Erkrath, Tyskland 26.04.2018 – industribranchen befinder sig for øjeblikket midt i en af de vigtigste teknologiske overgange, vi har set inden for de seneste årtier: 3D-tryk og maskine-til-maskine-kommunikation samt begreber som internet of things og big data påvirker i dag forbindelserne til kunderne og leverandørerne – og dermed den individuelle forsyningskæde. Transportindkøb er også en del af denne kæde og er derfor ligeledes inde i en periode med store forandringer.

Mellem menneske, maskiner og data

Den tiltagende digitalisering og automatisering ændrer ikke kun på vores kommunikationsmønster, men også på vores forhold til forbrug. I dag kan forbrugerne handle varer online uanset tid og sted, og dette forhold påvirker i høj grad både produktionen og leveringen. Hvis en fremtrædende ”influencer” på de sociale medier (dvs. en mediepersonlighed med stor rækkevidde) poster et billede af sine nye, personaliserede sneakers på et socialt onlinemedie, som f.eks. Instagram, vil dennes mange følgere straks få lyst til at gøre det samme: De vil straks gå i gang med at konfigurere et par personlige sneakers, som de herefter lægger i den virtuelle indkøbskurv og forventer afsendt med ekspresfart. På denne måde bliver bestillingsrytmen inden for især tekstil- og elektro-nikindustrien mere uregelmæssig og varepartierne svinder i størrelse.

Agile løsninger vs. langfristet planlægning

Inden for både produktion, handel og transport af denne varetype er langfristet planlægning derfor blevet betydeligt sværere. Ordregivere fra produktions- og handelssektoren er derfor nødt til at nytænke deres hidtidige transportstrategi. Her giver digitale transportplatforme mulighed for, med kort varsel, at finde ledig transportkapacitet og passende transportleverandører. Gunnar Gburek, Head of Business affairs hos Europas største transportplatform, TimoCom, forklarer:
”Transportindkøb via digitale platforme erstatter ikke faste transportaftaler. Tværtimod: Regelmæssige transportbehov dækkes bedst gennem faste aftaler. Så kan jeg som indkøber nemlig koncentrere mig om de ordrer, som ikke lader sig planlægge, og som grundet tidspres ofte løses på en mindre optimal måde. TimoCom transportplatformen er en tillægsløsning, som gør det muligt at reagere på markedsudsving og derved imødekomme kundernes behov.“

Gode grunde til at benytte digitale transportindkøb

Du finder altid en passende transportleverandør og opnår maksimal handlefrihed og fleksibilitet. Dette er ifølge Gburek vigtige argumenter, der taler for at anskue transportlogistikken på en helt ny måde:
”Fremtidens udfordring består i at få leveret de varer til kunden, som han vil have i morgen – og muligvis kun i morgen, ikke i overmorgen. Dette behøver ikke nødvendigvis at udvikle sig til en trend, som fører til et langfristet forretningsforhold.”
Gburek vurderer, at transportkøbere i dag gør brug af op til 80 procent langfristede kontrakter. Det ville det dog være en fejl at tro, at man opnår rabat på faste aftaler.
”Faste aftaler forløber jo over et længere tidsrum, og derfor er det kun muligt at angive en forventet cirkapris. Serviceyderen er nødt til at indkalkulere en prisbuffer, så han er forberedt på eventuelle markedsudsving. Det vil sige, at man altid kun kan beregne den faktiske markedspris i realtid og direkte på spotmarkedet”, forklarer Gburek.
For mange produktions- og handelsvirksomheder er prisen dog ikke det eneste udslagsgivende parameter, når de skal vælge en speditionspartner. Frem for alt handler det om at bevare fleksibiliteten, som Lars Laskowski, logikstikleder hos MC-Bauchemie Gruppe, forklarer:
”Kvalitet i særklasse, stabile og realistiske servicegarantier samt fleksible og kundeorienterede løsninger – det er nøglen til loyale og tilfredse kunder”.

Optimering af forsyningskæden ved hjælp af aktive transportbeslutninger

Mens indkøbsvanerne hos forbrugerne og kunderne altså kun lader sig styre til en vis grad, kan forsyningskæden derimod optimeres målrettet ved at øge kontrollen med de enkelte led. Digitale transportplatforme giver i den forbindelse muligheden for hurtigt, ukompliceret og sikkert at afgive transportforespørgsler inden for en klart defineret brugerkreds.
Nøglen til en vellykket start på den digitale transportarena er at finde en platform, der har et stort antal kapacitetstilbud og en intuitiv brugerflade, samt garanterer neutralitet og høje sikkerhedsstandarder. Sidstnævnte hjælper virksomheden med at overholde sine egne compliance-retningslinjer.
Yderligere informationer om TimoCom finder du på www.timocom.dk.

Om TimoCom

TimoCom Soft- og Hardware GmbH er en mellemstor IT-specialist med fokus på udvikling og sammenkobling af diverse applikationer til brug inden for transportbranchen. Virksomheden driver Europas største transportplatform. På TimoCom-platformen indtastes dagligt op til 750.000 internationale kapacitets- og fragttilbud. Logistiknetværket består af over 40.000 godkendte virksomheder og firmaer.