Kompetenceforum har gennem 10 år, sammen med en japansk samarbejdspartner, arrangeret Kaizen ture til Japan. Deltagerne er typisk erfarne Lean folk fra en bred række af organisationer og virksomheder. På disse ture besøger vi udvalgte virksomheder og får lejlighed til at diskutere Lean arbejde med ledelsen. En dag er afsat til, at deltagerne selv kan være deltagere på en Japansk Doujo. Det er det, denne artikel handler om.
Doujoen er placeret i en produktionshal i et blandet bolig- og erhvervsområde. I produktionshallen er der på en del af arealet en klasseopstilling, medens resten af rummet er tomt. Det skal senere bruges til en praktisk øvelse.
Doujoen ledes af Hr. Menagishi. Han er pensioneret leder af Toyotas 4-hjulstrækkerproduktion. Hr. Menagishi bliver bistået af den få år yngre Hr. Fury, der er pensioneret leder af Toyotas Crown biler (kan kun fås i USA). De herrer Menagishi og Fury er nok det nærmeste, man kan komme nogle, der har arbejdet direkte sammen med Ohno.
Som forberedelse til Doujoen gør vi i kompetenceforum meget ud af at forklare forskellen på dansk og japansk adfærd i en undervisningssituation. Eksempelvis er ivrig spørgen og diskussion med læreren i Danmark et udtryk for interesse, medens det i Japan er udtryk for mistillid til læreren.
Doujoen indledes med en lille introduktion til japansk pædagogik. Holdet skal nemlig lære, hvorledes man i Japan starter og slutter en undervisningslektion. Lektionen indledes med, at alle rejser sig. Så råber man af sine lungers fulde kraft: Kiritsu, Ki o Tsuke, Onegai Shimasu.
Hvilket fortæller, at man hilser på læreren og er parat til at lære.
Når undervisningslektionen afsluttes, rejser alle sig på ny og råber: Kiritsu, Ki o Tsuke ,Kiragato Gazaimashita. Hvilket betyder, at man takker læreren for det, man har lært. Mod forventning er danskerne faktisk gode til det – hvilket man måske skulle overveje i forbindelse med næste skolereform.

DET OPRINDELIGE LEAN

Den første del af Doujoen er en gennemgang af TPS-principper og værktøjer. Det er typisk kendt stof for deltagerne, men det helt særlige er den måde, det præsenteres på, og ikke mindst de holdninger, der ligger bag. Her er et nedslag på nogle hovedpunkter.

Formålet med TPS

Nogle deltagere får et mindre ”Wake-up Call”, når Hr Menagishi indledningsvis konstaterer, at de har lavet TPS i 70 år for at minimere omkostninger, så produktion kan forblive i Japan. Ikke noget med medinddragelse, lad 100 gode idéer blomstre osv., som vi ofte forplumrer formålet med.

Værktøjsanvendelse og kultur

Man lægger vægt på at anvende hele paletten af TPS-værktøjer og gøre det til en kultur – en måde at tænke på. Modsat hos os, hvor man ofte anvender et lille udsnit af værktøjer – eksempelvis tavlemøder, og hvor man så undrer sig over, at det ikke virker!

Tid- og vedholdenhed

I Japan tager man sig tid til at gennemføre processerne på den rigtige måde, og er vedholdende i begrebsanvendelsen – man arbejder konsekvent på den lange bane. Modsat os, der skal have resultater her og nu og til stadighed fornyer os ved at opfinde nye metoder og begreber.

1

Undervisningslokalet er ikke prangende.

Logik

På Doujoen bliver værktøjerne præsenteret i en, for os europæere, noget overraskende sammenhæng. Vi er fra lærebøger vant til en strengt logisk og vestlig præget sammenhæng, mens japaneren mere etablerer metafysisk sammenhæng med afsæt i skrifttegn m.m. Det er på samme tid en indføring i japansk filosofi og indblik i den kultur, som TPS bygger på.

Omdrejningspunktet er standarder

For japanerne er omdrejningspunktet i TPS-udtrykt i begrebet standard. Har man ikke en standard, kan man ikke forbedre – eller bevise, at man har forbedret. Selvfølgelig arbejder de fleste danske deltagere også med standarder, men bestemt ikke så metodisk og detaljeret, som japanerne.
I de efterfølgende diskussioner fremhæver deltagerne, at det primære udbytte af lektionerne er, at man får et ganske godt indtryk af den japanske tilgang. Typisk afføder det en diskussion af, om der i vores tilgang er barrierer, der forhindrer os i at få det fulde udbytte!

HVAD ER EN FORBEDRING!

Den anden del af Doujoen er en praktisk øvelse. Her arbejder holdet med at forbedre en proces, hvor man via 3 arbejdsstationer laver montage af et køleaggregat til en bil. Den praktiske øvelse gennemføres i nedenstående 3 faser.

Kortlægning af processen

Den praktiske del indledes med, at deltagerne kortlægger arbejdsprocessen. Den manuelle arbejdsproces foretages af den 3. japaner i Doujoen – Hr. Tanaka. Han er ligeledes pensioneret Toyota-leder. Er en anelse yngre end de 2 andre – hvorfor han som junior har fået den praktiske tjans. Kortlægning foregår helt traditionelt, hvor man måler tiden for hver sekvens, opdelt i procestid og anden tid. Efterfølgende indføres resultatet i et Operation Sheet.

Finde forbedringspunkter

På baggrund af kortlægningen finder holdet forslag til forbedringer på hver af de 3 arbejdsstationer. Meget af tiden går herefter med en konkret dialog mellem Hr. Menagishi og deltagerne om de konkrete forslag. Formålet med denne dialog er at sætte fokus på hvilke krav, man kan stille til en forbedring. Er det en forbedring, hvis man stiller yderligere krav til leverancesystemet, så montagen processen går lettere? Efter Hr. Menagishis opfattelse, nej! – man flytter blot arbejdet.

2

Hr. Menagishi diskuterer forbedringer. Bemærk skiltet på væggen (1Kiritsu, 2Ki o Tsuke, 3Onegai Shimasu) og (Kiritsu, Ki o Tsuke ,Kiragato Gazaimashita).

Lave konkrete forbedringer

Sidste del af Doujoen er arbejdet med de konkrete forbedringer. Her tager japanerne over. Formålet er nemlig, at japanerne vil vise efter hvilke procedurer og principper, man implementerer forbedringer i montageprocessen. Til det præsenterer de en Kaizen procedure for forbedringer af processen, eksempelvis: Start med de største problemer. Desuden Kaizen principper for gennemførelse, eksempelvis: Princippet om bevægelsesøkonomi (væk med unødvendige bevægelser). Præsentationen er selvfølgelig præget af, at det omhandler en montageproces, men det kan let overføres til andre arbejdssituationer.

Læring

I de efterfølgende evalueringer fremhæver mange af deltagerne, at læringen og diskussionerne omkring montageøvelsen har været et absolut højdepunkt, hvor de virkelig fik hvæsset Lean kniven på det helt centrale punkt – hvad er en forbedring?

Kaizen tour med 15% rabat for medlemmer af Effektivitet

Kaizen Tour i Japan giver en helt enestående mulighed for at opleve Lean praktiseret der, hvor det er udviklet. Du ser Lean i verdensklasse ved besøg på de førende japanske Lean virksomheder og får mulighed for at diskutere det, du har set, med lokale ledere. Du deltager i ovennævnte workshop, hvor du coaches af erfarne Sensei`s. Du stifter bekendtskab med den kultur, som Lean hviler på. Endelig samler vi løbende op på, hvilke af de mange indtryk, som man med fordel kan anvende hos os. Turen tager 7 dage og arrangeres både som virksomhedshold og åbne hold.
Der er også mulighed for at prøve montageøvelsen i Danmark. Vi har videreudviklet den og gennemfører den over 1 dag med virksomhedshold.
Vil du vide mere om ovenstående, så kontakt os på 7023 6050.
NB: Medlemmer af effektivitet får 15 % rabat på begge de nævnte aktiviteter.

Forfatter: Lars Tegl Rasmussen

Lars Tegl Rasmussen er Cand.scient. Pol. Han er direktør i Kompetenceforum, der har eksisteret i 15 år. Firmaet uddanner ledere og medarbejdere i Lean, arrangerer studieture til Japan samt driver et forlag. Lars var tidligere direktør i et amt samt kontorchef i Finansministeriet.