Som følge heraf afholdt TINV i samarbejde med Copenhagen Business School (CBS) en workshop i november 2018, hvor en række virksomheder deltog for at debattere én specifik teknologi: Blockchain. Workshoppen ”Blockchain: Skal/Skal ikke?” gik i al sin enkelthed ud på at fremprovokere diskussioner for og imod samt afdække nye perspektiver på brugen af blockchain inden for transport.

Hvad er Blockchain?

Blockchain har i løbet af de seneste par år været ‘the talk of the town’, hvilket især kom til syne ved hypen, der var omkring Bitcoin i vinteren 2017. Men hvad er blockchain egentlig? Hvad indebærer det, og hvorfor er det vigtigt for supply chainen? Artiklen her har til mål at konkretisere blockchain, præsentere fordele og ulemper ved teknologien samt dens brugbarhed inden for supply chain.

Starten

Blockchain blev opfundet i 2008 af en person, der gik under navnet Satoshi Nakamoto. Det lagde grunden til udviklingen af den digitale valuta Bitcoin. Formålet med blockchain inden for det finansielle område er at mindske antallet af transaktioner og stadig have et sikkert system, hvor det ikke er nødvendigt at gøre brug af en mellemmand – eksempelvis en bank – til at validere en transaktion.

Målet med Blockchain

Det primære mål med blockchain er at muliggøre et inter-organisatorisk samarbejde, der skal gøre det mere sikkert at dele information på tværs af alle aktører i en supply chain. Af den grund skal blockchain ikke ses som en egentlig ’disruptive’ teknologi, men snarere som en paradigmatisk teknologisk ændring i måden man blandt andet styrer en supply chain på.

Teknologien Bag

Blockchain er en teknologi, der bygger på et såkaldt distribueret ledgersystem, som kan anskues som et netværk af aktører. I dette system bliver der kontinuerligt dannet datablokke med eksempelvis transaktionsdata. Der findes flere former for ledgersystemer, som er beskrevet i fakta-boksen på næste side.
Lad os tage udgangspunkt i ovenstående eksempel med transaktionsdata. En blockchain er opbygget således, at alle medlemmer kan tilgå, se og tilføje information, men man kan ikke ændre eller slette eksisterende datablokke. Dette fjerner risikoen for fejlagtig og/eller manipuleret data, hvilket sikrer, at blockchainen og dermed også supply chainen har valid data. For hver blok, der bliver dannet, bliver der ligeledes dannet et ‘hash’, som er en unik krypteret nøgle, der verificerer ægtheden af den enkelte blok.

Billede 1 – Forbindelsen mellem datablokkene i en blockchain og de unikke “hashes”, der bliver genereret – https://fi.co/insight/what-the-future-of-blockchain-means-for-entrepreneurs-according-to-the-co-founder-of-ethereum.

Effektivisering af Transporten

For at konkretisere ovenstående så er transport af varer et eksempel, hvor blockchain kan være med til at optimere processerne. Ser vi på en vare, der skal transporteres fra Sydamerika til virksomhed A i Danmark, så er der ofte mange touchpoints, hvor varen overgår fra én aktør i supply chainen til en anden. Overdragelsen af varen mellem disse aktører har tidligere foregået på papir, hvilket øger sandsynligheden for fejl og mangelfuld eller manipuleret information. Blockchain vil derfor gøre supply chainen mere transparent, da den muliggør, at virksomhed A eksempelvis kan tilgå information om, hvor varen kommer fra, hvem der har været i kontakt med varen, og om varen er bæredygtig.

Workshoppen ”Blockchain: Skal/Skal ikke?”

Workshoppen var centreret omkring implementeringen af blockchain i transporten. Den blev brugt som et sparringsrum for interessenter inden for transport og logistik til at diskutere problemstillinger og muligheder i forbindelse med blockchain.
Deltagerne i workshoppen repræsenterede forskellige virksomheder, hvor alle havde den fælles baggrund, at de havde forbindelse til supply chain. Graden af erfaring og optimisme i forhold til blockchain var varierende, men overordnet set var der enighed om, at blockchain potentielt kan muliggøre bedre udveksling af data mellem virksomheder, som i sidste ende kan effektivisere og optimere planlægning af ressourcer og materialer internt i virksomhederne og i transportkæderne.

Blockchain i en Supply Chain

I den globaliserede verden er det almindelig kendt, at når virksomheder konkurrerer mod hinanden, er det ikke længere kun virksomhed versus virksomhed men supply chain versus supply chain. Derfor vil en virksomhed aldrig være stærkere end det svageste led i sin supply chain. Ved en implementering af blockchain sikres transparens og sporbarhed, hvilket styrker supply chainen. Hermed øges datavaliditeten, som igen forbedrer supply chainens konkurrenceevne. Men hvad holder så virksomhederne tilbage, når det hele er så positivt?
Et af de klassiske problemer ved implementeringen af en ny teknologi er manglen på ’use-cases’. Man mangler stadig at kunne se virkningen af blockchain i praksis, hvorfor mange stadig er tilbageholdende med at investere tid og ressourcer i den. Hermed efterlader blockchain et ‘white space’ i markedet, som ingen rigtig har incitament eller lyst til at udfylde i fare for eventuelle økonomiske konsekvenser. En implementering af blockchain kræver, at man er villig til at forpligte sig fuldt ud til projektet. Hvis man ikke forpligter sig, vil man ikke opnå en succesfuld implementering og derfor ikke det ønskede pay-off. Derudover er der en generel opfattelse af, at blockchain er smart, men at det blot er et mere avanceret track’n’trace system, som de fleste virksomheder ikke er modne nok til at håndtere.
En anden problemstilling i supply chains og inter-organisatorisk samarbejde er tillid, som ofte er altafgørende, når virksomheder handler med hinanden. Dette vil også være tilfældet med blockchain. Den tillid, der er mellem virksomhederne i netværket, bestemmer hvilken information, der vil blive delt i blockchainen. På trods af, at mulighederne ved blockchain til en vis grad overflødiggør dette behov, er utilstrækkelig tillid mellem virksomhederne til stadighed et ”issue”. Derfor vil manglende tillid og lyst til at dele information være et signifikant problem for at opnå det ønskede resultat. Desuden kræver de interessenter, der investerer ressourcer i blockchainen, at der skabes en merværdi for deres virksomhed. Ikke desto mindre vil blockchain alt andet lige skabe større transparens i supply chainen, hvilket potentielt skaber merværdi for kunder og slutbrugere i supply chainen. Det er derfor vigtigt, at blockchainen bliver struktureret på en måde, der tilgodeser alle interessenter i supply chainen.

Fordele ved Blockchain

Gruppediskussionerne til workshoppen udmøntede sig i en overordnet konsensus omkring de fordele, som blockchain kan medføre. En helt grundlæggende fordel er, at blockchain muliggør en bedre styring, håndtering og kontrol af information i en supply chain.
Blockchain kan dermed være med til at skabe større transparens i transaktionshistorikken, hvilket alt andet lige skaber værdi for hele supply chainen. Ydermere vil det reducere papirarbejde for diverse aktører i supply chainen, hvorved den vil blive mere effektiv. Det bliver også lettere for virksomheder at anvende data mere korrekt. Blockchain vil dermed være med til at øge supply chainens konkurrenceevne.
En anden fordel er, at man ikke nødvendigvis behøver at se på blockchain som en enkeltstående teknologi. Den kan anvendes alene, men også kombineres med andre teknologier såsom andre cloud-baserede teknologier, Artificial Intelligence eller lignende, for på den måde at opnå en endnu større synergieffekt ved en eventuel implementering.
Det vigtigste ved blockchain er dog, at man etablerer nogle faste kontrakter, der tydeligt definerer den information, der skal og må deles. Det er specielt baseret på erfaring og læring fra det store blockchain projekt som Maersk og IBM er primus motor for. I sidste ende er målet med blockchain at blive bedre til at udveksle information og data for at kunne optimere brugen af interne ressourcer og materialer.

Begrænsninger ved Blockchain

Selvom der gennem workshoppen blev diskuteret positive elementer ved blockchain, viste workshoppen, at der stadig er en overvejende skepsis til blockchain-teknologiens anvendelighed og potentiale.
Én af de store problematikker ved implementering af blockchain er villigheden til at dele konkurrencesensitiv data med andre virksomheder. Specielt blev der stillet spørgsmålstegn ved ejerskabet af information, og der var en generel frygt for den sårbarhed, som informationsdeling skaber. Hermed bliver tillid mellem interessenterne en væsentlig begrænsning ved blockchain. For hvordan sikrer man sig, at andre ikke misbruger ens data? Dernæst bliver spørgsmålet så, hvem der skal have adgang til hvad, samt hvem der betaler for omkostningerne i forbindelse med implementeringen og vedligeholdelsen.
Industrien synes ikke moden nok til at håndtere en krævende teknologi som blockchain. Manglende efterspørgsel fra kunder og industrien generelt mindsker incitamentet for at investere ressourcer i teknologien. Ydermere var der konsensus omkring, at de store virksomheder ikke er klar til at skulle håndtere data og information på den måde, da man først nu effektivt formår at bruge redskaber som Excel. Implementeringen af en ressourcetung teknologi som blockchain ligger derfor ude i fremtiden. Samtidig er der en tendens til, at ingen har lyst til at være initiativtager på grund af manglende evidens på blockchain’s pay-off. Hermed sidder alle passivt og nikker anerkendende til, at blockchain er en god idé, mens ingen har lyst til at bruge mere tid på det, før andre har taget det første skridt. Dermed ses det lidt som hønen og ægget problemet.
Afslutningsvist blev det nævnt, at mange kontrakter i dag ofte kun er armslængde og kortvarige, hvilket ikke nødvendigvis taler for en blockchain løsning, da det kræver mange ressourcer og længerevarende forpligtelser. Ikke desto mindre kræver en implementering af blockchain et bredt samarbejde, der er bygget på tillid mellem de implicerede parter, og så længe alle går ind i projektet med en ”what’s in it for me?” attitude, bliver det svært. Blockchain skal mere ses som et ’vi’ frem for et ’mig’.

Fremtidige muligheder – afrunding på skal/skal ikke?

Er Blockchain så vejen frem? Der er mange spændende aspekter og potentielt banebrydende løsninger, der kan hjælpe supply chains med at blive mere effektive. Ikke desto mindre er der også mange udfordringer, der skal tages højde for. Da hypen var på sit højeste i 2017, var det såvel store virksomheder som ”hr. og fru Danmark”, der fulgte med i blockchain-teknologien, men i takt med, at teknologien skulle realiseres i praksis faldt hypen på grund af stor kompleksitet. I dag er forståelsen af blockchain blevet mere moden og brugbarheden er blevet mere tydelig. Noget tyder dog på, at der er behov for en initiativtager, da der stadig er en generel skepsis i forhold til blockchain og dens brugbarhed i den kommercielle verden. Derfor bliver det altafgørende for virksomheder, der ønsker at investere mere tid og ressourcer i blockchain, at skabe en kollektiv tankegang, der fokuserer mere på “what’s in it for us?” Af den grund er det essentielt, at der fremadrettet bliver tænkt mindre intra-organisatorisk og mere inter-organisatorisk, hvis blockchain skal blive en succes.

Litteratur

Gammelgaard, B., Sørvad Welling, H. og Mach Nielsen (2019),”Blockchain Technology for Supply Chains. A Guidebook”. Transportens Innovationsnetværk, marts 2019 – http://www.tinv.dk/blockchain-i-transport-og-logistik

5 ting der skal overvejes ved en implementering af blockchain

  1. Ledger Type: Der findes som udgangspunkt tre overordnede typer af blockchains: Offentligt, privat og konsortium. Et offentligt system kan tilgås af alle og har ikke én ejer. Et privat system har én ejer og kan kun tilgås, hvis man er en del af netværket. Et konsortium er en mellemvej, hvor der er flere ejere, og hvor fokus er på inter-organisatorisk samarbejde.
  2. Skalérbarhed: Alt afhængigt af hvor mange transaktioner man forventer, ens blockchain skal kunne varetage, er det vigtigt at anvende en platform, der kan imødekomme den forventede aktivitet.
  3. Datablok størrelse: Størrelsen på dine datablokke er afhængig af den information, som du ønsker at opbevare i blockchainen. Skal den eksempelvis bestå af mange datatunge transaktioner, så kræver det, at dine datablokke har nok kapacitet til at opbevare dem.
  4. Anonymitet: Det er nødvendigt at overveje, hvorvidt blockchainen kræver en vis form for anonymitet eller om al data skal være fuldt tilgængeligt for medlemmerne. Dette kunne eksempelvis være konkurrencesensitiv information.
  5. Energiforbrug: De platforme, der bruger ”Proof-of-work” konceptet, såsom Bitcoin, kræver rigtig meget energi for at fungere. Derfor er det vigtigt at overveje, om virksomheden ønsker en grøn profil.