Dronerne er igennem de seneste 6-7 år blevet udråbt som det nye industrielle eventyr i Europa, og drone-orienterede startups er piblet frem på landkortet i håb om at blive en af de nye vækstvirksomheder. Men på trods af de mange positive forventninger er de fleste virksomheder endnu ikke lykkedes med kommercialisering, og vækstpotentialet er således langt fra realiseret. Det skyldes en række svært nedbrydelige barrierer i virksomhedernes eksterne miljø, men også begrænsninger i forhold til egne karakteristika.

De positive forventninger – alt det øjet ikke kan se (endnu)

Forventningerne til anvendelse af droner har været baseret på idéen om både store omkostningsbesparelser og forbedret sammenhæng i forsyningskæderne i industrielle markeder. I 2016 estimerede en række rapporter et enormt vækstpotentiale for droneindustrien. Det årlige globale dronemarked blev forudsagt at udgøre 13,2 milliarder US Dollars i 2016 og ville nå tæt på 50 milliarder i 2023 (Markets and Markets, 2016). Forudsigelser for Europa gik endnu længere og estimerede en årlig værdiansættelse på mere end 10 milliarder Euro pr. år i 2035 og op mod 15 milliarder Euro i 2050. Den største vækst forventedes i de civile og industrielle missioner, og jobskabelsen blev anslået til svimlende 150.000 jobs (SESAR Joint Undertaking, 2016). Estimater for udviklingen fra 2015 til 2025 fra Statista (2018) viste en eksponentiel vækstkurve og et europæisk kommercielt dronemarked i 2018 på mere end 250 millioner amerikanske dollars. Det generelle billede tegnet af de forskellige organisationer har derfor været meget positivt og med tydelig understregning af et stort vækstpotentiale.

I 2016 lancerede klyngeorganisationen UAS Danmark en vision, der pointerede, at Danmark skulle blive førende i verden til at integrere droner ind i samfundet. Ambitionen var, at droner skulle være integrerede i byer i 2022, og der skulle være fuld integration i det civile luftrum i 2028. Dette arbejde og udsigten til dannelsen af en potentiel ny vækstindustri førte til formulering og lancering af en national dansk dronestrategi i september 2016.

I 2018 undersøgte Syddansk Universitet status på og forventninger til udviklingen blandt drone-orienterede aktører i Danmark (Frederiksen et al., 2019a). Spørgeundersøgelsen viste, at droner på daværende tidspunkt i langt overvejende grad blev brugt til foto-/videooptagelser for ejendomsmæglere, medier og lignende og til inspektionsopgaver så som afdækning af huses beskaffenhed. Forventningen til de kommende 10 år var, at droner ville udbredes til andre kontekster og i højere grad blive brugt til for eksempel beredskabsopgaver så som redningsaktioner og til monitorering af fremskridt på byggepladser og lignende (se Figur 1).

I gennemsnit havde teknologiudviklerne i undersøgelsen fokuseret på drone-orienterede aktiviteter i fire år, men omkring 60% af dem befandt sig fortsat på udviklingsstadiet og var altså endnu ikke begyndt at kommercialisere. Samtidigt viste undersøgelsen, at branchen er præget af små virksomheder med begrænsede ressourcer og ganske få ansatte. Dronevirksomhederne (operatører, kursusudbydere, teknologiudviklere og sælgere) havde nemlig i gennemsnit blot 3,8 medarbejdere.

Figur 1: Fremtidige anvendelsesområder for droner (de kommende 10 år). Figuren er taget fra rapporten ”Status and Expectations of the Danish Drone Industry: An ecosystem perspective” (Frederiksen et al., 2019a).

Det er i de seneste år blevet stadigt tydeligere, at udviklingen af dronemarkedet på ingen måde har kunnet leve op til de positive forventninger. Den væsentligste årsag er en række barrierer, som har forhindret branchen i at få bragt dronerne på markedet i fri flyvning. Så selvom udviklingen er gået hurtigt og nogle virksomheder er kommercielt aktive, så resterer der en række væsentlige barrierer, som skal nedbrydes førend kommercialiseringen, for alvor, kan tage fart.

Barrierer – der er en del, der skal nedbrydes

Til trods for at dronen er en forholdsvis kendt og moden teknologi, er vejen til en større udbredelse af droneløsninger belagt med en række udfordringer. De væsentligste barrierer er bl.a. identificeret i forbindelse med Syddansk Universitets spørgeskemaundersøgelse blandt drone-orienterede aktører i Danmark (Frederiksen et al. 2019a) og relaterer sig til fire overordnede områder, nemlig lovgivningen, teknologien, industrien og samfundet (se Figur 2).

Figur 2: De væsentligste barrierer for kommercialisering og dermed udbredelse af droner i Danmark og Europa.

Til trods for generel politisk opbakning til at udvikle dansk og europæisk droneindustri, er EU-lovgivningen og dokumentationskravene på området en betydelig virksomheds-ekstern barriere, der især gør det vanskeligt at flyve med droner uden for pilotens synsvidde og hen over tætbefolkede områder. Derudover er en infrastrukturløsning i forhold til trafikstyring af et integreret luftrum med både ubemandede droner og bemandede fly fortsat under udvikling, og på teknologisiden resterer et par udfordringer i forhold til at få vished om sikkerheden i forbindelse med droneflyvninger. Eftersom droner potentielt kan overflyve alle samfundets borgere, er offentlighedens parathed til droner også en potentiel barriere, da det er vanskeligt at forudse reaktionerne førend droneoverflyvninger er blevet hverdagskost og altså en del af det generelle (lyd)billede. Sidst, men ikke mindst, findes nogle væsentlige vækstbarrierer i selve droneindustrien, altså blandt udbydere og aftagere af droneløsninger. I bund og grund relaterer disse industribarrierer sig til dannelse og integrering i forsyningskæder på tværs af brancher.

Som tidligere nævnt, er udbyderne typisk meget små virksomheder. De har få ressourcer, som de primært kanaliserer ind i udvikling af deres teknologi frem for i markedsudvikling. Det er en betydelig opgave at identificere og adressere et marked, som endnu ikke er dannet og modnet. Så udbyderne kæmper med at finde de bedste anvendelsesområder og kunder til deres løsninger. Samtidigt kan vi observere et skævt styrkeforhold i den forstand, at de potentielle kunder til droneløsninger typisk er større danske virksomheder og offentlige myndigheder, hvor høje krav til dokumentation og sikkerhed udgør en betydelig adgangsbarriere for små ofte nystartede virksomheder.

På den anden side af ligningen har de potentielle kunder svært ved at få overblik over de mange udbydere og underskoven af droneløsninger, som kunne være relevante for virksomhederne at investere i. Eller også afventer de simpelthen, at dronemarkedet er blevet bedre defineret. Ofte er standardløsninger dog ikke tilstrækkelige i forhold til at løse opgaven i kundens kontekst, så der er brug for tilpasning af droneløsninger til specifikke opgaver. Det er dyrt og tidskrævende! For at kunne fastholde fokus på markedsudvikling igennem kommercialisering, har udbyderne derfor typisk brug for tilførsel af kapital. Får de ikke tiltrukket fondsmidler eller investorer, kan de blive nødt til at trække sig fra opgaven.

Supply chain perspektivet – Hvad kan dronerne bruges til og hvordan kommer flere af dem på vingerne?

Vores forskning viser en række eksisterende og mulige anvendelser af droner i forskellige kontekster (Frederiksen et al., 2018; 2019b; 2020). Droner bruges i dag allerede til for eksempel trafiktælling, inspektion af infrastruktur så som højspændingsledninger og fjernvarmerør, vurdering af brandudvikling og skabelse af overblik i forbindelse med trafikulykker, personeftersøgning samt overvågning af større events så som fodboldkampe. De bruges blandt andet også til kalibrering af skibsantenner, til monitorering af svovludledning fra skibe og til inspektion af vindmøller, tanke på skibe eller elkedler på kraftværker.

Vejen til med succes med at anvende droner i alle disse sammenhænge har ikke været triviel, men udsigten til effektiviseringsgevinster, forbedring af arbejdsmiljø og generelt langt bedre løsning af opgaverne har fået de involverede aktører til i fællesskab at lægge de nødvendige udviklingskræfter i ideerne. Der er altså eksempler på, at droner allerede skaber stor værdi i forretningen, og dermed er der god grund til at arbejde for at implementere droner i langt videre udstrækning, end det er tilfældet i dag.

Hver enkelt af de tidligere nævnte barrierer er i sig selv krævende at nedbryde, og samlet set er opgaven alt for stor til, at små udbydere af drone-relaterede produkter og services kan udvikle markedet alene. Dette kræver, at de potentielle kunder, som er eksisterende virksomheder i andre brancher, kommer mere aktivt i gang med at vurdere muligheder i forhold til egne forsyningskæder og forretning. Der skal investeres både tid og penge i at identificere mulige løsninger, finde mulige anvendelser i egen værdikæde, skabe afklaring med mere, hvis de mange muligheder, der ligger i at anvende droner i forretningen, skal realiseres. Med andre ord er det vigtigtig, at de potentielle kunder er med til at trække løsningerne frem mod kommercialisering ved at indgå i samarbejder om udvikling – kun derved kan markedet for droner for alvor modnes. Som med al anden radikal innovation fordrer denne tilgang ikke kun en vis grad af risikovillighed, men også interesse for nye og ukendte teknologier og deres anvendelse.

Men det hele hviler dog ikke på aftagernes skuldre. De små udbydere kan med fordel i langt videre udstrækning end hidtil danne alliancer med andre virksomheder for at gøre løsningerne endnu bedre. Derved får de i fællesskab flere ressourcer, så de bedre kan både adressere de lovgivningsmæssige krav, der er til at flyve med droner, og imødekomme de behov som større kunder har, før de ønsker at købe drone-baserede serviceydelser eller løsninger. Ydermere, for at fremme udviklingen af droneindustrien, er der brug for systemtænkning og et kraftfuldt, koordineret samarbejde i et netværk af udbydere, brancheorganisationer og potentielle kunder. Et nyt marked skabes ikke over natten og kræver ikke kun stærke udbydere og efterspørgsel fra kunder, men at alle interessenter samarbejder på tværs. Det gælder for eksempel, at lovgiverne giver mere vide rammer for afprøvning af nye løsninger, så praktiske erfaringer i mere naturlige omgivelser kan drages. Lige nu er dronebranchen på et stadie, hvor den resterende teknologi- og markedsudvikling afhænger af, at vi som samfund drager erfaringer med faktisk implementering af droner i luftrummet. Kun derved kan vi få indblik i, hvad der mangler, for at droner bliver fuldt ud anvendelige, accepterede og integrerede i luftrummet.

Referencer

Frederiksen, M. H., & Knudsen, M. P. (2018). Drones for offshore and maritime missions: Opportunities and barriers. Centre for Integrative Innovation Management, SDU

Frederiksen, M. H., Stampe, I., & Knudsen, M. P. (2019a). Status and Expectations of the Danish Drone Industry: An ecosystem perspective. Centre for Integrative Innovation Management, SDU

Frederiksen, M. H., Mouridsen, O.-A. V., & Knudsen, M. P. (2019b). Drones for inspection of infrastructure: Barriers, opportunities and successful uses. Centre for Integrative Innovation Management, SDU

Frederiksen, M. H., Pedersen, J. T., & Knudsen, M. P. (2020). Drones for public safety and emergency response operations: Actual and planned use. Centre for Integrative Innovation Management, SDU

Markets and Markets (2016): Market research report – Drones (www.marketsandmarkets.com)

SESAR Joint Undertaking (2016): European Drones Outlook Study: Unlocking the value for Europe (sesarju.eu)

Statista (2018): Drones (www.statista.com)

 

Forfatter: Marianne Harbo Frederiksen

Marianne Harbo Frederiksen, PhD, er lektor i innovations- og teknologiledelse hos Center for Integrerende Innovationsledelse på SDU. Hun er desuden studieleder for universitetets kommende professionelle Master in Management of Technology. Hendes forskning fokuserer primært på muligheder og barrierer for udvikling, kommercialisering, implementering og anvendelse af emergent teknologi, så som droner og digital sundhedsteknologi. For yderligere information: https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/mhf
Marianne Harbo Frederiksen, e-mail mha@sam.sdu.dk

 

Forfatter: Mette Præst Knudsen

Mette Præst Knudsen er Professor i Innovationsledelse og forskningsgruppeleder for Center for Integrerende Innovationsledelse ved Syddansk Universitet. Hun er samtidig Professor i Innovationsledelse ved Forskningsgruppen “Technology for Change” ved Ecole Polytechnique, Paris. Hendes forskning er fokuseret på udvikling, adoption og kommercialisering af emergente teknologier som droner, AM, og autonome systemer. For mere information se: https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/mpkEller prøv Innovationsbenchmark værktøjet som hun har været med til at udvikle: https://innovationbenchmark.dk/
Mette Præst Knudsen, e-mail mpk@sam.sdu.dk