Skiftet til mere cirkulære forsyningskæder skaber nye udfordringer for virksomheder og deres logistik organisation. Man skal ikke længere blot have en fremadrettet forsyningskæde, der leverer produkter til kunderne. Man skal som virksomhed have fokus på at understøtte og opbygge forsyningskæder, som lukker kredsløbet for materialer og produkter.

I denne artikel vil vi med udgangspunkt i ”sommerfuglemodellen” fra Ellen MacArthur Foundation[1] give en kort introduktion til de forskellige flows i cirkulære forsyningskæder. Denne artikel tager primært udgangspunkt i den cirkulære økonomi for det man kalder tekniske næringsstoffer eller materialer. Det er materialer, som ikke er biologisk nedbrydelige. De centrale flow eller kredsløb for disse er:

  • Vedligehold af produkter,
  • Genbrug af produkter,
  • Genistandsættelse af produkter, samt
  • Genanvendelse af materialer.

Disse flows for tekniske næringsstoffer eller materialer er i højre side af figur 1. Formålet med dem er at sikre, at produkter, komponenter og materialer bliver nyttiggjort i cirkulære, og dermed lukkede, kredsløb. Fokus i den cirkulære økonomi er således at undgå, at materialer m.v. bliver spildt ved bortskaffelse (ved forbrænding eller deponi).

Figur 1: Flows i den cirkulære økonomi (egen tilvirkning)

Det skal bemærkes, at der er mange forskellige begreber i spil, når der tales om den cirkulære økonomi, og det er ikke alle begreber, som bruges lige stringent (genbrug og genanvendelse bruges ofte i flæng). I denne artikel tages der som nævnt udgangspunkt i ”sommerfuglemodellen” fra Ellen MacArthur Foundation og de 4 flows nævnt ovenfor. Affaldshierarkiet[2] har en lidt anderledes fortolkning af nogle begreber. Desuden er en del begreber oversat fra engelsk, og det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at oversætte helt præcist til dansk.

Traditionelt har forsyningskæderne været ensrettet fra udvinding af jomfruelige råmaterialer frem til bortskaffelse, når produktet er ødelagt, forældet, eller udtjent. Bortskaffelsen er sket enten gennem genanvendelse af råmaterialet, hvor råmaterialet nedbrydes og genanvendes (f.eks. ved omsmeltning af brugte aluminiumsdåser), eller den er sket ved forbrænding/deponi, hvor råmaterialet enten energinyttiggøres (dvs. afbrændes i forbindelse med energiproduktion) eller blot deponeres. Det er kaldet den lineære økonomi, hvor flowet er ”udvinding – produktion – forbrug – bortskaffelse”. Det giver ressourcespild og dermed klimabelastning. I år lå ”Earth Overshoot Day” den 29 juli. Det er dagen, hvor man markerer, at menneskeheden i 2021 har brugt flere resssourcer, end kloden kan nå at gendanne i hele 2021. Der er et stærkt stigende fokus på at undgå energinyttiggørelse (afbrænding) og deponi. Man har erkendt, at klodens ressourcer er begrænsede.

Den cirkulære økonomi og en stigende ressource-knaphed skaber fokus på øget nyttiggørelse af materialer og produkter gennem flows, som understøtter vedligehold, genbrug, genistandsættelse eller genanvendelse. Det er med til at sikre, at produkter og materialer ikke går til spilde, men nyttiggøres. En cirkulær økonomi vil også være med til at reducere CO2 belastningen. Kigger man f.eks. på glasflasker, så vil genbrug af en flaske, hvor den indsamles, vaskes og genbruges, kun give en CO2-belastning på 22%, sammenlignet med produktion af en helt ny flaske ud fra jomfruelige råmaterialer. Genanvender man glasset fra flasken gennem nedknusning og omsmeltning til en ny flaske, så er CO2-belastningen på 66% af produktionen af en ny flaske[3]. Jo mindre kredsløbet i højre side af sommerfuglemodellen er, jo mindre vil CO2-belastningen oftest være.

Ønsket om bæredygtige løsninger, og dermed ønsket om en cirkulær økonomi, skaber behov for udvikling af nye forsyningskæder og flows, som sikrer nyttiggørelse (ved vedligehold, genbrug, genistandsættelse, eller genanvendelse) af produkter, materialer og komponenter.  Princippet er et lukket kredsløb, hvor flowet er ”produktion – forbrug – nyttiggør igen”. I forlængelse af ønsket om en mere cirkulær økonomi har man i Danmark også fokus på affaldshierarkiet. Princippet her er, at forebyggelse af affaldsgenerering (f.eks. ved vedligehold eller genbrug) skal prioriteres højest, og bortskaffelse (deponi og afbrænding) skal prioriteres lavest.

En anden væsentlig faktor ved udviklingen af cirkulære forsyningskæder er øgede regulative krav, f.eks. i forbindelse med udvidet producentansvar[4]. Her er målsætningen, at producenter skal betale de omkostninger, som er forbundet med en ansvarlig og miljømæssig korrekt håndtering af deres produkter (og deres emballage), når de er udtjente og bliver kasseret. Derudover indeholder det udvidede producentansvar et såkaldt moduleret gebyrsystem, hvor størrelsen af gebyret for producenten afhænger af en livscyklusvurdering. I forbindelse med gebyrsystemet er princippet: Jo større miljøbelastning – jo større gebyr. Det skal være med til at skabe incitamenter for miljørigtigt design – for eksempel gennem udvikling af mere modulære produkter, hvor det er muligt at udskifte udtjente eller beskadigede komponenter, eller produkter, hvor der er mulighed for genbrug af produktet eller komponenterne i produktet.

I de følgende afsnit vil der blive kigget nærmere på de centrale kredsløb i en cirkulær økonomi. Disse er illustreret i figur 2.

Figur 2: Lukkede kredsløb for tekniske materialer (egen tilvirkning)

Vedligehold

Et element i en cirkulær økonomi er et større fokus på vedligehold og reparation hos brugeren eller kunden, så produktet lever længere, og man undgår kassation samt eventuelt en efterfølgende bortskaffelse. Et større fokus på vedligehold skaber samtidig behov for udvikling af forsyningskæder, som kan sikre en stabil forsyning af reservedele til kunder og brugere i hele produktets levetid. Det kan blandt andet betyde, at virksomheden skal opbygge lagre af reservedele for at kunne sikre en hurtig levering. Desuden kan det være nødvendigt at opbygge et lager, som kan dække efterspørgslen i en længere periode, idet vedlighold af produkter jo også fører til en øget levetid for det enkelte produkt.

Et interessant alternativ til tilgængelighed med lagerføring af et stort antal reservedele kan være 3D-print teknologier, hvor man først printer en reservedel, når der behov for den. Anvendelsen af 3D-print til reservedelsproduktion rejser dog en række problemer, som blandt andet er relateret til kvaliteten af den fremstillede reserveddel. En 3D printet del har måske ikke de samme egenskaber og tolerancer, som en original del. Samtidig kan der opstå en udfordring omkring ejendomsrettigheder til tegninger af reservedelen, hvis det er en tredjepart eller kunden selv, som printer. Hvor mange reservedele må man for eksempel 3D-printe ud fra én tegning?

Fokus på vedligehold forudsætter, at produkterne udvikles og designes på en måde, så det rent faktisk bliver muligt at vedligeholde dem. På engelsk taler man om ”Design for Maintainability”. Det kan f.eks. være gennem en større grad af modularisering af produktet og et produktdesign, som muliggør vedligehold og reparation. En global producent af mobiltelefoner er f.eks. berygtet for at anvende specielle skruer, som medfører, at vedligehold af en mobiltelefon kræver adgang til specialværktøj. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt ud fra et cirkulær økonomi perspektiv. Endelig skal producenten også tilbyde service og opgraderinger, som gør det muligt at fortsætte med at anvende produktet.

Genbrug

Det næst-inderste kredsløb i sommerfuglemodellen omhandler genbrug. Et godt eksempel på genbrug er det danske pantsystem for flasker af glas. Det sikrer, at en 33cl ølflaske af glas i gennemsnit bliver genbrugt 30 til 35 gange, før den bliver kasseret. Det er jo godt gået, og det giver både en reduktion af ressourceforbrug og CO2-belastning. Andre eksempler på genbrug er salg af brugt tøj i second hand shops eller anvendelse af byggematerialer, som bjærges i forbindelse med nedrivninger og derefter anvendes i nyt byggeri. Genbrug kan også i nogle tilfælde omhandle produkter eller komponenter, f.eks. når man køber en reservedel til sin bil hos en autoophugger. Genbrug af produkter eller komponenter forudsættter naturligvis, at produktet er designet med dette for øje.

Etablering af en forsyningskæde med fokus på genbrug handler i høj grad om at etablere en enkel, effektiv og systematisk indsamling af komponenter, produkter og materialer. Dansk Retursystem og genbrug af glas-ølflasker er et godt eksempel. Det er dog ikke tilstrækkeligt at kunne indsamle produkter og materialer. Man skal også kunne vurdere og sortere det indsamlede. Det er ikke alt, der bliver indsamlet, som kan genbruges, på grund af f.eks. skader og slid. Det skal også overvejes, om virksomheden selv skal stå for indsamlingen eller overlade det til specialiserede virksomheder som f.eks. Dansk Retursystem inden for emballage til drikkevarer. En del kommunale affaldsselskaber har etableret butikker, hvor genbrugelige produkter og effekter sælges videre.

Genbrug forudsætter, at produktet ikke er for slidt eller for skadet. Det er jo ikke muligt at genbruge en knust flaske eller et produkt, som ikke længere virker. Glasset fra flasken skal i stedet genanvendes ved omsmeltning (se afsnittet om genanvendelse senere i denne artikel). Normalt kan komplekse og sammensatte produkter ikke genbruges på samme måde som en glasflaske. Et sammensat produkt, der består af flere dele (f.eks. en maskine eller en cykel), skal oftest sættes i stand for at kunne indgå i det fremadrettede flow igen. Det fører os til det næste flow: Genistandsættelse.

Genistandsættelse

Dette kredsløb indebærer typisk, at udtjente produkter tages tilbage og renoveres, således at de kan sælges til kunder igen. Der vil i nogle tilfælde ikke blot være tale om, at produktet sættes i stand. Nogle gange bliver produktet også opgraderet med de nyeste teknologier og features. Et godt eksempel på det er B&O, som har lavet et opgraderingssæt til Beogram 4000-pladespillere, så de bliver teknologisk up-to-date, og det bliver muligt at forbinde pladespilleren med moderne digitalt udstyr[5].

Genistandsættelse har vundet indpas i en lang række brancher – reservedele til biler, visse former for forbrugerelektronik, printerpatroner, blot for at nævne nogle få eksempler. Genistandsættelse udføres p.t. både af producenterne selv og af virksomheder, som er specialister i istandsættelse.

Der er flere forskellige former for genistandsættelse. For det første er der genproduktion (engelsk: Remanufacturing), hvor produktet som minimum bringes tilbage til de oprindelige specifikationer. Her vil produktet ikke kunne skelnes fra et nyt produkt, og der gives fuld garanti på produktet. I nogle tilfælde bliver produktet ligefrem forbedret i forhold til det originale produkt. For det andet er der renovering (engelsk: Recondition eller Refurbish), hvor produktet bringes i en tilfredsstillende stand. Det kan ikke sammenlignes med et nyt produkt, men produktet er fuldt funktionsdygtigt. Endelig er der reparation (engelsk: Repair), hvor produktet blot repareres, f.eks. ved at slidte dele udskiftes. Produktet er nogenlunde funktionsdygtigt, men kan ikke sammenlignes med et nyt produkt.

Uanset hvilken form for genistandsættelse, der tages udgangspunkt i, er udfordringen at opbygge forsyningskæder, der kan håndtere generhvervelse og returnering af udtjente komponenter og produkter, kan sørge for selve istandsættelsen, og som kan få dem tilbage i det fremadrettede flow igen. Der vil normalt være behov for at etablere specialiserede faciliteter til at håndtere genistandsættelsesaktiviteterne, da det er en anden produktionsopgave end produktion af nye komponenter og produkter. Der kan i nogle tilfælde også være behov for at etablere nye salgskanaler for de genistandsatte produkter.

Genanvendelse

Det sidste kredsløb i sommerfuglemodellen er genanvendelse, hvor fokus er på at genanvende de råmaterialer, som er blevet brugt i et produkt. Det kan f.eks. være gennem omsmeltning af brugte aluminiumsdåser. Dåsen kan ikke umiddelbart genbruges, da den er blevet ødelagt ved åbningen. Den skal derfor smeltes om, og aluminiummet kan derefter genanvendes til nye dåser eller til andre produkter.

Inkluderet i genanvendelse er også begreberne upcycling og downcycling. Upcycling er processen, hvor materialer bliver genanvendt i nye produkter af højere kvalitet. Upcycling er relativt sjældent, men et eksempel kunne være genbrug af gamle, udtjente sejl fra sejlbåde som materiale til nye designertasker. Ved downcycling bliver materialer genanvendt til nye produkter af lavere kvalitet, f.eks. når plastikflasker omsmeltes og genanvendes som fibre til tæpper eller fleecetrøjer.

Det er sjældent de enkelte producenter, som selv varetager genanvendelse. Den opgave vil typisk blive overladt til specialistvirksomheder med fokus på genanvendelse, idet genanvendelse ofte kræver særlige kompetencer og særlige anlæg. Den typiske maskinfabrik har sjældent anlæg til genanvendelse f.eks. gennem omsmeltning af metal- og plastaffald. Genanvendelse forudsætter ofte, at der etableres specialiserede anlæg, og at der opbygges specialiserede forsyningskæder, der kan håndtere genanvendelsen. Et eksempel herpå er de forsyningskæder, som er opbygget i forbindelse med de kommunale genbrugspladser, hvor det tilstræbes, at så meget som muligt af de afleverede produkter og materialer genbruges og genanvendes på en miljømæssig forsvarlig måde.

En central udfordring i forbindelse med genanvendelse er tilvejebringelsen af rene fraktioner. Jo renere en fraktion, jo højere værdi vil materialet i fraktionen også have. Det er derfor, vi skal sortere affaldet i forskellige fraktioner – både derhjemme og på den kommunale genbrugsplads. Det er f.eks. vanskeligt at genanvende plast, hvis de forskellige plasttyper er blandet sammen. Det skyldes, at de forskellige typer plast har forskellige materialeegenskaber – f.eks. forskellige smeltepunkter. Meget plast, som skal genanvendes, bliver i dag sorteret manuelt. Trebo (se Trebo.dk) har dog udviklet en teknologi, som gør det muligt maskinelt at adskille forskellige plasttyper, hvilket muliggør en mere effektiv proces for genanvendelse af plast.

Der ligger således en udfordring forbundet med at få skilt de udtjente produkter ad og efterfølgende få sorteret materialerne, så de enkelte materialefraktioner kan genanvendes hver for sig. Det skaber f.eks. et stort og unødvendigt materialespild at mase en bil sammen til en lille klods og så omsmelte klodsen for at få fat i metallet. Der er mange andre værdifulde materialer end metaller i en gennemsnitslig bil.

Afrunding

I en tid med ressource-knaphed og CO2-overskud er det nødvendigt at anvende principperne i den cirkulære økonomi aktivt. I denne artikel har vi kigget på kredsløbet omkring tekniske materialer. Fokus har været på de udfordringer, virksomheder står overfor i forbindelse med den cirkulære økonomi. Den cirkulære økonomi udfordrer design af både produkter og forsyningskæder.

Opfyldelse af ambitionen med lukkede kredsløb i den cirkulære økonomi forudsætter, at man f.eks. udvikler produkter, som kan vedligeholdes, genbruges og genistandsættes. Det kan indebære en større grad af modularisering af produktet, så vedligehold og genistandsættelse muliggøres. Desuden skal produktet designes på en måde, der muliggør, at det kan skilles ad i forbindelse med reparation, og at de forskellige matarialer kan genanvendes, når produktet (eller dets komponenter) er udtjente.

Forsyningskæderne påvirkes også, idet en cirkulær økonomi forudsætter etablering af lukkede  kredsløb, der kan understøtte vedligehold, genbrug, genistandsættelse og genanvendelse. Det vil ofte kræve nye faciliteter og kompetencer, som de fleste virksomheder ikke vil have, og der er derfor behov for anvende partnere, som er specialister i retur logistiske flows, og som har de rette kompetencer og faciliteter.

Kilder:

[1] Se https://ellenmacarthurfoundation.org/circular-economy-diagram eller https://ellenmacarthurfoundation.org/topics/circular-economy-introduction/overview

[2] Se https://mst.dk/affald-jord/affald/affaldshierarkiet/

[3] Se https://ing.dk/artikel/dansk-miljoederoute-genbrug-flasker-naesten-forsvundet-252074

[4] Se https://plastikviden.dk/offentlig-og-erhverv/produktion-og-design/udvidet-producentansvar/

[5] Se https://ing.dk/artikel/bo-tilbyder-opdatering-ikonisk-pladespiller-250618