Kontrol eller tillid?

De fleste økonomer er her enige om, at menneskelig kapital i form af uddannelse forklarer cirka halvdelen af et lands økonomiske niveau, mens fysisk kapital forklarer cirka en fjerdedel. Men økonomerne kan ikke forklare den sidste fjerdedel af et lands rigdom. Der er altså et ”noget”, som økonomerne ikke har medregnet, og som måske kan forklare, hvorfor Danmark er relativt rigt. Hvad er forklaringen?

For at kunne spore dette ”noget”, er det nødvendigt at skabe et link mellem tillid og lavere transaktionsomkostninger, som kan udmønte sig i mere rigdom. For at forstå dette link, må vi først definere en ’institution’. Institutioner kan simpelthen defineres som samfundets ’spilleregler’. Disse spilleregler kan både være formelle, nedskrevne regler (for eksempel love) og uformelle, altså ikke nedskrevne, f.eks. en mundtlig aftale. Således kan handlende i markedet følge handelsnormer og udtrykke misbilligelse eller anerkendelse i forhold til nye handelspartnere, der enten snyder eller holder deres ord. Hvis en handelsmand, der ikke holder sit ord, får et dårligt omdømme, vil det hurtigt spredes i handelskredse og bevirke, at færre vil handle med vedkommende i fremtiden. Så en ’snyder’ vil både få direkte skældud af ’offeret’, men vil også tjene mindre i fremtiden som følge af dårligere omdømme. Dermed kan handelsnormen om at holde sit ord opretholdes i de fleste tilfælde. Desuden vil tillidsfulde forhold have en lavere transaktionsomkostning end mindre tillidsfulde, da tillidsfulde parter vil spare omkostningen til en tredje part som f.eks. advokater og bruge mindre tid på kontrakter.’ Kort sagt muliggør uskrevne spilleregler, at flere økonomiske transaktioner kan finde sted til en lavere omkostning uden håndhævelse af en myndighed i forhold til fremmede.
Tillid kan således defineres som forventning om, at en given uformel spilleregel respekteres. Social tillid afviger her grundlæggende fra individuel tillid, fordi tilliden her bliver udvidet til at omfatte mennesker, som den tillidsfulde part ikke har direkte information om. Social tillid til ikke-specifikke personer (fremmede) bliver typisk målt gennem spørgsmål om, hvorvidt en person mener, at man kan stole på de fleste mennesker. Social tillid siger dermed noget om sandsynligheden for at blive snydt. Derfor kan social tillid også sige noget om evnen til at samarbejde. Jo mindre risikoen er for at blive snydt, jo nemmere er det at samarbejde med en fremmed eller institution, du ikke ved så meget om.
Når et samfund er præget af social tillid, opnår man den samfundsøkonomiske fordel, at flere transaktioner kan finde sted ved lavere omkostninger, og at forudsigeligheden og produktionen i samfundet vil øges, fordi det ikke længere er nødvendigt med formel måling og håndhævelse af alle transaktioner. Når et samfunds medlemmer har social tillid til hinanden, kan de i fællesskab opnå højere økonomisk vækst end tilsvarende samfund uden gensidig tillid, bl.a. fordi ressourcer kan investeres i at udvikle i stedet for at kontrollere og beskytte. Ligeledes betyder tillid til institutioner, at det er nemmere for de politiske beslutningstagere at gennemføre reguleringer, fordi borgerne ikke frygter at blive snydt. De véd, at deres skattepenge bliver brugt hensigtsmæssigt, og at de også får en tilfredsstillende forrentning tilbage i form af kollektive goder. Omvendt skal regeringen også bruge færre ressourcer på at kontrollere borgernes adfærd.
Den mest anvendte metode til at måle social kapital er det sociale tillidsmål fra World Values undersøgelserne. Ved at spørge folk, om de mener, man generelt kan stole på andre mennesker, opnår man et mål for graden af social kapital i et samfund. Vi har rangeret 86 lande i forhold til deres gennemsnitlige score på baggrund af de fire World Values Surveys (WVS) fra starten af 80’erne, tidligt i 90’erne, midten af 90’erne og fra år 2000 samt SoCap-projektet fra 2002-05. De fire nordiske velfærdsstater skiller sig ud med mere social tillid end de øvrige lande. Danmark er verdens mest tillidsfulde land efterfulgt af Norge og Sverige. Den seneste måling fra SoCap-projektet viser, at den sociale tillid i Danmark ligger rekordhøjt med 78%. Tilsvarende ligger den sociale tillid på 76% i den danske værdiundersøgelse 2008. Danmark har oplevet en drastisk stigning på ca. 20 procentpoint siden starten af 1980’erne. Gennemsnittet for Skandinavien er over 60%, hvilket er slående højt i forhold til det samlede gennemsnit for alle 86 lande, som er 28%. USA er nummer 13 (42% score) og har i modsætning til Danmark oplevet et drastisk fald på ca. 20 procentpoint siden 1960. Tyskland er nummer 22 (36% score). Rusland rangerer 29 (31%), Pakistan 38 (26%) og Bosnien 57 (22%). Bemærkelsesværdigt er det, at for eksempel Frankrig (23%) og Portugal (16%) scorer væsentligt under gennemsnittet på 28% score.. I det lavest rangerende land, Brasilien, stoler kun 3% på fremmede.
Den seneste forskning tyder på, at en forøgelse på 10 procentpoint af social tillid i et land giver 0,5 procentpoint ekstra økonomisk vækst. Danmark har oplevet en stigning på tyve procentpoint i social tillid fra starten af 1980’erne til 2008. Denne stigning skulle have bidraget med 1,0 procentpoint økonomisk vækst i Danmark som følge af lavere transaktions- og kontrolomkostninger i samfundet. Modsat Danmark har USA, for eksempel, tabt 1,0 procentpoint i økonomisk vækst som følge af faldet på 20 procentpoint i social tillid.
Danmark har altså, sammen med de øvrige skandinaviske lande, mest social tillid i verden. Høj social tillid afspejler, at risikoen for at blive snydt vurderes som lav, og det fremmer det uformelle samarbejde. Forklaringen på Danmarks relative rigdom kunne således være det høje niveau af social tillid.
Lenin sagde en gang, at ’tillid er godt, men kontrol er bedre.’ Jeg vil omskrive det til: ’Kontrol er godt, men tillid er billigere.’ Det gælder om at trykke på ’tillidsknappen’ hos medarbejderne i såvel private som offentlige virksomheder. Vi kan jo observere, at de skandinaviske lande har mest social tillid i verden. Derfor gælder det om at udnytte denne ressource aktivt i form af uddelegering og tillidsbaseret ledelse frem for at lamme den via kontrol. Aktiv brug af den sociale tillid vil således kunne ses på bundlinjen, og kan vel vise sig at blive den vigtigste konkurrenceparameter i det ny årtusind. Alt i alt kan social tillid give danske virksomheder en international konkurrencefordel, som hidtil har været overset.
Prof., PhD Gert Tinggaard Svendsen er aktuel med bogen Tillid på Aarhus Universitetsforlag.