Med en geografisk fordeling i hele Danmark skal klyngerne gavne virksomheder overalt i landet og gøre vejen mellem forskere og virksomheder kortere – og vejen fra forskning til faktura lettere for virksomhederne.

Danske styrkepositioner og fremtidens klynger

Samarbejde mellem virksomheder, viden- og uddannelsesmiljøer og offentlige aktører er en stor del af drivkraften bag fornyelse og fremgang i erhvervslivet. Det er samtidig kendt, at klyngeorganisationer spiller en vigtig rolle ved at facilitere og fremme samarbejde i økosystemerne inden for Danmarks stærkeste og mest lovende erhvervs- og teknologiområder.
Med loven om erhvervsfremme fra 2019 blev det slået fast, at der kun skal være én offentligt finansieret klyngeindsats inden for hvert erhvervs- og teknologiområde.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udpegede i sin strategi ”Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023” de styrkepositioner og spirende områder, som de nye klyngeindsatser skal fokusere på. En styrkeposition er kendetegnet ved, at danske virksomheder og videnmiljøer er blandt de bedste på deres felt, og at den økonomiske aktivitet har national betydning i kraft af en stærk international konkurrenceevne. Spirende områder er prioriteret ud fra store og skalerbare potentialer, hvor vækstudsigten peger på vind i sejlene for virksomhederne set i lyset af makrotendenser, globale markeders udvikling og styrken i dansk viden og forskning på området.
Det blev bestemt, at der på hvert område i fremtiden kun skal være én offentligt finansieret klyngeindsats. Ved at samle kræfterne bliver det mere enkelt og overskueligt for virksomhederne. Klyngeindsatsen implementeres i et samarbejde mellem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse under Erhvervsministeriet og Uddannelses og Forskningsstyrelsen (UFS) under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Klyngeorganisationerne løfter innovationshøjden hos danske virksomheder

Formålet med klyngeprogrammet er at styrke virksomheders – og særlig små og mellemstore virksomheders – produktivitet og konkurrenceevne gennem samarbejde om innovation og overførsel af viden mellem virksomheder og videncentre, som de godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS’er), samt andre aktører inden for de relevante erhvervs- og teknologiområder. Klyngernes kerneopgave er at understøtte aktiviteter, der fremmer samarbejde om innovation, og især videnbaseret innovation. Det gælder samarbejde indbyrdes mellem virksomheder, samarbejde med forsknings- og videnmiljøer samt samarbejde med andre aktører i hele deres økosystem. Klyngeorganisationerne skal dermed styrke det samlede økosystems mulighed for at øge virksomhedernes innovationskraft.

Der er udstukket fire sigtelinjer for organisering af hver klyngeindsat:

  • Én professionel og landsdækkende klyngeorganisation skal være den bærende kraft for innovation inden for sit område.
  • Klyngeindsatsen skal forankres i en selvstændig privat klyngeorganisation, der styrker innovation i virksomhederne via samarbejde på tværs i økosystemet og med andre erhvervsfremme- og innovationsaktører, som f.eks. de tværkommunale erhvervshuse.
  • Klyngeorganisationer skal være neutrale samarbejdsplatforme, der favner og er tilgængelige for alle typer af relevante virksomheder og iværksættere i hele landet.
  • Klyngeindsatsen skal bestå af aktiviteter, der motiverer virksomhederne til at tage medansvar for områdets udvikling, f.eks. via privat medfinansiering.

Klyngerne skal desuden fungere som bindeled mellem virksomheder og videncentre inden for de udvalgte danske styrkepositioner, som f.eks. miljø, energi, det maritime område og life-science for at fremme samarbejdet. Det er desuden en selvstændig ambition, at de kommende klynger bidrager til omstilling til en mere grøn og klimavenlig produktion.
I oktober blev de 14 nye videns- og erhvervsklynger udpeget for at kunne gå i luften januar 2021. Turisme er også udpeget som styrkeposition, men de offentlige tværkommunale destinationsselskaber og nationale turismeselskaber træder i stedet for en klyngeindsats.Klyngerne har i alt ca. 60 repræsentationer fordelt rundt om i landet, heraf 14 i København

”Både uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og erhvervsminister Simon Kollerup er tilfredse med, at klyngerne demonstrerer en tydelig ambition om, at de skal være klynger for hele Danmark og ikke bare for en bestemt region eller by.”
”Det har været fantastisk at se, hvordan aktørerne i klyngelandskabet er gået sammen for virksomhedernes skyld. Bestyrelsen vil fremover have fokus på, at klyngerne løbende udvikler værdiskabelsen for virksomhederne, så vi får mest mulig gavn af mulighederne inden for bl.a. digitalisering og grøn omstilling”, siger Jakob Riis, formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

I forlængelse af denne artikel kan du læse mere om tre udvalgte klynger, nemlig: MARLOG (maritime erhverv og logistik), Odense Robotics (Robot- og droneteknologi) og MADE (Avanceret produktion)
Læs mere om alle de nye klynger.
https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2020/ministre-glaeder-sig-over-fordeling-af-viden-og-erhvervsklynger-i-hele-landet.

Parterne bag klyngeudpegelsen

Uddannelses- og Forskningsministeriet har ansvaret for de videregående uddannelser, forskning, innovation og for SU-området. Organisationen består af hhv. Departementet og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen UFS. UFS understøtter innovation i Danmark gennem en række virkemidler, som bygger bro mellem ny viden og dansk erhvervsliv. Et af deres fire indsatsområder er Forskning og Videnbaseret Innovation. Det inkluderer opgaver knyttet til de konkurrenceudsatte forskningsmidler, drift og udvikling af såvel forsknings- som innovationsinfrastrukturer, samt midler til erhvervs- og innovationsklynger og de godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS). Man forsøger at samtænke de nationale og internationale aspekter af forskning og innovation for at opnå mest mulig synergi.
Erhvervsministeriet arbejder for at skabe gode og konkurrencedygtige rammebetingelser, så dansk erhvervsliv også i fremtiden er i stand til at skabe solid vækst og velstand. Ministeriet er opdelt i en række styrelser. Erhvervsstyrelsen har en bred portefølje af opgaver og ansvarsområder, som samlet set skal gøre det mere enkelt og attraktivt at drive virksomhed i Danmark. Et af deres 9 Ansvarsområder er Udvikling og vækst i hele Danmark. Det handler om Erhvervsfremme – Planlov og planlægning – Regional udvikling – Landdistriktsudvikling – EU Fonde – Vækstpuljer. Derudover understøttes erhvervsudvikling i hele landet gennem sekretariatsbetjening af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, EU’s strukturfonde, de tværkommunale erhvervshuse samt arbejdet med en ny digital erhvervsfremmeplatform, som gør information, vejledning og ydelser i erhvervsfremmesystemet let tilgængelig for virksomhederne.