Som fagforeningsformand er min opgave at arbejde for, at medlemmerne har de bedst mulige løn-og arbejdsvilkår. At arbejdsmarkedet er indrettet, så vi kan holde til et langt arbejdsliv. Og at komme med forslag til løsninger, der sikrer, at færre medarbejdere går ned med stress – bare for at nævne et udsnit af, hvad fagforeningens rolle er i dag.
I dag står vi ikke i opposition til arbejdsgiverne på de dagsordener. Jo, når der skal forhandles overenskomst og pengene skal fordeles, sidder vi selvfølgelig på hver side af bordet. Men det er min erfaring, at moderne arbejdspladser har forstået det indlysende: At glade medarbejdere leverer mest og bedst.
Vi ved, at trivsel og øget arbejdsglæde øger produktiviteten. Og heldigvis er der en stigende forståelse for, at ikke kun det fysiske, men også det psykiske arbejdsmiljø er vigtigt at have fokus på.
Corona har for mange været en øjenåbner i forhold til, hvordan vi indretter arbejdslivet. Mange har fået en bedre balance i arbejdslivet ved at arbejde hjemme, og for en del arbejdsgivere kom det som en overraskelse, at produktiviteten ikke faldt, selvom medarbejderne pludselig skulle levere under andre og til tider meget vanskelige vilkår. Lad os ikke foregøgle hinanden, at alt har fungeret optimalt under corona. Det har det ikke. Men mange af de digitale løsninger, som vi har lært at anvende under corona, har givet os en mere effektiv hverdag, hvor vi sparer transport og får tid til mere. Samtidig oplever mange, at hjemmearbejdet giver en hverdag uden forstyrrelser og dermed øger effektiviteten og produktiviteten.
Ikke alle opgaver egner sig til hjemmearbejde, og der er masser af arbejdspladser, hvor det slet ikke er muligt at arbejde hjemmefra. Endelig er fysisk tilstedeværelse en nødvendighed for fællesskabet, samarbejdet og sammenhængskraften på arbejdspladsen. Men vi skal passe på med ikke at smide de gode erfaringer væk og gå tilbage til en hverdag som før corona uden at overveje, om der ikke kan være argumenter for både medarbejder og arbejdsgiver til at holde fast i den større fleksibilitet.
Større effektivitet og produktivitet er selvfølgelig et argument, som de fleste arbejdsgivere vil sætte pris på. Men i 2021 skal vi også have modet til at sige, at det også kommer arbejdspladsen til gode – også på bundlinjen – når medarbejderne oplever en større fleksibilitet, mere work/life balance og en generel øget trivsel, som mange vil opleve, hvis de bedre kan få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Og er man på en arbejdsplads, hvor hjemmearbejde ikke er en mulighed, må man sammen finde andre løsninger, der kan sikre den større fleksibilitet, så alle får glæde af de nyvundne erfaringer.
Set fra samfundets side er der også gode argumenter for at holde fast i de nye erfaringer. Trængsel på vejene er en stor samfundsudfordring, særligt i nogle egne af landet, og her vil det have en effekt, hvis alle blot arbejder hjemme en eller to dage hver fjortende dag.
Endelig vil øgede muligheder for hjemmearbejde have en positiv effekt på ligestillingen. Vi ved, at det i særlig grad er kvinder, der vælger at gå på deltid for at kunne få familielivet til at hænge sammen. Med øgede muligheder for at arbejde hjemme og dermed spare transporttiden vil flere kunne fastholdes på fuld tid til gavn for både arbejdsplads og samfund. I en tid, hvor vi ved, at der kan komme udfordringer med arbejdsudbuddet, er det oplagt at se hjemmearbejde som en mulighed for at få flere til at arbejde lidt flere timer – hvis de selv ønsker det, selvfølgelig.
Trivsel og effektivitet går hånd i hånd, og derfor er der gode grunde til at bruge de gode erfaringer fra corona i den kommende tid. Det vil være til gavn for både arbejdspladser, medarbejdere og hele samfundet.
