FOSS Analytical producerer avanceret analyseudstyr til fødevareindustrien. Med flere års fokus på Lean og diverse ledelseskurser er processerne i FOSS Analytical standardiserede og afprøvede. En ting er dog processerne, en anden er følelser og holdninger hos medarbejderne. Ved at erkende at relationerne er lige så vigtige som processerne tog FOSS Analytical i 2015 fat på arbejdet med TWI JR.
TWI JR giver medarbejdere og ledere et basalt værktøj til at huske på, at følelser og holdninger skal arbejdes med og forstås i hverdagen. Ved at italesætte relationsarbejdet igennem proaktiv og reaktiv konflikthåndtering vil mange processer forløbe meget lettere og mere gnidningsfrit. Holdninger og følelser som vrede og sorg kan påvirke organisatoriske processer enormt.

Gode job relationer

Theis Bober, fabrikschef for FOSS Analytical, mener at gode job relationer er et stærkt fundament for en virksomhed som deres. I TWI JR undervises i hvorledes gode relationer, medarbejder-medarbejder og medarbejder-leder, kan give gode resultater, og hvordan dårlige relationer således med stor sandsynlighed vil give dårlige resultater. Flere virksomheder er dog tøvende med at arbejde med konflikthåndtering.
Hos FOSS Analytical er de dog ikke i tvivl om TWI JR.
”På bundlinje-resultater er JR lidt mere svævende. Men det handler om respekt overfor hinanden. Respekt for mennesker”.
Theis Bober har arbejdet som fabrikschef hos FOSS Analytical siden maj 2015, og mener at TWI JR giver ledere et helt basalt fundament i hverdagen. De fleste ledere har mange forskellige ledelseskurser, men nogle gange glemmes de helt basale processer i det daglige arbejde.

”Selvom folk har lederkurser og alt muligt, så virker det basale gule kort (TWI kort) helt vildt godt! Som en huskeliste til, hvad det nu egentligt er, man skal huske at gøre i kampens hede, hvor det er svært at undgå, at konflikter opstår”
Det gule TWI kort gennemgår fire basale trin i forbindelse med konflikthåndtering. Disse trin giver et overblik over situationen, inden der sker optrapning, som leder til dårlige relationer. Ved at afdække hele situationen og ikke drage forhastede konklusioner, skabes et overblik som giver råderum til at kunne agere bedst muligt inden konflikten optrappes.

”Den usynlige faktor”

Det kan være svært, at se målbare resultater, når der arbejdes med holdninger og følelser i en organisation. Ofte bliver de mere uhåndgribelige elementer, der udspiller i en organisations dagligdag, glemt til fordel for målstyring.
Følelser og holdninger kan i virkeligheden betegnes som organisationens “usynlige faktor”. Usynlige faktorer, såsom følelser og holdninger, er vigtige for at opnå en positiv og effektiv arbejdsstyrke.
Den usynlige faktor, har haft stort fokus hos FOSS Analytical. Theis Bober beskriver, at det kan være svært for ledere at forstå, hvorfor det er vigtigt at arbejde med usynlige faktorer. Her menes usynligt, som noget der kan være svært at visualisere og gøre synligt på en tavle, som mange andre tiltag i dagligdagen.
”Det er svært at komme op på en tavle, at NN ikke har været så produktiv i en gruppe fordi XN og NN har nogle problemer ved at arbejde sammen. ”
Den usynlige faktor, er en vigtig medspiller og fundament for at effektive arbejdsprocesser bliver fulgt. Når der arbejdes med konflikthåndtering, kan det at ignorere medarbejdernes følelser og holdninger være grobund for nye konflikter. Så selv om man tror, at man løser et problem, kan man risikere at starte tre nye problemer med sin velmenende handling.
Det er let i en hektisk hverdag at arbejde med de rationelle og synlige processer, der udspiler sig i en organisation. Men ledelse i dag, kan ikke længere udføres som en styring af kun rationelle processer. Der foregår i alle organisatoriske sammenhænge ikke-rationelle processer der bør tages højde for, hvis man vil opnå de ønskede resultater og organisatorisk udvikling.

Følelser eller fakta?

TWI JR er med til at gøre følelser og holdninger mere håndgribelige og synlige. Ved at arbejde med de helt basale processer på det gule TWI- kort og huske hinanden på at gennemgå alle trin, bliver medarbejdernes følelser og holdninger til noget konkret, der kan håndteres. Theis Bober beskriver det således:
”Medarbejderne har været gode til at forstå, at det giver mening at anerkende følelser. Det er lidt en befrielse for dem, at også fabrikschefen siger, at vi anerkender følelser og holdninger. Man er vant til, at man altid skal argumentere med håndgribeligt fakta. Men nu bliver det også fakta, at man har en følelse og en holdning.”
Ved at gøre de usynlige faktorer til synlige faktorer, er det lettere for både ledelse og medarbejdere at ytre holdninger, da det derved bliver værdsat at ytre.
I arbejdet med Lean og en konstant tilstræbelse efter de mest effektive arbejdsprocesser, bør vi netop huske de relationelle processer i hverdagen. Ikke udelukkende de relationelle processer, der udspiller sig mellem individer, men i høj grad også de processer der sker inde i individet under en konflikt eller i optrapningen af en konflikt. Hvis vi kan håndtere medarbejderens følelser og holdninger som reelle fakta under konflikthåndtering, vil vi løse konflikterne mere respektfuldt.

TWI fungerer sideløbende med virkeligheden

TWI er en fortløbende proces for FOSS Analytical. Theis Bober mener, at FOSS Analyticals arbejde med TWI er vigtigt. Han mener, at TWI er meget egnet til at kunne levere resultater, og kan allerede se resultaterne vise sig. Han ligger især vægt på, at TWI ikke er uge-lange kurser, som er langt fra virkeligheden. TWI fungerer sideløbende med virkeligheden i virksomheden, og derfor er det lettere at arbejde med konkret.
Så hvorfor er følelserne, holdningerne og relationerne i en organisation vigtige? For FOSS Analytical er erkendelsen og arbejdet med medarbejdernes følelser, og mulighederne for at argumentere med følelser som fakta en utrolig vigtig proces i det daglige arbejde. Det handler simpelthen om respekt for mennesker.

Vil du vide mere om TWI JR?

Tilmeld dig åbent TWI JR kursus den 12.-14. december 2016. Se mere på side 28 og på effektivitet.dk.

TWI J Programmerne

TWI programmerne består oprindeligt af 3 lige vigtige programmer, som alle har til formål at hjælpe supervisoren med at løse de problemer som opstår. De oprindelige programmer blev udviklet i USA iomkring 1940’erne for at udvikle deres krigsproduktion. De 3 programmer er TWI Job Relationer, som hjælper supervisoren med at forbygge og løse eventuelle konflikter, TWI Job Instruktion træner supervisoren i systematisk at kunne oplære sine medarbejder og TWI Job Metode træner supervisoren i at kunne forbedre medarbejdernes arbejdsprocesser, med de tilgændelige mennesker, maskiner og materialer.
Sidenhen i 1950’erne blev der udviklet 2 yderlige TWI programmer, som blev udvilklet i et samarbejde mellem USA og Japan. Disse programmer hedder TWI Job Sikkerhed og TWI Problemløsning.

Det Gule Kort

Kortet som understøtter TWI Job Relations metoden, består af 2 sider. Den første side beskriver hvordan man kan forebygge konflikter, ved brug af de 4 fundamenter for gode relationer. Side to beskriver hvordan man behandler en given konflikt ved at analysere en situation og grundigt forstå fakta, før der træffes beslutninger, og hvordan der følges op på beslutningerne, ved hjælp af TWI JR 4-trins TWI konflikthåndteringsmetoden.

Theis Bober, Fabrikschef, FOSS Analytical A/S

Theis er ansvarlig for FOSS Analyticals fabrik i Hillerød, Danmark. Theis har mange års erfaring med Lean implementering som produktionsleder og Lean agent hos FOSS Analytical.

FOSS Analytical A/S producerer innovativt analyseudstyr til fødevareindustrien i 28 lande. FOSS Analytical har mere end 1350 medarbejdere på verdensplan. Business Through People leverer alt TWI træning til FOSS Analytical.