Takeback strategier skal hjælpe de danske SMV’er med den cirkulære omstilling

 

I et nyt projekt, støttet af Industriens Fond, skal MADE – Manufacturing Academy of Denmark hjælpe danske SMV’er med at udforme takeback strategier.

 

Introduktion
The Circularity Gap Report – Denmark, som udkom i 2023, fortæller om et Danmark, der er bagud i forhold til andre lande, når vi kigger på recirkulering af jomfruelige materialer og forbrug af materialer pr. person pr. år. Rapporten viser, at danskerne forbruger 24,5 tons jomfruelige materialer pr. person pr. år, hvilket er godt over det europæiske gennemsnit på 17,8 tons og det globale gennemsnit på 12 tons.

Det er ikke kun forbruget for den enkelte borger, der er højere end det globale gennemsnit, men også procentdelen af det materiale vi formår at genanvende og recirkulere i produktionen. Ifølge rapporten er Danmarks Økonomi blot 4 % cirkulær. Det betyder, at ud af alt det materiale, vi forbruger, er det kun 4 % af materialemængden, der kommer tilbage i økonomien i form af recirkulerede materialer. Også her ligger Danmark på den forkerte side af det globale gennemsnit på 7,2 %.

Kigger vi på resten af den mængde materiale, vi forbruger, er over halvdelen låst i form af bygninger, infrastruktur og maskineri. Det er altså materiale, som først ender sin levetid engang i fremtiden 1).

Hvis Danmark skal gå foran i kampen mod lineær produktion, er der et stort potentiale i at kigge på de materialer, der skal recirkuleres i fremtiden.

Hvad er takeback?
Takeback handler om at tage produkter tilbage efter endt levetid for at recirkulere de værdifulde materialer, som produktet stadig indeholder. At indføre en takeback-strategi for virksomheder er således at tage ansvaret for produkterne på den anden side af forbrugsfasen. Denne tilgang læner sig i høj grad op ad tankegangen bag EPR-lovgivningen fra EU. EPR, står for Udvidet Producentansvar (Extended Producer Responsibility) Hovedidéen bag EPR er, at producenter ikke længere kun skal tage ansvar for at producere og sælge et produkt, men de skal også være ansvarlige for, hvad der sker efter produktets levetid 2).

Takeback kræver nye virksomhedsstrategier, inden det kan gøres til en god business case. Forskning viser, at udvælgelse af den rigtige takeback strategi er nøglen til at lykkes for virksomheder, hvor takeback rejsen først skal til at begynde. Inden takeback kan realiseres, skal virksomhederne igennem nogle overvejelser: 1) Hvordan man udvælger det rigtige produkt til takeback, 2) hvordan man udformer en takeback-strategi og 3) hvordan business casen skal se ud 3).

Det nye MADE projekt Takeback Strategier – Sæt retning for din cirkularitet skal hjælpe virksomhederne med disse overvejelser og guide dem hen imod takeback af deres produkter.

Forskellige typer af takeback
Takeback strategier er forskellige, alt efter om der er tale om produkt-, komponent- eller materialeniveau, hvilken type virksomhed (B2B, B2C eller B2G), der er tale om eller størrelsen på virksomheden. Er det for eksempel muligt at genbruge hele produktet, eller er det kun muligt at genanvende sjældne metaller? Typen af virksomhed bestemmer relationen til kunderne og økosystemet omkring produktet. Det kan have stor indvirkning på, hvordan produktet kommer retur. Er det virksomheden selv, der skal hente produktet hos kunden, eller kan der sættes et retursystem op, hvor kunden får penge tilbage for at aflevere produktet? Størrelsen af virksomheden påvirker også de ressourcer, der kan sættes af til at gennemføre takeback. For SMV’er betyder det ofte, at værdikæden skal fornys, og nye samarbejdspartnere skal etableres for at lykkes.

Inden for takeback findes der forskellige strategier til recirkulering, og de er delt op alt efter, om det er på produkt- og komponentniveau, eller om det er på
materialeniveau.
De forskellige strategier kan forklares med udgangspunkt i The Circular Strategies Scanner 4). Her ses et udklip af The Circular Strategies Scanner, med fokus på recirkulering.

Figur 1: Circular Strategies Scanner (recirkulering)

 

Her ses de mulige recirkuleringsstrategier, der er. Cirkulering af produkter og komponenter skaber en høj værdi af det, der bevares, mens værdien er aftagende, jo mindre der kan genanvendes ned til materialeniveau.

I projektet Takeback Strategier – Sæt retning for din cirkularitet er det vigtigt at kende forskel på de forskellige strategier og analysere sig frem til den rigtige strategi med udgangspunkt i et specifikt produkt. Herunder er givet en kort beskrivelse af hver strategi og et eksempel fra industrien:

 

De forskellige recirkuleringsstrategier 5) viser således de forskellige muligheder, der findes, og de spænder fra forbedring af nuværende produkter og til ”Cradle to Grave” 6), der afspejler den lineære model 7), hvor produkterne ender på lossepladsen.

Hvorfor er det vigtigt?
Den lineære model – “tag-fremstil-brug-smid væk” – har domineret industrien i årtier. Men den er ikke længere holdbar. Vi bruger i dag flere ressourcer, end planeten kan nå at genskabe. I år havde Danmark Overshoot Day 8) d. 19. marts, hvor vi den dag allerede havde forbrugt det, jorden kan nå at genskabe i løbet af et år.

For små og mellemstore produktionsvirksomheder er takeback ikke kun et miljøhensyn, men også en strategisk mulighed. Her er nogle af de konkurrencefordele, takeback kan skabe, udover at bidrage til cirkulær økonomi og bæredygtig produktion:

  • Kundetilfredshed og loyalitet: Tilbyd reparation, opgradering eller returnering og styrk relationen til kunder.
  • Adgang til råmaterialer: Genbrug komponenter og materialer i nye produkter.
  • Overholdelse af lovgivning: Flere brancher er allerede omfattet af Udvidet Producentansvar (EPR), og flere vil komme til.
  • Innovation og differentiering: Takeback kan være nøglen til nye forretningsmodeller som leasing, product-as-a-service eller gensalg.

Som det er i dag, ser virksomheder takeback som en omkostning, der kan bane vejen til de ovenstående konkurrencefordele, men på sigt, og med kommende EPR-tiltag i EU, kan det blive en investering i resiliens, bæredygtighed og konkurrenceevne. Virksomheder, der tager ansvar for hele produktets livscyklus, står stærkere i en fremtid, hvor ressourcer er dyre, og bæredygtighed er noget, der forventes – og ikke et valg.

———————

Noter:

  1. (CIRCULARITY GAP REPORT, n.d.)
  2. (With Contributions from: With Contributions from: Extended Producer Responsibility: Basic Facts and Key Principles, n.d.)
  3. (Rasmus Jørgensen | CBS – Copenhagen Business School, n.d.)
  4. (Blomsma et al., 2019)
  5. (CIRCit Workbook 5: Closing the Loop for a Circular Economy by CIRCit – Issuu, n.d.)
  6. (Cradle to Grave — European Environment Agency, n.d.)
  7. (What Is the Linear Economy?, n.d.)
  8. (Country Overshoot Days 2025 – Earth Overshoot Day, n.d.)