Cirkulære tekstil supply chains: Er det tid til re-shoring af den danske tekstilbranche?

 

Én af de allerstørste enkeltstående klima “syndere” er tekstilproduktion og bortskaffelse af brugte og kasserede tekstiler. Hvert år skaffer danskere sig i gennemsnit af med 11 kg tekstiler, hvoraf 87% bliver brændt eller havner på deponi(1). Selvom vi måske har en fornemmelse af, at meget tøj bliver genbrugt og endda re-cirkuleret, er det altså ikke tilfældet. Re-cirkulerende værdikæder inden for tekstilindustrien er stort set ikke-eksisterende. Men er det ikke et problem, der kan løses? Jo måske. Denne artikel bidrager til en debat om, hvordan det muligvis vil kunne ske.

 

Foto: Søren Zeuth

Foto: Søren Zeuth

 

Problemet med tekstilindustrien i et globalt perspektiv
Klima-organisationen Earth Org offentliggjorde i 2023 en statistik(2), der anslog, at der skabes næsten 2 millioner tons tekstilaffald hvert år. Beklædningsindustriens globale udledninger til det omgivende miljø skønnes at ville stige med 50% til 2030. Den gennemsnitlige amerikanske forbruger kasserer ca. 40 kg tøj om året, og det antal gange et stykke beklædning anvendes af ejeren, er faldet med ca. 36% på 15 år. Fast fashion brands alene producerer det dobbelte antal beklædningsstykker i 2023 sammenlignet med år 2000. I USA alene endte 2,6 millioner tons genbrugstøj på lossepladser i 2020.

Modeindustrien er ansvarlig for 20 % af det globale spildevand og det tager 20.000 liter vand at producere et kg bomuld. Næsten 10% af de udledte mikroplast-stykker i oceanerne stammer fra tekstiler. Endelig skønner Earth Org, at 500 milliarder $ hvert år går til spilde på grund af manglende brug af indkøbt tøj og manglende genbrug, vi antager at miljøpåvirkningen fra tøjindustrien i Europa er parallel til den amerikanske.

En stor del af det tøj, som ender som affald, sendes til lossepladser i lande i det globale syd. For eksempel modtager hovedstaden Accra i det vestafrikanske land Ghana 100 tons genbrugstøj hver dag(3). Accra huser verdens største genbrugstøj marked, Kantamanto. En del af tøjet bliver solgt på markedet, hvilket umiddelbart lyder positivt, men på den anden side har det slået de lokale tøjproducenter ud af produktion, da afrikanere for en stor del hellere vil købe vestligt genbrugstøj. Et andet problem er de 40%, der ikke kan genanvendes og sælges og som derfor ender i lossepladser og grøfter, der forurener jorden og vandet i Guinnea-bugten, hvor nogle af de enorme bunker affaldstøj ender i tidevandet. Den ringe kvalitet af meget fast fashion tøj bidrager til den andel, der ikke kan gensælges. Den vestlige verdens overforbrug af tøj er ganske enkelt et problem, Ghana ikke kan løse alene. Det forekommer os, at re-cirkulation af tøj og tekstiler er den eneste vej frem både af hensyn til de lande, der drukner i vores affald og af hensyn til jordens begrænsede ressourcer.

Foto: Søren Zeuth

Foto: Søren Zeuth

 

Artiklen præsenterer først den seneste udvikling inden for regulering af området i EU og Danmark. Dernæst relaterer vi Supply Chain Management og cirkulær økonomi, som i praksis er tæt forbundne.  Herefter præsenteres NewRetex som en interessant dansk case, der forsøger at gøre noget ved problemet med genanvendelse af tekstilfibre. Artiklen afrunder med forslag til, hvordan vi kan komme nærmere en løsning på problemet om en alt for stor tøjproduktion, der resulterer i spild og dermed trækker unødigt på planetens ressourcer.

 

Udviklingen i lovgivningen
I forhold til tekstilindustrien har Europa-Parlamentet i februar 2021 vedtaget en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi. Den nye plan sætter retningen for, at tekstilindustrien skal udvikle sig i mod at være carbon neutral med en forureningsfri cirkulær økonomi fra 2050. Planen indeholder også mål for materiale brug og forbrug fra 2030. Parlamentet har ligeledes opfordret EU-landene til at holde op med at bruge lossepladsen som endestation og minimere afbrændingsmængden. Fra 2026 bliver det – hvis lovforslaget går igennem Folketinget, forbudt af afbrænde usolgte tøjstykker og sko i Danmark(11).

Som en del af handlingsplanen for cirkulær økonomi i tekstilindustrien, har Kommissionen i marts 2022 fremlagt en ny strategi, der skal gøre tekstiler mere holdbare, reparationsdygtige, genanvendelige og genbrugelige. Fast fashion skal bekæmpes og innovation i sektoren skal stimuleres. Den nye strategi indeholder nye øko-designkrav til tekstiler og bl.a. et elektroniske produktpas – et digitalt pas for produkter der skal give forbrugerne en let adgang til information om det enkelte produkt, bl.a. om produktet kan repareres, genbruges og miljøpåvirkningen i levetiden, med det formål at det bliver lettere for forbrugerne at tage reelle bæredygtige valg(4).

I tillæg til det elektroniske produktpas har Europa-Parlamentet i marts 2024 fremsat et forslag til at ændre reglerne for tekstilaffald. Revisionen af affaldsdirektivet vil indføre ordninger for udvidet producentansvar. Det betyder i praksis, at producenter af tekstiler, såsom beklædning, fodtøj, hatte, tilbehør samt andre virksomheder, der markedsfører denne type produkter på det europæiske indre marked, har ansvaret for at dække omkostningerne til indsamling, sortering og genanvendelse(1).

Alle de initiativer der er kommet fra EU-parlamentet, er nu på vej til at blive implementeret og det bliver interessant at følge udviklingen mod implementering af et cirkulært princip, der har potentiale til at påvirke globale forsyningskæder.

 

Supply Chain management og cirkulær økonomi hænger naturligt sammen
Begrebet Cirkulær Økonomi, beskriver sammenhængen mellem produktudvikling, produktion og forbrug igennem et produkts livscyklus. Ellen Macarthur Foundation er kendt for deres sommerfuglemodel(5) til visualisering af Cirkulær Økonomi. Modellen beskriver to sider – den højre som handler om tekniske produkter og beskriver trin i et produkts livscyklus – deling, leasing, genbrug, reparation, renovering og genanvendelse af eksisterende materialer og produkter så længe som muligt. På denne måde forlænges produkternes livscyklus.

I praksis betyder det, at affald minimeres. Når et produkt kommer til afslutningen af sin levetid, holdes dets materialer inden for økonomien takket være genanvendelse. Disse materialer kan produktivt bruges igen og igen, hvilket skaber yderligere værdi.

Figur 1 Sommerfuglemodellen (5)

 

Sommerfuglemodellen adskiller sig fra den traditionelle – gammeldags? – lineære økonomiske model, som er baseret på at forsyne, fremstille, forbruge og smide væk. Denne model er afhængig af store mængder billige, let tilgængelige materialer og energi. En del af denne model indeholder i praksis også planlagt forældelse, hvor et produkt er designet til at have en begrænset levetid for at opmuntre forbrugerne til at købe igen.

Fordelene ved at skifte til en cirkulær økonomi er mange. Genbrug og genanvendelse af produkter vil bremse brugen af naturressourcer, reducere landskabsforandringer og begrænse tabet af biodiversitet. En anden fordel er en reduktion i de årlige drivhusgasemissioner. Ved at skabe mere effektive og bæredygtige produkter fra starten kan vi reducere energi- og ressourceforbruget igennem et produkts livscyklus, da det anslås, at mere end 80% af et produkts miljøpåvirkning bestemmes i designfasen(5).

Med fokus på tekstilindustrien kan supply chain strukturerne karakteriseres ved at være globale, komplekse og have et stort forbrug af knappe ressourcer. Fast fasion har skabt et marked med stigende efterspørgsel hvor pris, mere end produktkvalitet eller produktets ”footprint”, synes at være den afgørende faktor for forbrugerne, Det giver et pres på tekstil supply chains til at levere stor produkt varians med lav pris, og den konflikt der ligger i denne udfordring viser sig i kvaliteten (holdbarheden) af produkterne og en meget begrænset mulighed for at recirkulere produkterne(6).

Den cirkulære tankegang har altså potentialet til at påvirke tekstilindustrien i en mere bæredygtig retning, med fokus på ressourceforbrug, værdiskabelse og cirkularitet i supply chain igennem produkternes livscyklus.

 

Case – NewRetex: En virksomhed, der vil gøre noget ved problemet
Virksomheden NewRetex er etableret på en passion for at gøre noget ved tekstilindustriens affaldsmængder og håndtering i form af afbrænding og deponi. I 2022 havde NewRetex den første sorteringsmaskine klar og kunne sortere 10-15 ton tøj om ugen. I dag har virksomheden udviklet teknologien til at kunne sortere den samme mængde om dagen, og målet er at nå en kapacitet på 20.000 tons sorteret tekstil om året, på daghold(7).

 

Den centrale sorteringsmaskine kan fordele tekstilerne i 31 forskellige fraktioner, f.eks. 100 pct. bomuld, 60 pct./40 pct. bomuld/polyester-blanding, akryl-uld-blanding osv. desuden kan hver kategori opdeles i farver f.eks. helt hvid bomuld eller blå nuancer hvilket gør det sorterede tekstil mere anvendeligt(7).

Som vi har peget på tidligere, er tekstilprodukter indbegrebet af kompleksitet, alene antallet af forskellige materialer, farver, knapper, lynlåse mv. gør ønsket om at kunne sortere godt nok til at kunne genanvende tekstilerne, til en kompleks opgave. Hos NewRetex peger de på, at hvis vi for alvor vil arbejde med den cirkulæreøkonomi forudsætter det sporbarhed i supply chain for at kunne følge et produkts livscyklus og for at kunne genanvende produktet på den bedste måde.

Hos NewRetex har de udviklet en IT-infrastruktur og løsning der kan indsamle og sortere nøjagtigt på materiale og farve og på den måde opnå en produktkvalitet af det sorterede tekstil der gør at de kan lave de indsamlede tekstiler om til fibre og spinde de genanvendte fibre til garner med samme kvalitet som nye garner og med en lille green premium, og med fuld sporbarhed på materialerne igennem værdikæden.

 

Men der er ingen efterspørgsel på recirkuleret tekstil!
NewRetex har systematisk arbejdet med at skabe fleksible løsninger i produktionen (sorteringen) og samtidig transparens igennem arbejdsgangene i værdikæden, data og viden, der kan deles med samarbejdspartnerne i værdikæden. Virksomheden har udviklet teknologierne til at omdanne tekstilaffald til nye fibre og garner – Men…  de oplever at der i tekstilindustrien ikke er nogen efterspørgsel på højkvalitets cirkulære råvarer. En Mckinsey rapport fra 2022(8) opgør at kun ca 1% af verdens ”lager” af tekstilfibre recirkuleres til nye garner. NewRetex peger på, at der ikke er nogen klare økonomiske incitamenter for at ændre adfærd; det er alene reguleringer (EU), der er motivationen for at arbejde med cirkularitet. Sammenholdt med fast fasion kompleksiteten med mange forskellige produkter og lav pris betyder det en meget langsom forandring. Yderligere opleves tekstilindustrien som fragmenteret med en ringe forståelse og overblik over forsyningskæderne samt en transaktionsbaseret samhandel med leverandører i lavtlønslande.

 

Hvad skal der til?
Skal en t-shirt koste 200 kr for at kunne finansiere en bæredygtig cirkulær supply chain, og anspore til mindre forbrug? Kan vi regulere os til mere cirkulære tekstil-værdikæder?

Danmark har flere mode brand virksomheder. Mest kendt er vel Bestseller med brands som Only, Vero Moda og Jack & Jones. Tekstilproduktion har imidlertid fundet sted i Danmark meget længe, hvor især Herning-området er kendt for sin tradition for produktion af tøj og andre tekstiler. I Danmark var tekstilbranchen først til at outsource og offshore, først til Middelhavslande og senere til Østeuropa og Asien(9) heriblandt til Bangla Desh. I dag er der i det store hele ikke industriel tekstilproduktion i Danmark, men de mest værdiskabende aktiviteter såsom design, salg samt produktions- og supply chain styring stadig stadig ligger i Danmark(10).

Spørgsmålet er nu, om der kan genetableres tøjproduktion i Danmark med anvendelse af for eksempel NewRetex’s fibre? Er det nu tid til at tage produktionen hjem igen – at re-shore tekstilproduktion? Mon ikke ny og avanceret teknologi vil kunne erstatte manuel og billig arbejdskraft? Det virker som en oplagt mulighed(6) så længe materiale- og produktionsomkostninger i modeindustrien er så lille en del af den endelige salgspris, at det bedre kan betale sig at overproducere end at udvikle bedre forecast- og produktionsmodeller.  Ny og evt. kommende lovgivning gør denne mulighed mindre fordelagtig, hvilket potentielt tvinger virksomhederne til at forbedre deres forecast. Med produktion i Danmark, bliver det nemmere at forcaste på grund af den kortere leadtime, men alternativt kan virksomhederne og deres indkøbere forlange anvendelse af genindvundne fibre fra f.eks. Danmark af deres leverandører. Det er ikke oplagt, at fabrikkerne i Bangladesh tænker på at købe fibre i Danmark, så det er en måde at motivere det på. Ulempen ved denne løsningsmodel er, at fibrene da skal transporteres fra Danmark til Bangladesh eller andre produktionslande, hvilket forlænger den leadtime, der er så afgørende for at matche efterspørgsel med udbud.

Virksomheden Another Closet arbejder på at livsforlænge brugen af tøj, med en ny forretningsmodel i stil med Airbnb og GoMore. Du ejer stadig tøjet mens det bliver lejet ud. Ejeren af Another Closet – Tina Werborg, peger på at 70% af det tøj, som er i kvinders klædeskab, er passivt tøj, der ikke bliver brugt. https://effektivitet.dk/magasin/gron-supply-chain/ny-forretningsmodel-for-fashionable-kvinder-med-daarlig-toejsamvittighed/

Afslutningsvis, vil vi ikke undlade at pege på det individuelle ansvar for det store tøjforbrug og spild. En lille simpel øvelse, du kan prøve hjemme, er en klassisk ABC-analyse af klædeskabet. Tag alt det tøj du har i klædeskabet ud og sorter det efter, hvor tit du faktisk bruger det – vær ærlig. Du vil sikkert opleve at en stor del (80%?) af det tøj, du har i klædeskabet, ikke har været brugt længe. Det gjorde vi!

 

God fornøjelse med at gøre dit tøjforbrug mere cirkulært.

_______________________________________

  1. Tekstilproduktionens og -affaldets indvirkning på miljøet, Generaldirektoratet for Kommunikation, EU-parlamentet (2024), https://www.europarl.europa.eu/pdfs/news/expert/2020/12/story/20201208STO93327/20201208STO93327_da.pdf
  2. MARTINA IGINI (2023), 10 Concerning Fast Fashion Waste Statistics, (hentet 27. nov. 2024). https://earth.org/statistics-about-fast-fashion-waste
  3. Guardian 31 May, (2023), Stop dumping your cast-offs on us, Ghanaian clothes traders tell EU
  4. Jakob Dahl Mikkelsen (2024), Det Digitale Produktpas (hentet d.27.nov. 2024), https://kromannreumert.com/viden/artikler/digitale-produktpas
  5. Ellen Macarthur foundation (2024), What is a circular economy?, (hentet 19.nov. 2024), https://www.ellenmacarthurfoundation.org/topics/circular-economy-introduction/overview
  6. Nina Saustrup & Heidi Hartvig (2024), Forretningsmæssigt ansvar i Tekstilbranchens Supply Chain, Præsentation ved Den Danske Supply Chain Konference, maj 2024
  7. Børsen (2023), Ved Viborg gør iværksætter tøjsortering til et forretningseventyr, (hentet d.27.nov. 2024), https://borsen.dk/nyheder/baeredygtig/ved-viborg-bliver-tekstilaffaldets-fremtid-testet
  8. Saskia Hedrich, Jonatan Janmark, Nikolai Langguth, Karl-Hendrik Magnus, and Moa Strand (2022), Scaling textile recycling in Europe—turning waste into value, (hentet d.28.nov. 2024), https://www.mckinsey.com/industries/retail/our-insights/scaling-textile-recycling-in-europe-turning-waste-into-value
  9. Jensen, K. og R.T. Poulsen (2013), Changing value chain strategies of Danish clothing and fashion companies, 1970-2013, Erhvervshistorisk årbog, nr. 1, pp. 37-56
  10. Bang, A. L. m.fl. (2016), Tekstil & Beklædning. Fra til industriel pionér til designdreven innovation, udgivet af Industriens Fond, Designskolen Kolding, SDU og Design og Produktion
  11. Miljøministeren vil sætte ind over for overproduktion og destruktion af tøj, (hentet 20.nov. 2024), https://mim.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/oktober/miljoeministeren-vil-saette-ind-over-for-overproduktion-og-destruktion-af-toej

 

 

_______________________________________

Forfatter: Britta Gammelgaard

Britta er professor på sektionen for Global Sustainable Production, Institut for Teknologi og Innovation på Syddansk Universitet i Odense. Hun er hovedredaktør for det videnskabelige tidsskrift International Journal of Logistics Management og formand for Effektivitet. https://www.linkedin.com/in/britta-gammelgaard-4181632

 

 

Forfatter: Henning de Haas

Henning er Lektor ved Århus Universitet, Institut for forretningsudvikling og teknologi og Seniorkonsulent, Partner i konsulenthuset Cubion. Erfaringen dækker mange forskellige lederroller og opgaver i en række mellemstore og store danske virksomheder (LEGO System A/S, KK WindSolutions A/S, Vestas Windsystems A/S). Fokus er på passionen for mennesker og ledelse i supply chain og operations management, samt de muligheder, som organiseringen giver for mennesker til at lære og udvikle sig. https://www.linkedin.com/in/henningdehaas/.

 

 

Forfatter: Andreas Lehmann Enevoldsen

Andreas Lehmann Enevoldsen, Production Development Engineer, NewRetex A/S
Med en baggrund som maskiningeniør, har Andreas gennem de sidste 3 år været med til at drive udviklingen af NewRetex sorterings- og sporbarhedsteknologier. https://www.linkedin.com/in/andreas-lehmann-enevoldsen-66a07b21a

 

 

Forfatter: Lars Villads Krogh

Lars Villads Krogh har en bred erfaring inden for Supply Chain Management, hvor han har arbejdet med salg og implementering af avancerede teknologiske løsninger fx Forecasting, Demand Planning og mindre avancerede løsninger fx Dobbelt ABC-analyser, men med mindst lige så positive resultater. Med en stadig nysgerrighed for anvendelse af nye løsninger, er Lars altid engageret i at udvikle sig selv og sine omgivelser. https://www.linkedin.com/in/larsvilladskrogh/