & Production Management 36, no. 5 (May): 592-615. https://doi.org/10.1108/IJOPM-09-2013-0413.
  • “Crisis and Emergency Response | United Nations.” n.d. the United Nations. Accessed August 15, 2025. https://www.un.org/en/global-issues/crisis-and-emergency-response.
  • Jia, Meng, Mark Stevenson, and Linda C. Hendry. 2021. “The boundary-spanning role of first-tier suppliers in sustainability-oriented supplier development initiatives.” International Journal of Operations & Production Management 41, no. 11 (October): 1633–1659. https://doi.org/10.1108/IJOPM-12-2020-0856.
  • Kovacs, Gyöngyi, and Karen Spens. 2007. “Humanitarian logistics in disaster relief operations.” International Journal of Physical Distribution & Logistics Management 37 (2): 99-114. 10.1108/09600030710734820.
  • McLachlin, Ron, and Paul D. Larson. 2011. “Building humanitarian supply chain relationships: lessons from leading practitioners.” Journal of Humanitarian Logistics and Supply Chain Management 1, no. 1 (May): 32-49. https://doi.org/10.1108/20426741111122402.
  • Meqdadi, O. A., T. E. Johnsen, and R. E. Johnsen. 2018. “Power and Diffusion of Sustainability in Supply Networks: Findings from Four In-Depth Case Studies.” J Bus Ethics 159 (March): 1089 -1110. https://doi.org/10.1007/s10551-018-3835-0.
  • Pedroso, Carolina B., Wendy L. Tate, Andrea Lago da Silva, and Luiz C. Carpinetti. 2021. “Supplier development adoption: A conceptual model for triple bottom line (TBL) outcomes.” Journal of Cleaner Production 314 (September). https://doi.org/10.1016/j.jclepro.2021.127886.
  • Sawyerr, E. 2021. “Resilience in Humanitarian Supply Chains: A Focus on the Procurement Decisions,” PhD thesis. In Applied Management. N.p.: University of Westminster. https://doi.org/10.34737/v5605.
  • Tangpong, Chanchai, Michael D. Michalisin, Rodney D. Traub, and Arlyn J. Melcher. 2015. “A review of buyer-supplier relationship typologies: progress, problems, and future directions Available to Purchase.” Journal of Business & Industrial Marketing 30, no. 2 (March): 153-170. https://doi.org/10.1108/JBIM-10-2012-0193.
  • Thomas, A. S., and L. Kopczak. 2005. From Logistics to Supply Chain Management: The Path Forward in the Humanitarian Sector. Vol. 15. 1-15 vols. San Francisco: Fritz Institute.
  • UNOPS. 2025. “2024 Annual Statistical Report,” on United Nations Procurement. Copenhagen, Denmark: UNOPS. https://www.ungm.org/Shared/KnowledgeCenter/Pages/ASR.
  • Zarei, Mohammad H., Ruth Carrasco-Gallego, and Stefano Ronchi. 2019. “To greener pastures: An action research study on the environmental sustainability of humanitarian supply chains.” International Journal of Operations & Production Management 39, no. 11 (Oktober): 1193-1225. https://doi.org/10.1108/IJOPM-12-2018-0703.
  • Zsidisin, George A., and Sue P. Siferd. 2001. “Environmental purchasing: a framework for theory development.” European Journal of Purchasing & Supply Management 7 (1): 61-73. https://doi.org/10.1016/S0969-7012(00)00007-1.