Case Competition i Skive – en strategisk model for grøn egnsudvikling

Egnsudvikling gennem handling
Hvordan udvikler man en egn, hvor erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og unge talenter arbejder sammen om at løse grønne udfordringer i praksis? I Skive Kommune har Vækstteamet udviklet en metode, der kombinerer tværfaglig innovation, intens facilitering og reelle virksomhedscases. Metoden kulminerer hvert år i Case Competition; et format, hvor studerende fra videregående uddannelser på blot én arbejdsdag leverer konkrete løsningsforslag til virksomheder. Resultatet er både læring, innovation og et strategisk løft til den grønne omstilling.

Vækstteamets rolle i Skive Kommunes vækststrategi
I Skive Kommune er den grønne omstilling ikke et projekt, men en del af en erhvervsstrategi. Vækstteamet, der er forankret i Business Skive, arbejder som kommunens operative enhed for egnsvækst og udvikling på det område. Udgangspunktet er enkelt: Den grønne omstilling skal ikke være noget, vi taler om – den skal være noget, vi arbejder med.

Vækststrategien bygger på konkrete initiativer, der skaber værdi for både erhvervsliv, uddannelser og borgere. Vækstteamet arbejder med alt fra cirkulære forretningsmodeller og industrielle symbioser til et regenerativt egnshus og partnerskaber med videregående uddannelser. Ambitionen er at skabe en egn, hvor virksomheder kan udvikle grønne løsninger, og hvor unge får mulighed for at omsætte deres faglighed i praksis.

Case Competition er ét af de formater, der er udsprunget af denne strategi. Det er et redskab til at bygge bro mellem uddannelse og erhverv og samtidig et rum, hvor næste generation træner de kompetencer, som fremtidens virksomheder efterspørger.

Fra telt til metode – rejsen fra idé til model
Da Green Innovation Week blev afholdt første gang i 2021, var rammen et telt på Elværksgrunden i Skive. Ambitionen var allerede dengang at skabe Danmarks største mødested mellem unge og grøn omstilling men ingen havde forventet den udvikling, der fulgte. I dag fylder arrangementet tidligere trælasthaller og samler mere end 4.000 deltagere fra hele landet.

I begyndelsen brugte vi i Vækstteamet filmede virksomhedscases, som undervisere kunne integrere i deres undervisning. De studerende arbejdede med udfordringerne i workshops, faciliteret af de virksomheder, der havde stillet dem. I de forløb så vi, hvordan de studerende og virksomheder mødtes i fælles problemløsning. Her opstod der løsningsorienterede dialoger, relationer og reel gensidig læring.

Disse erfaringer blev løbende omsat til ny praksis. Fra 2021 til 2023 blev formatet forfinet, og i 2024 tog man det afgørende skridt: Case Competition blev et samlet, tværfagligt format med pitch, dommerpanel og strukturerede designsprints.

”Ambitionen var at skabe en realistisk arbejdsramme, hvor de studerende oplever, hvordan fagligheder mødes og omsættes i praksis. Vi kunne dog se, at to hele dage tappede momentum – og at fagligheden skulle kobles tættere til de studerendes uddannelser. Det blev fundamentet for næste udviklingstrin,” fortæller Lene Baadsgaard og Stine Borup Christensen supplerer:

”Det er mødet mellem de studerende og virksomhederne, der driver udviklingen frem. Hver gang vi har justeret formatet, har det været med udgangspunkt i den læring. Det er i det tværfaglige samarbejde, at både idéerne og selve modellen er vokset.”

Case Competition 2025 – Sweetspot
I 2025 tog Case Competition et markant skridt fremad. Modellen blev strammet til, så dagen fik mere rytme, tydeligere retning og endnu større faglig tyngde. De 85 studerende blev blandet på kryds og tværs af uddannelser og fagligheder, og allerede fra start var der en energi i rummet, som bar dagen frem. Seks virksomheder mødte op med reelle strategiske udfordringer, og de studerende fik 5,5 timers netto arbejdstid til at forstå problemet, udvikle idéer, vælge deres retning, kvalificere løsningen og stå på scenen med deres pitch. Undervejs var der derfor flere pit stop med korte oplæg, sparring fra undervisere og en løbende feedback fra virksomhederne, som satte retning og sikrede fremdrift.

”I dette format fandt vi et sweetspot, hvor alle parter fik et relevant og lærerigt bidrag med fra dagen. Så i 2025 satte vi endnu større fokus på selve processen. Når de studerende arbejder tværfagligt og bevæger sig gennem et fælles forløb med sparring, refleksion og nye perspektiver, sker der noget vigtigt. Det er ikke hastigheden eller løsningen i sig selv, der betyder mest – det er den måde, de lærer af hinanden og af virksomhederne undervejs,” forklarer Stine Borup Christensen”.

Virksomhederne og deres grønne udfordringer
De seks deltagende virksomheder bragte hver deres udfordring ind i konkurrencen; fra cirkulær produktion og ressourcenyttelse til elektrificering, digitalisering og klimaoptimering.

Cases

Hvorfor virksomhederne deltager – og vender tilbage
Virksomhederne oplever Case Competition som et rum, hvor de kan tænke frit og få nye perspektiver på komplekse udfordringer. De får ikke kun ideer – de får adgang til tværfaglig sparring, unge talenter og ny energi.

Gevinster for virksomhederne

1. Nye perspektiver: Studerende udfordrer vanetænkning og ser muligheder, virksomhederne ofte overser.
2. Adgang til talent: Mange virksomheder bruger konkurrencen som rekrutteringskanal til praktik og projektsamarbejder.

Tre roller – ét fælles mål
Case Competition fungerer, fordi tre aktører skaber værdi for hinanden, fortæller Stine Borup Christensen:

“Alle bidrager med noget forskelligt og alle får noget tilbage. Studerende får en smagsprøve på virkeligheden, undervisere ser deres fag komme i spil, og virksomheder får ærlige, friske øjne på deres udfordringer. Det er samarbejdet og det tværfaglige møde, der gør dagen stærk.”

Studerende:
Dagen er en intens “virkelighedstest”. De arbejder tværfagligt, tænker strategisk, omsætter deres viden til handlinger, kommunikerer under tidspres og pitcher for dommere. Det skaber både læring og viser hvad de reelt set kan bruge deres viden fra deres studier til.

Undervisere:
Underviserne fungerer som faglige vejledere, der hjælper grupperne med at bruge teori aktivt. Mange oplever, at dagen giver ny indsigt i, hvordan studerende anvender viden i praksis – viden, der ofte ændrer undervisningen, når de vender hjem. ”Vi er der for at minde de studerende om det de har lært”.

Virksomheder:
Deltager aktivt som sparringspartnere, udfordrer løsninger og stiller krav undervejs. Det giver realisme og høj faglighed i arbejdet.

Modeller som stilladser – ikke facit
De studerende får adgang til modeller og frameworks inden for innovation, grøn omstilling og cirkulær økonomi. Modellerne er valgfrie – ikke facit. Det handler om at vælge de rette værktøjer, kombinere teori og praksis og strukturere arbejdet under tidspres.

Modeller til inspiration omfatter cirkulære forretningsmodeller, værdikædeanalyse, systemisk design og bæredygtighedsframeworks. Tilgangen er en mulighed for at træne de studerende i at anvende deres analytiske evner i et uforudsigeligt miljø – præcis som i arbejdslivet. Det er nemlig ikke sikkert de har mødt disse modeller i deres undervisning på dette tidspunkt. (1), (2), (3), (4)

Evaluering – og hvad vi lærte
Vækstteamet gennemfører hvert år en grundig evaluering af Case Competition, hvor deltagerne vurderer 10 nøgleparametre. I 2025 landede den samlede tilfredshed på 3,61 på en skala fra 1 til 5. Den laveste score var 3,11 og handlede om de studerendes oplevelse af faglig kobling til deres eget studie. Det er en vigtig læring, som allerede nu er med til at forme udviklingen af 2026-formatet, fortæller Lene Baadsgaard:

“Tallene fortæller os, at deltagerne generelt er tilfredse, men også at vi skylder de studerende en endnu stærkere kobling til deres fag. Den indsigt er vigtig for os, og derfor bliver det et af de centrale fokusområder, når vi udvikler Case Competition videre i 2026.”

Læring og justeringer
Læringen fra 2025 er klar:

• Pitch-undervisning skal ind som fast del af formiddagen.
• Cases skal matche de studerendes fagligheder skarpere.
• Inspiration skal være relevant, men ikke overvældende.
• Faciliteringen skal fastholde tempo og energi hele dagen.

Hver iteration gør formatet bedre. Case Competition er et levende koncept, ikke et event og det skal udvikles hvert år gennem refleksioner og feedback fra deltagerne. Derudover må casene gerne afspejle den geopolitiske agenda.

Perspektiv – en metode for fremtidens grønne omstilling
Case Competition er blevet et strategisk værktøj i vækstteamets arbejde for at skabe et nationalt kendskab til virksomhederne på Skiveegnen. Det demonstrerer, hvordan grøn omstilling kan drives gennem samarbejde på tværs; ikke gennem visioner, men gennem handling.

• Virksomhederne får nye perspektiver og adgang til talent.
  De studerende lærer at omsætte teori til praksis.
  Underviserne ser deres faglighed anvendt i virkelige projekter.

Grøn omstilling kræver handling – og handling kræver mennesker, der kan arbejde sammen på tværs.

“Case Competition har vist os, hvor stærk læring der opstår, når studerende arbejder tværfagligt og tæt med virkelige udfordringer. Den metode vil vi bygge videre på og måske åbne for Case Competition målrettet forskellige uddannelsesområder. Jo bredere faglige perspektiver vi bringer i spil, desto bedre bliver de studerende rustet til deres studier, deres kommende jobs og arbejdet i den cirkulære omstilling, og desto stærkere bliver vores fælles læring”, slutter Lene Baadsgaard

Konkret læring og fremtidsperspektiver
Efter fire års udvikling står Case Competition som et eksempel på, hvordan man designer et relationsskabende og læringsfyldt samarbejde mellem uddannelse og erhverv.
Det har vist, at:

• tværfaglighed virker, når den faciliteres indenfor en konkret rammesætning
• studerende kan levere brugbare løsninger på komplekse udfordringer
• virksomheder får reel værdi ved nye relevante indsigter og nye samarbejder
• læringen forplanter sig tilbage i uddannelserne

Fremtiden handler nu om at skalere modellen: ikke i størrelse, men i dybde. Hvordan kan den anvendes i andre kommuner, brancher og kontekster, Hvordan kan evalueringerne udvikles til egentlige læringsdata og hvordan kan formatet kobles tættere til forskning og erhvervsudvikling?

På Skiveegnen fortsætter arbejdet med samme udgangspunkt som altid:

Visioner og strategier ændrer ingenting i sig selv. Det gør vi ved at koble planer og handlinger til det vi siger. Case Competition er handling og en værdifuld læringsinvestering i den næste generations evne til at gøre grøn omstilling til virkelighed.

Bag udviklingen af Case Competition står Mathias Damgaard Mørch – GreenLab, Henning de Haas – Cubion A/S samt Lene Baadsgaard og Stine Borup Christensen fra VækstTeamet Skive.

For Stine og Lene handler det om at samle relevante aktører til de rigtige projekter, skabe fremdrift i Egnsprojekter der skaber arbejds- og konkurrencekraft og være kæmpe ambassadører for at Skiveegnens initiativer og potentiale kommer på Danmarkskortet.

_______________________________________

Kilder:
1) Jørgensen, (2023), Take-back systemets anatomi – en introduktion, Effektivitet, nr.2. 2023. https://effektivitet.dk/wp-content/uploads/2023/09/Take-Back.pdf
2) Forskellige modeller brugt i undervisningen fra: Johnson et.al. (2027) EXPLORING STRATEGY,11.ed. Pearson. https://www.advisory21.com.mt/wp-content/uploads/2023/04/Exploring-Strategy.pdf GHG Protocol https://ghgprotocol.org/standards (hentet 20.01.25)
3) Cirkulab, 2025, The Value Chain Canvas: create systemic value with the circular economy, https://circulab.academy/circular-economy-tools/value-chain-canvas/ (hentet 25.01.25)
4) Graphic Gameplan https://grovetools-inc.com/products/graphic-gameplan (hentet 20.01.25)

_______________________________________

  Forfatter: Lene Baadsgaard

Lene arbejder primært med projekter indenfor cirkulær økonomi waste2x og bio2x, arbejdskraft og kompetencer. Lene har mange års erfaring som leder inden for Indkøb, supplychain, SC Compliance Excellence og forretningsudvikling. hun har tidligere arbejdet hos Bang & Olufsen, avform as og Creativ Company.

  Forfatter: Stine Borup

Stine arbejder til daglig som projektleder på Spottet, som bliver en model for fremtidens bofællesskaber, hvor regenerativt byggeri og arealforvaltning er integreret, og som skal danne rammen om de 40 boliger og fællesskaberne i Spottet.
Stine har en kandidat i kommunikation og har arbejdet med projektledelse gennem flere år særlig i forhold til arbejdsmarkedet og samarbejder på tværs mellem virksomheder med fokus på tiltrækning af kompetencer.