1. Eksplosiv interesse

I disse år oplever vi en voldsomt øget interesse for blockchain teknologi, og interessen går på, hvordan blockchains kan skabe værdi for virksomheder og for samfundet. Blockchain er blevet kaldt den vigtigste opfindelse efter opfindelsen af internettet og udråbt til en teknologi, der har potentialet til at ændre de fleste forsyningskæder og den måde, de opererer på. Markedet for blockchain løsninger i forsyningskæder forventes således at nå en værdi på 424 millioner amerikanske dollars inden udgangen af 2023. Men hvad er egentligt potentialet, når en blockchain implementeres i en forsyningskæde? Vi har undersøgt, hvordan den samlede forskning i øjeblikket forventer, at blockchain kommer til at påvirke driften af fremtidens forsyningskæder. Selvom der fortsat er meget få eksempler på fuldskala implementeringer af blockchain-løsninger i forsyningskæder, gives der her, på baggrund af vores netop offentliggjorte forskning på området, et bud på, hvor effekterne kommer.

2. Om undersøgelsen

Vi har i vores undersøgelse gennemgået samtlige tidligere forskningsresultater og undersøgelser på området, og gennem analyse af disse fundet frem til en række overordnede roller og effekter, som blockchains sandsynligvis kommer til at spille i fremtidens forsyningskæder. Overordnet kan man sige, at blockchains både kan komme til at spille en positiv og understøttende rolle for forsyningskæden, men også en nedbrydende og reducerende rolle. Om blockchain kommer til at være opbyggende eller nedbrydende for forsyningskæden, afhænger af den måde, den designes, implementeres og bruges på. De væsentligste effekter, som er identificeret i forskningen, er sammenfattet i figur 1.

Figur 1: Hvordan blockchain både har potentialet til at forbedre og reducere supply chain performance.

3. Sådan kan blockchain komme til at forbedre supply chain performance

Når blockchain forstås som opbyggende for forsyningskæden, bliver supply chain management nemmere. Blockchain løsningen øger forsyningskædens performance og gør forsyningskæden og de deltagende virksomheder mere konkurrencedygtige. Her præsenteres de tre væsentligste effektområder, der alle har potentialet til at styrke forsyningskæden.

3.1 Blockchain er et informations-fyrtårn
Gennem blockchain teknologiens karakteristika øges datakvaliteten i forsyningskæden. Konkret kan man sige, at brugen af blockchain teknologi understøtter data tilgængelighed, uforanderlighed og konsistens gennem alle led. En anden effekt her er, at gennemsigtigheden og sporbarheden omkring både det fysiske flow og informations flowet øges markant. Således vil man kunne spore varers og transaktioners oprindelse samt få realtidsdata til forbedret koordinering af varernes bevægelse. Den forbedrede sporbarhed vil skabe bedre muligheder for at lave bæredygtige forsyningskæder.

3.2 Blockchain er en effektiviseringsteknologi

Når blockchain teknologi bruges i forsyningskæden, er der flere steder, hvor teknologien kan skabe øget effektivitet. For det første kan blockchain ses som en teknologi, der reducerer potentialet for fejl. I en blokchain er data uforanderlige og konsistente gennem alle led. Det minimerer eller eliminerer muligheden for fejl, der opstår på grund af fejlindtastninger. For det andet kan det antages, at teknologien kraftigt kommer til at reducere – eller helt fjerne – muligheden for hackerangreb mod systemet, da databasen er spredt ud i hele netværket. For det tredje vil blockchain teknologien kommer til at understøtte en bedre koordinering gennem alle led i kæden. Med den øgede transparens kan alle medlemmer i blockchain i princippet se alle varers bevægelse gennem alle led i kæden i realtid. Medlemmerne kan også se status på de medfølgende virtuelle dokumenter. Denne totale transparens vil dog højst sandsynlig blive begrænset af de muligheder for at operere med fortrolig information, som findes i private blockchains. For det fjerde giver blockchain gennem brug af smarte kontrakter mulighed for at reducere de transaktionsomkostninger, der er forbundet med kontraktoverholdelse. Aftalen, der er defineret gennem kontrakten, udføres automatisk og uden brug af administrative ressourcer, når betingelserne er opfyldt. Et eksempel er automatisk betaling af varer ved levering. Endelig giver blockchain mulighed for en effektiviseringsgevinst, fordi fordyrende mellemled – som eksempelvis banker der validerer betalinger – helt kan fjernes.

3.3 Blockchain er en innovationsteknologi

Blockchain teknologien kan også forstås som en teknologi med potentialet til at skabe radikalt nye muligheder for værdiskabelse i forsyningskæden. Et eksempel er nye elektroniske markeder, hvor købere og leverandører i en blockchain nemt kan matche og dele deres ressourcer og kombinere deres processer på nye og innovative måder. Et andet eksempel er ”åben produktion”, hvor blockchain kan understøtte en udvikling hen imod mere decentrale produktionsnetværk, hvor mange mere løst koblede virksomheder fleksibelt kan samarbejde om en produktions- eller serviceproces. Men blockchain teknologi kan også, gennem den øgede mulighed for sporing af produkters oprindelse, skabe nye og mere bæredygtige forsyningskæder. På den måde kan teknologien være et bærende element i at understøtte den cirkulære økonomi.

Sådan kan blockchain komme til at reducere supply chain performance

Når blockchain forstås som nedbrydende for forsyningskæden, bliver supply chain management mere besværlig. Blockchain løsningen reducerer forsyningskædens performance og gør forsyningskæden og de deltagende virksomheder mindre konkurrencedygtige. Her præsenteres de tre væsentligste risikoområder, der alle har potentialet til at påvirke supply chain performance i negativ retning.

4.1 Blockchain er en overvågningsteknologi
For meget gennemsigtighed kan skabe udfordringer, fordi det har potentialet til at blive udnyttet til overvågning. Når hver aktivitet og transaktion er umiddelbart synlig, og yderligere lagret permanent i teknologihukommelsen, kan det muliggøre, at en stærk aktør, enten indenfor (f.eks. en stærk køber) eller udenfor (f.eks. en regering eller anden myndighed) forsyningskæden, udnytter det til egen fordel. En sådan virksomhed, kunde eller myndighed kan tænkes at benytte blockchain som en mulighed for at afkræve flere forklaringer, stå bedre i forhandlinger, eller over tid afkræve endnu mere gennemsigtighed. Der er også et problem med hensyn til, hvem der designer og ejer den specifikke blockchain. Dominerende virksomheder kan oprette såkaldte private blockchains og invitere andre virksomheder til at deltage i dem. Her kan der tænkes at opstå lukkede miljøer og monopollignende situationer, fordi andre virksomheder holdes ude af den pågældende blockchain.

4.2 Blockchain er en spændetrøje
Når blockchain designes, så den afspejler den nuværende forsyningskæde, kan det skabe udfordringer, når den indlejres i en dynamisk og foranderlig omverden. Her kan blockchain blive en spændetrøje, som holder forsyningskæden på plads i forældede strukturer, selvom markedet og konkurrencesituationen har ændret sig. Specielt har megen forskning på området kritiseret den smarte kontrakt for at være umulig at ændre i tilfælde af ændringer i behov, som ikke blev overvejet, da kontrakten blev fastlagt. Andre undersøgelser peger på skalerbarhedsproblemet. Beregningskraften og den tid og hukommelse, der kræves for at bekræfte transaktioner i en blokchain, er stigende, og den nuværende computerinfrastruktur kan muligvis ikke holde trit med væksten i udbredelsen af blockchains. Alle disse potentielle og også sandsynlige effekter vil være med til at hæmme supply chain fleksibiliteten og agiliteten i de forsyningskæder, der benytter blockchains.

4.3 Blockchain som kompetence-dræber
Fordi blockchain teknologi kan udformes med det formål at automatisere og eliminere arbejde, vil implementeringen af blockchain muligvis også få konsekvenser for, hvordan arbejdstagernes og virksomhedernes kompetencer udvikler sig. Blockchain kan derfor også forstås som en teknologi, der sletter dele af en forsyningskædes kompetencer. På grund af potentialet for automatisering, kan mange mellem- og lavindkomstarbejdere inden for regnskabs-, verifikations-, bank- og andre discipliner miste deres levebrød. Unik – men uhåndgribelig – viden indlejret i forsyningskæden eller i grænsefunktioner mellem virksomheder, kan risikere at gå tabt.

5. Konklusion

Vores forskning viser, at det mest omtalte aspekt af blockchain i supply chain er evnen til at øge sporbarheden gennem kæden. Herudover er det tydeligt, at de fleste bidrag lægger vægt på mulighederne for at opnå forskellige former for effektiviseringsgevinster ved implementering af blockchain i forsyningskæden. Mindre omtalte effekter er muligeden for at skabe radikale innovationer i forsyningskæden samt de potentielle negative effekter, der kan opstå ved at implementere blockchain.
Vores forskning bidrager med ny viden ved at påpege, at blockchain ikke kun er en mulig gevinst for forsyningskæder men også en potentiel risiko. Derfor bør virksomheder, der overvejer at implementere blockchain eller blot ønsker at deltage i allerede eksisterende blockchain løsninger, tænke sig godt om. Det helt centrale spørgsmål, der skal besvares, er: Hvordan kan vi høste de positive potentialer uden samtidig at blive ramt af de negative? Kun ved fornuftig besvarelse af det spørgsmål vil blockchain kunne blive en robust og levedygtig teknologi for supply chain.

Læs mere

Cole, R., Aitken, J., & Stevenson, M. (2019). Blockchain Technology: Implications for operations and supply chain management. Supply Chain Management: an International Journal, Forthcoming.
Dyble, J. (2018), “Global blockchain in supply chain market to reach $424mn by 2023”, available at: https://www.supplychaindigital.com/technology/global-blockchain-supply-chain-market-reach-424mn-2023/
Hald, K.S. and Kinra, A. (2019), “How the blockchain enables and constrains supply chain performance, International Journal of Physical Distribution & Logistics Management, Forthcoming.
Kshetri, N. (2018), “1 Blockchain’s roles in meeting key supply chain management objectives”, International Journal of Information Management, Vol.39, pp.80-89.
Treiblmaier, H. (2018), “The impact of the blockchain on the supply chain: a theory based research framework and a call for action”, Supply Chain Management: An International Journal, Vol.23 No.6., pp.545-559.

Om vores forskningsartikel

Link til artiklen kan findes her: https://www.researchgate.net/profile/Kim_Hald/publication/331487549_How_the_blockchain_enables_and_constrains_supply_chain_performance/links/5c7cead092851c6950522af3/How-the-blockchain-enables-and-constrains-supply-chain-performance.pdf.

Hvad er blockchain?

Blockchain defineres som en digital, decentral og distribueret database, i hvilken transaktioner låses og lagres i kronologisk rækkefølge med formålet at skabe permanente og brudsikre data. Blockchain teknologi indeholder derfor flere vigtige karakteristika, der adskiller netop denne nye teknologi fra andre teknologier, som bruges til styring og optimering af forsyningskædens processer.
Blockchain teknologi er decentral og netværksbaseret. Det vil sige, at alle deltagende virksomheder i en given blockchain i princippet har en kopi af de samme data og således kan se det samme. I såkaldte private blockchains kan der dog lægges begrænsninger på, hvad hver deltagende virksomhed kan få adgang til at se.
Blockchain teknologi indeholder et kryptografisk system samt en såkaldt konsensusmekanisme, der tilsammen sikrer uforanderlighed af data og derfor muliggør sporing af kæder af data og transaktioner over tid.
Blockchain indeholder ofte de såkaldte smarte kontrakter, som er programmer, der automatisk kan gennemføre aftalte kontrakter og på den måde effektivisere brugen af administrative ressourcer. forsyningskæden.