ESG rapportering eller bæredygtig forretningsudvikling

Mange virksomheder er i tvivl om vejen frem for den bæredygtige forretningsudvikling. På den ene side omfattende EU-krav og på den anden side et kursskifte i EU med vægt på mindre bureaukrati og mere forretning. Spørgsmålet er, om de to sider kan forenes. En af barriererne har indtil nu været, at mange virksomheder har fokuseret på rapporteringskravene og i mindre grad på det egentlige grundlag – den bæredygtige forretningsudvikling. På SDU forsker vi i betydningen af EU’s krav om ESG-bæredygtighedsrapportering efter CSRD 1), og de foreløbige resultater peger på, at rapporteringen faktisk kan spille en positiv rolle for omstillingen til en bæredygtig forretningsudvikling.

Baggrunden er, at EU i 2019 vedtog sin Green Deal med ambitiøse krav om en bæredygtig omstilling for de europæiske lande – ikke kun for klima – men for bæredygtighed som helhed. Von der Leyen omtalte Green Deal som EU’s ’man on the moon moment’. Siden har EU udstedt en serie direktiver, som alle skal bidrage til den bæredygtige omstilling. Det er direktiver, som stiller store krav til de danske virksomheder om bl.a. reduktion i udledning af klimagasser, biodiversitet, cirkulær økonomi og ikke mindst om en socialt retfærdig omstillingsproces.

Særlig rapportering i CSRD stiller omfattende krav med 14 standarder (2 generelle, 5 for miljø, 4 for sociale forhold og 1 for governance), som hver for sig indeholder mange detaljerede datapunkter. Danmark har fuldt ud implementeret direktivet, og de store danske virksomheder med over 500 ansatte rapporterer i år deres resultater for 2024. Næste år skulle virksomheder med 250-500 ansatte rapportere, men det er indtil videre sat på pause med EU’s Omnibus proces (mere om det senere i artiklen) 2).

Mange virksomheder har på grund af de detaljerede datapunkter placeret ansvaret for ESG-rapporteringen i finansafdelingen og dermed lagt hovedvægten på at fremskaffe de mange tal til rapporten. Det er bl.a. sket, fordi ESG-rapporten nu skal fuldt integreres i den finansielle årsrapport og revideres af en ekstern revision. Det kan være en fornuftig måde at få styr på tallene, men det sætter ikke nødvendigvis gang i forbedringsindsatser. De fleste virksomheder anvender KPIer på mange forskellige områder, herunder økonomi, produktivitet og salg. De bruges til at prioritere indsatser og følge op på, om udviklingen går den rigtige vej. Selvom kravene fra EU om de mange tal kan opfattes som bureaukrati, kan det dog være fornuftigt også at skabe KPIer for miljø og social bæredygtighed. Målet med den ’bureaukratiske’ rapportering er bæredygtig omstilling, og hvis vi skal ud over blot pæne ord i CSR-rapporter eller green washing, er bæredygtigheds-KPIer nødvendige. Uden dem kommer bæredygtighed ikke til at indgå i virksomhedernes prioritering på lige fod med de traditionelle KPIer.

Kravene i CSRD omfatter dog mere end blot datapunkter. Alle standarderne kræver på hver deres område, at virksomheden, ud over data, rapporterer om den kvalitative bæredygtighedsindsats. Hvad vil man faktisk gøre? Og her er særligt to krav væsentlige:
• En dobbelt væsentlighedsanalyse (DVA)
• Analyse af impact, risk og opportunities (IRO) fulgt op af politikker og handleplaner

Lær at kende dine kunder og leverandører
Dobbelt væsentlighedsanalysen omfatter vurdering af de risici og muligheder, virksomheden har for at påvirke omverdenen (indefra og ud), og de risici og muligheder for bæredygtighed, som omverdenen har for at påvirke virksomheden økonomi. Et væsentligt element er, at virksomheden skal indhente oplysninger (typisk gennem interviews) fra sine interessenter: kunder, leverandører, medarbejdere (både egne medarbejdere og ansatte hos leverandører) og andre samarbejdspartnere. Dobbelt væsentlighedsanalysen skal – lige som hele ESG-rapporten – revideres som dokumentation for, at virksomheden har gennemført den som foreskrevet. I de offentliggjorte regnskaber på virksomhedernes hjemmesider står som regel kun en ret kort sammenfatning af de udvalgte 12 ESRS-direktiver, som virksomheden vil prioritere. Det mest interessante for virksomhederne er imidlertid den omfattende, bagved liggende analyse, hvor virksomhederne har gennemført interviews med en bred gruppe af interessenter, herunder medarbejdere, kunder og leverandører. Her fortæller virksomhederne os, at der opstår mange aha-oplevelser. De fleste tænker, at de har et godt billede af behov og problemstillinger fra deres daglige samarbejde med kunder og leverandører, men som regel består kontakten i at få den praktiske hverdag til at fungere. Når man tager sig tiden til at spørge dem om deres mening – lidt bredere og på lidt længere sigt – får man mange overraskende og nye indsigter. Vi har dog også interviewet virksomheder, som i højere grad er optaget af at begrænse omfanget af analysen og dermed ikke får læringsrelevant viden. F.eks. fortalte en ESG-ansvarlig, at hun jævnligt havde kontakt med medarbejderne, og at hun derfor udmærket vidste, hvad de mente. Interviews var derfor ikke nød-vendige. Dermed mistede virksomheden muligheden for at få medarbejdernes forslag til, hvordan fremtidige bæredygtighedsindsatser skal prioriteres og dermed samtidig muligheden for at sikre sig medarbejder-nes engagement til gennemførelsen.

Prioriter bæredygtighedsindsatsen
Det andet vigtige krav er IRO-analysen. De første elementer af den vil komme på plads med dobbelt væsentlighedsanalysen, men dernæst handler det om prioritering af hvilke påvirkninger af bæredygtighed, man vil gøre noget ved. For de udvalgte påvirkninger skal virksomheden formulere politikker og handleplaner for de datapunkter, der præsenteres i ESG-rapporten, men når vi undersøger offentliggjorte regnskaber med ESG for 2024, lægger mange virksomheder vægt på tallene og i mindre grad på de politikker og handleplaner, som IRO-analysen skal resultere i. Nogle virksomheder giver meget overordnede oplysninger, og nogle skriver, at de er i proces og vil give flere detaljer i senere rapporteringer (hvilket er OK i forhold til de formelle krav).
Det vigtige er imidlertid, at det er implementering af konkrete politikker og handleplaner, som skaber den bæredygtige forretningsudvikling. Rapportering af datapunkter alene gør det selvfølgelig ikke. For at sikre denne implementering er det helt afgørende at organisere bæredygtighedsindsatsen, så den ikke hænger på finansafdelingen, som blot er dem, der sidder med tallene. Indsatsen skal integreres i den øvrige virksomhed. Den omvendte situation er heller ikke god, hvor ansvaret overlades til en CSR/bæredygtighedsafdeling. I begge tilfælde risikerer virksomheden en afkobling mellem rapportering og prioritering i hverdagen. Mange virksomheder har gode erfaringer med organisering af tværorganisatoriske grupper – måske en styregruppe med topledere og en tværgående arbejdsgruppe. Det næste er at sørge for, at de prioriterede indsatser faktisk integreres i det praktiske arbejde. Som eksempler kan nævnes anvendelse af principper for cirkulær økonomi i udviklingsafdelingen, og kobling af arbejdsmiljøarbejdet med de politikker og handleplaner for arbejdsmiljøet, som ROI-analyserne peger på.

Går det hele over?
Nogle tænker måske, at nu slipper vi for alt det her bøvl på grund af EU-Omnibus processen. Der mangler stadig stillingtagen til en del detaljer, men hovedlinjerne er klare:
• Rapporteringskravet øges til >1000 medarbejdere og en nettoomsætning over 450 millioner euro
• Ikrafttræden udskydes med to år til 2027
• Forenkling af kravene i ESRS-standarderne

Dermed fritages 80% af de virksomheder, som ellers ville være omfattet af kravene i Danmark.

Det er dog ikke så simpelt. Kravene om ESG-rapportering vil leve videre. Først og fremmest er et yderligere direktiv (FSDR) 3) for den finansielle sektor trådt i kraft. Her skal banker og investorer m.fl. bæredygtighedsvurdere risici på produkt- og virksomhedsniveau. Bankerne begynder således at stille krav til kunderne om ESG-oplysninger for at vurdere risici, så selv om en mellemstor virksomhed i første omgang bliver fritaget for ESG-rapportering, kan man støde ind i kravet i banken. Tilsvarende er de store virksomheder, som forsat skal ESG-rapportere, forpligtet til at rapportere ESG i deres værdikæde. Det betyder, at de vil anmode deres leverandører om ESG oplysninger til brug for deres egen virksomhedsrapportering. Kravene fra banker og de store virksomheder betyder således, at et fortsat rapporteringskrav vil brede sig til de mindre og mellemstore virksomheder.

Ganske vist lægger Omnibus op til en forenkling af standarderne, men bæredygtighedsniveauet skal også fastholdes, så der kan næppe forventes en radikal forenkling. Der er derimod rundt omkring i standarderne krav om datapunkter, som er meget vanskelige eller umulige at kunne levere, og der vil det være brugbart med en forenkling. Det gælder f.eks. et krav om, at virksomhederne skal oplyse om antallet af medarbejdere med godkendte erhvervssygdomme og i forlængelse heraf om dødsfald af samme årsag. Det er oplysninger, som ligger i sundhedssystemet, og som danske virksomheder ikke kan komme i besiddelse af pga. GDPR.

Benyt anledningen til at udvikle en bæredygtig forretningsstrategi
I og med ESG-rapporteringen med en vis forsinkelse og forenkling fortsætter, vil det være fordelagtigt for virksomhederne at gribe bolden og benytte anledningen til at skubbe på med udviklingen af den bæredygtige forretningsstrategi. Vi kan forvente, at de nye ESRS-standarder på sigt bliver de bærende standarder for ESG-rapportering, som også kommer til at præge investorer, kunder og leverandører inden for EU og efterhånden også uden for EU. Der er allerede store virksomheder fra Asien, som offentliggør ESG-rapporter, der lever op til de europæiske krav for dermed at sikre en konkurrencedygtig profil på bæredygtighedsområdet. Det er derfor en god investering for virksomhederne at arbejde systematisk med bæredygtighed. Dermed vil de være forberedte, når forespørgslerne kommer fra kunder og investorer. Derigennem kan man sikre sig en ekstra konkurrenceparameter, samtidig med at man bidrager til den bæredygtige omstilling af samfundet.

____________________________

Noter

_______________________________________

Forfatter: Peter Hasle

Peter er professor i bæredygtig produktion ved SDU, sektionen for global sustainable production. Han for-sker og underviser i integration af social og økonomisk bæredygtighed og har i den sammenhæng forsket i arbejdsmiljø og social bæredygtighed i udviklingslande, EU og Danmark. De seneste år har forskningen sær-ligt rettet sig mod bæredygtighed og ESG-rapportering.

Forfatter: Wanja Öhler

Wanja er PhD-studerende samme sted. Forsker i social bæredygtighed i supply chains inden for fødevare-sektoren, hvor han på europæiske plan har kigget på frugt og grønt og i dansk sammenhæng på den ani-malske produktion. Beskæftiger sig særligt med forskellige governance modeller, herunder certificeringer, audits og rapportering.