Mindfulness er en måde at være i verden på – en bevidsthedstilstand, der er karakteriseret ved ”nærvær i nuet – på en særlig måde”. Der er tale om bevidst nærvær, opmærksomhed, fokus og klarsyn – uden vurderinger og fordømmelser af sig selv og andre.
Det, som mindfulness stiller i udsigt – som forskningen kan bekræfte, og som en række store statslige organisationer og private virksomheder har erfaret – er stigende personlig effektivitet og performance, højere grad af trivsel og (arbejds)glæde og bedre resultater i virksomhederne. En krukke guld for enden af regnbuen, intet mindre. Hvordan kan det være?

Hvad er mindfulness – og hvorfor gør vi det?

“Mindfulness defined: The awareness that arises out of intentionally paying attention in an open, accepting and discerning way” (Shapiro 2012)
Mindfulness forbindes ofte med træningsmetoderne, der har rødder i buddhismens meditation og er kombineret med praktiske værktøjer fra vestens psykologi. Med 2.600 år på bagen er mindfulness i sig selv ikke ”et nyt fænomen”. Det nye er, at mindfulness i den grad stormer frem og efterspørges af store private og offentlige virksomheder, ledere og medarbejdere. Det være sig på arbejde, i privaten, i fitnesscentret og hos kursusudbydere, hvor der meldes om bred og vedvarende efterspørgsel efter mindfulness-kurser.
Mindfulness er på vej ud af det eksotiske og styrer direkte ind på hovedsporet, hvor det ikke længere handler om bløde værdier og frynsegoder, men om investeringer i effektiv løsning af kerneopgaven.
En del virksomheder og institutioner – således også i staten – har igennem de sidste par år gjort sig erfaringer med koncepter som ”Full Engagement” og tilsvarende, der tager sigte på at give folk mere engagement og energi ift. deres daglige arbejde (og liv i øvrigt). Og da det i efteråret 2011 trak op til nogle af de største omstruktureringer og nedskæringer i den statslige sektor i de sidste 10 år, blev det til et særligt indsatsområde at hjælpe statslige arbejdspladser med at komme godt igennem omstillinger og forandringer.
Her blev vi i Statens Center for Kompetenceudvikling interesserede i mindfulness. Ikke som et vidundermiddel, der kan klare alt, for mindfulness løser ikke organisatoriske, strukturelle eller ledelsesmæssige udfordringer. Men mindfulness hjælper individer – både ledere og medarbejdere – med at holde hovedet klart, skærpe fokus, blive mere nærværende og opbygge mental robusthed. Og dermed holde hovedet lidt højere i en tid med frustration og forvirring.

Hvordan kan man træne mindfulness

Man kan træne mindfulness formelt og uformelt. De tre elementer, som man arbejder med i mindfulness er intention, opmærksomhed og holdning. Træningen hjælper en til nemmere at agere mere ”mindfult” i ens liv – også udenfor træningen. På den ene side behøver man ikke at træne ret mange minutter hver dag – måske 10 minutter efter et initialt boost. På den anden side er det vigtigt at holde fast over et længere stykke tid – måske 2-3 måneder – før man selv kan se resultatet: At ens ”mentale muskler” er blevet større og sætter en i stand til at ”løfte” mere og bedre.
Formel træning kan f.eks. omfatte siddende meditation, liggende kropsscanning, yoga og opmærksomhedsøvelser etc. Man træner evnen til at fokusere – f.eks. ved at fokusere på ens åndedræt, forskellige dele af kroppen eller tanker, som de kommer og går. Det er en helt almindelig erfaring, at vi har svært ved at fastholde vores opmærksomhed i længere tid. Det gælder også under den formelle træning, hvor man ustandselig opdager, at ens sind er vandret sine egne veje, og at man er kommet til at tænke på sit næste møde, to do listen eller noget, man har oplevet. Så spændende er ens åndedræt heller ikke. Men det er en del af træningen at opdage den slags, og ”kalde sin opmærksomhed tilbage”. Det er faktisk lige præcis det, man træner. Og det er i høj grad den egenskab, som gør os mere fokuserede og effektive i arbejdslivet.
Uformel træning refererer til bevidst nærvær i hverdagsaktiviteter og involverer, at man gør sig sin intention klar og beslutter sig for at have en åben, accepterende og ikke-dømmende holdning til det, man er i gang med at gøre lige nu – fx at lytte, læse, spise, forberede sig til møder og samtaler mm. Man kan også træne mindfulness uformelt ved at stoppe op 1 minut hver time, trække vejret dybt, og tænke over, hvad der er vigtigst lige nu. Eller slutte arbejdsdagen af med at rekapitulere det, man har bidraget med i løbet af dagen og give sig selv anerkendelse for det.
Man skal således ikke være buddhist, og det er ikke nødvendigt at abonnere på bestemte religiøse eller spirituelle forestillinger for at dyrke mindfulness.

Hvad siger forskningen?

Der er efterhånden en hel del forskning, der viser, at mindfulness har gode effekter i forhold til en lang række lidelser (herunder stress, når først det er gået galt)1 . Der er mindre hardcore forskning i effekterne af mindfulness på i øvrigt sunde og raske mennesker på arbejde2 , men der er dog forskningsmæssigt belæg for at sige, at mindfulness har følgende effekter3 :

  • Mindfulness øger opmærksomhed og fokus og mindsker multi-tasking.
  • Mindfulness bidrager til at skabe et sundt læringsmiljø.
  • Mindfulness forstærker “Interpersonal Relationship Skills”.
  • Mindfulness mindsker stress og øger trivsel og jobtilfredshed.
  • Mindfulness øger produktivitet, kreativitet og problemløsning/innovation.

Endvidere er der belæg for en række yderligere positive effekter. Forskning4 viser f.eks., at emotionel intelligens og emotionel intelligent adfærd – som kan trænes gennem mindfulness – har stor betydning for den enkeltes performance og for en række forhold på arbejdspladsen. Empati – altså evnen til at fornemme, hvor andre folk er henne, uden at de nødvendigvis har sagt det lige ud – er et eksempel på en individuel emotionel kvalitet, der hurtigt slår om og skaber et bedre miljø, fordi empatiske folk er bedre til at aflæse andre mennesker og derfor får flere chancer for at reagere hensigtsmæssigt ift. hinanden.

Hvad siger de statslige organisationer og virksomhederne?

Mere interessant i denne sammenhæng er måske, at en række store og højtprofilerede virksomheder i ind- og udland integrerer mindfulness i deres medarbejder- og lederudviklingstilbud.
Det mest kendte og velbeskrevne internationale eksempel kommer fra Google, der har udviklet programmet Search Inside Yourself5.. Programmet træner emotionel intelligens og adfærd (selvindsigt, selv-”mastery” og social indsigt/empati og sociale færdigheder) gennem opmærksomhedstræning via mindfulness. Man lærer at styre fokus og opmærksomhed, være klar og rolig og blive klar over sine følelser, men også at rumme dem, så de ikke tager magten fra én mm. Programmet er det mest søgte af alle medarbejderudviklingsprogrammer i Google. Medarbejderne i Google er stort set alle IT-ingeniører, og virksomheden scorer højst på listerne over, hvor den slags folk helst vil arbejde. Hvorfor Google kan plukke de højst scorende og bedst performende i hele branchen. Vi er måske nok i Californien, hvor der er højt til loftet, men vi er ikke blandt bløde new age flippere på deltid.
Konsulentfirmaet McKinsey – som heller ikke er kendt for at tilhøre den mest lalleglade del af konsulentbranchen – er ved at integrere mindfulness-træning i deres lederprogrammer world wide. Og har allerede gennemført det i flere lande – i øvrigt med bistand fra et dansk firma6.
I en artikel i Financial Times Magazine i august 20127 omtales adskillige andre store multinationale virksomheder, som bruger mindfulness, bl.a. General Mills. Hvorfor gør de det?
”It’s about training our minds to be more focused, to see with clarity, to have spaciousness for creativity and to feel connected,” says Janice Marturano, General Mills’ deputy general counsel, who founded the programme. “That compassion to ourselves, to everyone around us – our colleagues, customers – that’s what the training of mindfulness is really about.”
Og en anden topleder siger i samme artikel:
“The main business case for meditation is that if you’re fully present on the job, you will be more effective as a leader, you will make better decisions and you will work better with other people,” …. “I tend to live a very busy life. This keeps me focused on what’s important.”
I Danmark har Carlsberg IT, forsikringskoncernen If, Nordea, Forsvaret m.fl. haft større mindfulness-forløb med gode erfaringer. Statens Center for Kompetenceudvikling, som bl.a. formidler støtte til udviklingsprojekter i staten, finansieret af overenskomstmidler, har rådgivet de første statsinstitutioner og ansøgninger om støtte er på vej fra flere.
F.eks. fra en større koncernøkonomifunktion på et universitet, hvor man vil lave 4 hold incl. et hold for ledere, der får 1½ times instruktion om ugen i 11 uger, og selv skal træne 10 minutter hver dag. Alle ledere og medarbejdere tilbydes forløbet, men det er frivilligt, om man ønsker at deltage. SCK er selv på vej ind i et tilsvarende forløb efter samme principper. Og en sektorforskningsinstitution er på vej med et projekt. Et departement fra et centralt ministerium har vist interesse, og det bliver spændende at se, om de finder, at mindfulness kan praktiseres og trænes i et miljø, hvor medarbejderne i spidsbelastningsperioder får op mod 500 e-mails om dagen – og om mindfulness kan gøre gavn hos dem.

Afslutning

Forskningen og en række store og små virksomheder i ind- og udland er enige om, at mindfulness er godt. Det øger opmærksomhed og fokus, lægger grunden for bedre relationer og samarbejde, mere nærvær i møder og resulterer derfor i bedre produktivitet, effektivitet, kreativitet og innovation etc. Hvorfor er vi så ikke alle sprunget ombord for lang tid siden?
I mange high performance kulturer er det prestigiøst at have travlt, at være ”på”, at have 500 e-mails i sin indbakke, at være efterspurgt, at være til stede på mange platforme og i mange projekter, gøremål og corporate sladder på én gang. Her rører vi ved noget, som er blevet en del af mange menneskers professionelle dagligdag og identitet: ”Løb stærkt – i alle retninger”.
Der er imidlertid ikke noget prestigiøst eller effektivt i at være udkørt tidligt på aftenen. Eller udbrændt midt i livet – det er hverken effektivt eller bæredygtigt i et livsperspektiv. En vis grad af multitasking kan være nødvendig, men det er ikke i sig selv den mest effektive måde at arbejde på. Hverken for individer eller organisationer. Tværtimod: Videnskabelige undersøgelser peger på, at multitasking ikke er en løsning, men et problem ift. kvalitet og effektivitet, dvs. noget man bør undgå. Og slet, slet ikke noget, man bør være stolt af.
For mange hardcore spillere i den hårde og resultatorienterede verden er det paradoksalt, mystisk eller ligefrem grænseoverskridende, at man kan nå mere og bedre ved at lægge et mentalt træningspas ind, der mistænkelig meget ligner en pause.
Men netop det mentale træningspas øger evnen til at sætte de mentale ressourcer ind på netop den opgave på netop det tidspunkt, hvor det er påkrævet. Gøre sig sin intention klar. Nedbringe chancen for tacklinger fra tilfældige e-mails, sidespring, overspring og andre forstyrrelser. Og lukke og afslutte, inden man går videre. Der er tale om at træne sig til løbende at forbedre en række af ens mentale processer. Og for den sags skyld også relationer og processer i det daglige arbejde. Lyder det lidt Lean-agtigt?
Vi er langt væk fra stearinlys og røgelse – vi er i effektiviserings-land. At verden samtidig bliver bedre, og at vi bliver gladere, tager vi bare med – uden beregning.

1Shapiro og Carlson, 2009: The Art and Science of Mindfulness
2For en glimrende oversigt se Glomb et al (2011): ”Mindfulness at work”. Research in Personnel and Human Resources Management, Volume 30, 115–157. Emerald Group Publishing Ltd
3Dr. Shauna Shapiro, Santa Clara University. Interview og foredrag i København 11. september 2012. http://www.kompetenceudvikling.dk/content/mind-your-business
4Se f.eks. Daniel Golemans sammenskrivninger af talrige forskningsresultater i Goleman 1996 og 1997
5der er for nylig udgivet en bog om programmet. Se Chade-Meng Tan (2012): Search Inside Yourself. Harper One
6 The Potential Project v. Rasmus Hougaard
7David Gelles: “The mind business” Financial Times Magazine august 24, 2012