Magasinet her er en rigtig lækkerbisken, hvis du har interesse i at drive gode projekter i en omskiftelig tid.
Udviklingen af det digitale rejsekort anskueliggør problemstillingen: Det kostede 2 mia. at udvikle, blev 6 år forsinket og viser, at måden at styre projekter på er i forandring. Projektet byggede på en K02 standardkontrakt til offentlige udbud, hvor leverandøren fik fuldt ansvar. Få brugertests og lærings loops undervejs. Sent viste det sig, at leverandøren ikke havde styr på ERP-delen, som blev udskiftet med Dynamics. Projektet lærte at implementere mere agilt, men det lå ikke i den oprindelige projektplan. Rejsekortet er i øvrigt også et IT-projekt, hvor fastlåste krav blev forældet, inden det var færdigudviklet. I mellemtiden fik vi SMART Phones. Det gøres nu mere up-to date, da systemet slås sammen med rejseplanen i én app. Meget apropos Per Jacobsens artikel: End-2-End process re-design med brugerbehov som første prioritet.

I John Kristensens artikel Projektledelse – et praksisområde i bevægelse kan du læse om, hvordan projektledelse ændres fra rationel planlægning med fokus på opfyldelse af fastfrosne krav til agile metoder med fokus på hastighed, løbende test, evalueringer og konstante ændringer i kundernes fremtidige behov.

I Jan Elbæks artikel Scrum og Agile One more thing bliver du klogere på rollerne Product Owner og Scrum Master. Men er projektlederens rolle så helt udspillet i et agilt miljø? Det giver Merete Gade et bud på i hendes artikel: Hvad skal vi med projektledere, når vi har Scrum?
Hvad betyder de agile metoder for vores måde at undervise i projektledelse på? Det har Leif Knudsen en mening om i artiklen: Den gyldne middelvej.

Half Double er et mix af en agil og traditionel projektledelse. Her er der fokus på effekt fremfor leverancer. Det kan du læse om i Michael Ehlers og Anne Schupplis artikel: Projekter på halv tid – med dobbelt effekt, hvor selve metoden beskrives, og Bila casen: Når teori møder praktik – en real life test af Half Double metoden, som er skrevet af Bettina Dahlgard.

Hvordan får du dine interessenter med ombord i dit projekt? Hvordan sikrer du, at det nye system bliver anvendt som tiltænkt? Det handler om psykologi og adfærd. Det kan du læse om i Christina K. Velling-Theisen og Liselotte Søndergaards artikel Projektledelse i forsyning – Er det ikke bare noget teknisk?

Ejerskab og gode løsninger med Gemba er almindelig kendt inden for Lean projektledelse. Men din blotte tilstedeværelse kan skabe frygt og angst. En case fra Statsforvaltningen, har givet mig noget at tænke over. Det kan du læse om i min artikel: Sådan skal du ikke køre et Lean projekt. Og ikke nok med det, Kurt Ottesen har skrevet artiklen Service og administration har også brug for Lean, som er en boganmeldelse af Lars Tegls nye Håndbog i Lean.

Corona krisen har ført hjemmearbejdspladser og samarbejde uden fysiske møder med sig. Martin Ernst har skrevet en artikel om, hvad det betyder for gevinstrealiseringen af vores projekter i artiklen Coronaens påvirkning af vores realisering fra projekterne. Assem Kinra, Kim Hald, Rasmus Lund og Mads Blaabjerg Uhre har også skrevet om Coronakrisens indflydelse i artiklen Globale forsyningskæder disruptes af en bølgeeffekt forårsaget af Corona-krisen – Hvad kan der gøres i en post-Covid verden?

God læselyst og held og lykke med netop dit projekt.

Læs her som PDF.