Den oprindelige idé til artiklen

Det er snart mange år siden, at hoteller begyndte at gøre opmærksom på, at man som kunde kunne være med til at skåne miljøet ved at genbruge håndklæder. Efter sigende var Scandic de første, der realiserede den idé. Tiltaget har bredt sig til snart sagt alle hoteller, da det jo sparer tid, materialer og energi for hotellet, og det er let for kunden at forholde sig til – og samtidig mærke, at man gør noget godt for miljøet. Tiltaget er dog ikke i sig selv et eksempel på cirkulær økonomi.
Formålet med artiklen er derfor at stille spørgsmålet: ”Er man kommet videre i bæredygtighedsdagsordenen end blot genbrug af håndklæder, og er man kommet i gang med den cirkulære økonomi”?

Ja, det bobler og syder

Det meget korte svar er ja. Indtrykket er, at det ligger hotelbranchen meget på sinde at være innovativ omkring bæredygtighed, og der ses i stigende grad eksempler på bæredygtighed, som falder under begrebet ”cirkulær økonomi”. Det ses ved, at der er et stort fokus på ”story doing” frem for alene ”story telling”, alt sammen under den præmis, at det sker i en forretningsmæssig kontekst. Det udtrykkes udmærket ved, at det er BC Hospitality Group, som er arrangør af konferencen. BC Hospitality Group driver bl.a. Bella Center, Bella Sky, Merriott, Crowne Plaza og Comwell kæden.

Flere drivere bag dette fokus på bæredygtighed

En vigtig katalysator for arbejdet med bæredygtig hospitality er de store virksomheders CSR-arbejde. Her indgår blandt andet en sikring af, at deres Supply Chains er ”compliant” i forhold til bl.a. FNs Global Compact og danske CSR-regler. Virksomhedernes ”forbrug” af overnatninger og møde- og konferencefacliteter bliver vurderet i et bæredygtighedslys, og det forventes, at hoteller redegør for deres bæredygtighedsarbejde, før nye leverandøraftaler kan indgås eller fornyes. Heraf opstår behovet for ”story doing” og ”beviser” for arbejdet med bæredygtighed.

Trends inden for ”bæredygtig hospitality”

Et indlæg på konferencen lagde ud med at definere trends inden for ”bæredygtig hospitality”.
Der findes en række megatrends, som angiver retninger for udviklingen globalt. Det er bl.a. ”teknologi”, ”digitalisering” og ”bæredygtighed” som nogle af de helt centrale megatrends. Som det ofte sker, opstår der også modtrends til den etablerede forståelse, og nogle af disse er ”lokal”, ”økologi”, ”småt er godt”, ”fællesskab”, ”god tid”, ”offline” og ”anti-forbrug”.
Indlægsholderen præsenterede 10 trends inden for bæredygtig (responsible) hospitality: Zero waste, naturen har svaret, selvforsyning, cirkulær økonomi, den etiske forbruger, god tid, fællesskaber, lokal bæredygtighed, helhedsforståelse og nøjsomhed.
Disse trends skal ses i sammenhæng med, at det på globalt plan forventes, at antallet af turister vil stige fra 1,2 mia. til 1,8 mia. om året frem mod 2030. Samtidig er den samlede fødevareindustri på globalt plan ansvarlig for 30% af det globale energiforbrug og 30% af drivhusgasudledningen. Her indgår hotellerne som en ikke ubetydelig del af fødevareindustrien, og branchen er så stor, at den kan påvirke udviklingen via egne handlinger og via dens forbrug af fødevarer..
Nogle af de muligheder, der således peges på for at øge bæredygtigheden, er (jfr. virksomheden Refarmeds indlæg på konferencen):

  • Reduktion/genanvendelse af madaffald og overskudsvarme i lokale madproduktioner.
  • LAR løsninger (Lokal Afledning af Regnvand), der skaber værdi for lokalområdet og forvandler vandmasse-problemer til story food på tallerken.
  • Cirkulære partnerskaber, der giver brandingværdi.
  • CSR indsats, formidlet via handling (story doing).
  • Egne in-house grøntproduktioner kan udnyttes i skræddersyede produkter og oplevelsesdesign.
  • Udnyttelse af døde m2.

Fra story telling til story doing

Centralt på konferencen var et budskab om – og eksempler på – at bringe bæredygtighed fra ”story telling” til ”story doing”. Lidt karikeret betyder det at give kunderne konkrete oplevelser via konkrete handlinger, frem for at fortælle om dem på papir eller over internettet.
Et helt trivielt eksempel på det er, at man altid finder toiletpapiret bukket rundt, når man første gang kommer ind på et hotels badeværelse. Det er et såkaldt ”bevis” for, at en service er blevet udført. På samme måde er der behov for, at virksomheder kan lave ”beviser” for deres bæredygtighedsindsatser.
Nedenfor beskriver jeg tre forskellige eksempler på story doing, som udmærket eksemplificerer mange af de aktiviteter, der lige nu sker i hospitality branchen for at øge bæredygtigheden. I alle tre tilfælde er det også pilotforsøg med den cirkulære økonomi. Alle tre eksempler har været omtalt på konferencen, men de konkrete beskrivelser er taget fra hjemmesider og kun redigeret moderat til nærværende artikel.
Forinden kan det måske være på sin plads at beskrive begrebet cirkulær økonomi, her med Miljøstyrelsens ord: ”Med cirkulær økonomi åbnes mulighed for, at de ressourcer, som ellers ville være endt som affald, kan gå et eller flere skridt tilbage i værdikæden og indgå i produktionen igen. Eller de kan indgå som input i et helt nyt kredsløb” (Se: https://mst.dk/affald-jord/affald/cirkulaer-oekonomi-og-ressourceeffektivitet/om-en-cirkulaer-oekonomi/). I denne sammenhæng er den cirkulære økonomi således blot én blandt mange trends for at realisere ønsker og mål om bæredygtighed.

Case 1: Genbrug af kaffegrums

Kaffebønner er en dårligt udnyttet ressource. Når espressomaskinen har snurret, er det reelt kun 0,2% af kaffebønnen, der er brugt, og faktisk går langt størsteparten af bønnen til spilde, på trods af at næringsindholdet faktisk er højt i resten af bønnen. BC Hospitality Group producerer årligt 38 tons kaffegrums, der håndteres som affald. Der er dermed et stort potentiale i at genanvende kaffegrums og skabe en cirkulær værdikæde, som både gavner miljøet og har økonomisk værdi.
Et af de projekter, BC Hospitality Group arbejder på, med henblik på genanvendelse af kaffegrums, er dyrkning af østershatte. Det høje næringsindhold i kaffegrums udgør et optimalt gromedie for østershatte, der er en lækker og sund spise, og som har mange anvendelsesmuligheder som ingrediens i måltider på BC Hospitality Groups hoteller. På årsbasis kan der produceres ca. 2,2 tons østershatte ud af det kaffegrums, der indsamles i koncernen. Med en omtrentlig købspris på 100 kr. pr. kilo østershatte, vil det give BC Hospitality Group en besparelse ved indkøb af netop denne vare på over 200.000 kr. (nærværende forfatters egne estimater og beregninger).
Kilde: BC Hospitality (http://responsiblehospitality.dk/responsible-hospitality/lab?Action=1&NewsId=60&M=NewsV2&PID=49).

Case 2: Zero Waste gartnerier til erhvervsbygninger

Refarmed er en lille start-up virksomhed, der udvikler zero waste og bygningsintegrerede gartneriløsninger, baseret på cirkulær økonomi.
Udgangspunktet er, at der i store bygninger sker ressourcespild med varme, vand og biomasse, som potentielt kan genanvendes. Det skal bare ske på stedet. Refarmed har derfor udviklet lokale gartneriløsninger, som udnytter de ressourcer, der ellers ville være gået til spilde. Herved forvandles dette spild til værdi i form af større jord-til-bord oplevelser gennem timefriske fødevarer og synlig sporbarhed. Kort sagt ”story doing” som både kan ses og smages af de kunder, der færdes i bygningen.
Det første projekt er under installation. Det er et 500 m2 gartneri på en offentlig tilgængelig tagterrasse i shoppingcentret Field’s i Ørestaden. Overskudsvarme fra Bilka i bygningens stueetage vil opvarme væksthuset hele året, og lokalt regnvand vil forsyne en produktion af fisk og planter i et lukket, ikke forurenende system. Fødevarerne skal afsættes lokalt, fortrinsvis til Bilka to etager under væksthuset. Gartneriet forventes at levere ca. 20 tons salat og 4 tons fisk om året. Antages en kilopris på 100 kr., så bliver det til en mulig omsætning på ca. 2,4 mio. kr. pr. år. (nærværende forfatters egne estimater og beregninger).
Kilde: Refarmed (http://refarmed.dk/).

Case 3: Closed loop recycling på Northside Festival:

Northside Festival (incl. Tinderbox og Haven) har taget udgangspunkt i, at de fleste mennesker er positivt stemt omkring genbrug. Udfordringen er imidlertid ofte, at det er ganske usynligt, hvad der sker, efter man har sorteret og smidt sit affald i de forskellige containere.
I samarbejde med Down the Drain Production (en koncertarrangør) arbejder man på at kommunikere til festivallernes ca. 170.000 brugere, at det er en god idé at genbruge. Til dette formål har man udviklet et ”closed loop recycling” koncept, hvor ressourcer fra år 1 bringes tilbage til festivallen i år 2 som nye produkter. Helt konkret har man genbrugt indsamlede plastic ølkrus fra festivallen i 2017 til produktion af tallerkener til festivallen i 2018. Disse tallerkener løser samtidig en udfordring med ”den manglende tredje hånd”, når man til festivaller både skal holde en øl, holde en tallerken med mad og så spise maden med en gaffel: Man kan simpelthen sætte ølkruset fast under tallerkenen, og herved frigøres en hånd til spisning. Se eventuelt løsningen her: https://vimeo.com/283537591).
Kilde: Northside Festival (https://challenges.dk/da/ide/northside-festival-closed-loop-recycling-years-trash-next-years-product).

Læringer fra cases – en ny type vertikal integration

Alle tre cases er gode eksempler på bæredygtighedstrenden Cirkulær økonomi, hvor affaldsprodukter anvendes som ressourcer til nye produkter. Der er også inspiration hentet fra andre trends, såsom Zero waste, selvforsyning, lokal bæredygtighed og helhedsforståelse.
En interessant detalje ved alle tre cases er også, at der er tale om systemer, hvor den organisation, som skaber affaldsprodukterne, selv står for genanvendelsen og salget af de nye produkter. Man er således gået væk fra den traditionelle 3. parts håndtering og genbrug af affaldet, som normalt ses, og i stedet lavet en ny type vertikal integration. En af forklaringerne på det er naturligvis skiftet fra story telling (”vi sender vores affald til genbrug”) til story doing (”se her: Det er sådan, vi anvender affaldet, og du kan som kunde bidrage til genbruget og bæredygtigheden ved at købe og konsumere netop disse produkter”).
Alle tre eksempler kommer fra hospitality branchen. Der er dog intet i disse cases, som hindrer anvendelse i andre brancher. Store koncerner kan jo reelt implementere alle tre f.eks. i deres koncernhovedsæder, hvis man ønsker at demonstrere over for f.eks. kunder og medarbejdere, at man arbejder med bæredygtighed og cirkulær økonomi.

Mindre godt og rigtig godt. En perspektivering

Konferencen gav et indblik i, at der i hospitality branchen i almindelighed – og hotelbranchen i særdeleshed – er mange, som gerne vil gøre mere inden for bæredygtighed. Der er imidlertid, set fra nærværende forfatters synspunkt, en kerneproblematik, som skal løses, før man kan gå fra at arbejde med cases på pilotplan til at få skabt resultater i stor skala, nemlig indsamling af det sorterede affald. Effektivt genbrug fordrer en høj grad af affaldssortering. Kommunerne har vist, at det er muligt, når vi ruller ind med traileren på genbrugspladsen. Her er der containere til alskens affald, og begrebet ”småt brandbart” jo blevet allemandseje.
Samme muligheder eksisterer tilsyneladende (baseret på udsagn på konferencen) ikke for hoteller og restauranter i den almindelige dagrenovation. Her mangler renovationsvognene en hel del af de affaldskategorier, som man kunne sortere i (og som man allerede i dag i nogle tilfælde sorterer i). Derved er der en del genbrugsmuligheder, som forpasses. Det kunne være interessant, om storbykommuner kunne gøre noget her, så man på struktureret og ressourceeffektiv vis kunne gøre forskellige affaldsprodukter tilgængelige for start ups, der så kan gå videre herfra. Man kunne sammenligne med betingelserne for digitale start ups, hvor hele infrastrukturen allerede er på plads. Man kan have sine servere i skyen og hente de nødvendige udviklingsprogrammer gratis eller til en billig leje. Således kan man fokusere på at lave lige netop den app, som mangler på markedet, og så hurtigt skalere, hvis man får succes. Måske kan der være potentiale i at se på, hvordan man i storbyer kan bidrage til at skabe lidt bedre infrastruktur til gavn for start ups inden for bæredygtighed og navnlig den cirkulære økonomi.
Der er dog ingen tvivl om, at det er godt, at man er kommet i gang. Men den nuværende skala rækker næppe til, at cirkulær økonomi bliver den femte industrielle revolution inden for nær fremtid. Ser man bort fra de klare klimamæssige behov, så kan det dog også være, at dette fokus på bæredygtighed og den cirkulære økonomi med de tidligere omtalte trends, omkring ”god tid”, ”lokal bæredygtighed” og ”nøjsomhed” for mange kan være en rigtig god modvægt til de drastiske ændringer i vores hverdag, som den digitale revolution medfører i form af stadigt øget hastighed, øget kundetilpasning og globale platforme og økosystemer.

Afslutning

Mit indtryk fra konferencen, og for den sags skyld opholdet på Crowne Plaza, er, at hospitality branchen virkelig er kommet et godt stykke videre fra det bukkede toiletpapir og det genbrugte håndklæde, og det understreger, at der sker mange spændende ting i hotelbranchen, og at det i høj grad er en innovativ branche, som forsøger at adressere fremtidens bæredygtighedsudfordringer med innovative løsninger. En indikation på dette er måske oplevelsen af at gå gennem Danmarks andenstørste overdækkede samling af træer i det store restaurant- og loungeområde i Crowne Plaza. Kun Randers Regnskovs samling af træer er større.

Illustrationer til artiklen er venligst stillet til rådighed af BC Hospitality Group.

Forfatter: Thomas Bøhm Christiansen

Thomas Bøhm Christiansen er partner i Carve Consulting, som hjælper virksomheder med at mestre samspillet mellem processer, digitalisering og mennesker. Thomas arbejder selv med Kunderejser, Lean, Process og Performance Management og interesserer sig lige nu meget for den betydning som den digitale transformation og øget samfundsansvar og regulering har/får for virksomheder og organisationers drift og kundeservice.