Den nye nationale klynge er en videreudvikling af sammenlægningen af den fynske klynge Odense Robotics, den nationale droneklynge UAS Denmark og innovationsnetværket RoboCluster. Klyngen skal forbinde hele det danske robotøkosystem og gøre Danmark til en endnu større robotnation.
“Danmarks robot-, automations- og dronevirksomheder vil øge vækst og innovation, og det er netop det, vi nu skal stå i spidsen for med den nye nationale klynge. Vi har samlet hele økosystemet og ser frem til at samarbejde med virksomheder og videnspartnere omkring en bred vifte af teknologiområder – i hele landet og i hele værdikæden,” siger Mikkel Christoffersen, Klyngedirektør, Odense Robotics.

Stort vækstpotentiale

Den danske robotindustri er i dag blandt verdens førende. Mere end 8.500 personer er i dag beskæftiget inden for industrien, og der omsættes for 18. mia. kr. årligt. Dette kan i 2025 stige til en beskæftigelse på 25.000 personer og en omsætning på 52 mia. kr. pr. år (Damvad Analytics 2019).
”Den nye klynge vil udvikle flere succesfulde startups og flere konkurrencedygtige, globale virksomheder med innovation inden for sikker interaktion mellem robot og menneske,” siger Mikkel Christoffersen.

_________________________________________________

Bliv medlem af Odense Robotics

  • Accelerer din virksomheds vækst og innovation.
  • Skab netværk og få adgang til ny viden via deltagelse i events, netværksgrupper, webinarer m.m.
  • Få hjælp til strategisk udvikling af virksomheden.
  • Skab innovation i samarbejde med videninstitutioner.
  • Få adgang til finansiering af udviklingsprojekter.

Få mere info om, hvordan du kan blive medlem, her: https://www.odenserobotics.dk/new-cluster/

__________________________________________________

Desuden vil man fokusere på udvikling af AI i robotter med øje for, hvordan robot- og droneteknologi kan bidrage til grøn omstilling.”
Siger Mikkel Christoffersen.

Klyngen vil have sekretariat i Odense og regionale hubs i Aalborg, Aarhus, København, Odense og Sønderborg. Landsdækkende partnere inkluderer: Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Designskolen Kolding, Danmarks Tekniske Universitet, FORCE Technology, Syddansk Universitet, Danmarks Teknologisk Institut, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Uddannelses- og forskningsministeriet.

Allerede i fuld gang

Klyngen er allerede i fuld gang med at skabe nationale indsatser og etablere en landsdækkende organisation med stor opbakning fra det danske erhvervsliv. Industriens Fond og Odense Robotics har indgået et nyt partnerskab om projektet Global Growth Robotics, der skal accelerere flere robotvirksomheder og styrke robotindustriens globale vækst. Industriens Fond bevilliger 8,1 mio. kroner til vækstprogrammet, som lanceres fra årsskiftet. Programmet tilbyder et skræddersyet accelerationsforløb til danske robot-, automations- og dronevirksomheder med særlig fokus på global vækst.
Den nationale robotklynge fik sit første industrisponsorat blot få uger efter den officielle udpegning. Sponsoratet på en million kroner fra Bitten & Mads Clausens Fond skal styrke etableringen af den nye robotklynge – særligt i Sønderborg-områd

Casper Hansen, Næstformand i bestyrelsen for den nationale Odense Robotics klynge  og Administrerende Direktør for Technicon, leverandør af komplette automationsløsninger, fortæller, hvad han har af tanker omkring den nye klynge.

Hvordan vil du beskrive værdien af den nye nationale klynge for den danske robotindustri?
CH: Når vi ser Danmark som en styrkeposition på det globale robotmarked, så er det vigtigt, at vi får alle gode kræfter over hele landet til at arbejde sammen og spille hinanden gode. Jeg mener, at robotklyngen har en vigtig opgave her. Robotklyngen skal blandt andet være et stærkt springbræt til internationalisering for landets robot-, automations- og dronevirksomheder.

Hvordan tror du, den nye klynge vil påvirke jer som virksomhed?
CH: Technicon har altid været meget engageret i robotklyngen, og vi forventer derfor at få et stærkt og øget samarbejde over hele landet. Et samarbejde hvor vi kan spille hinanden gode gennem teknologi, samarbejde, medarbejdere og kunder.

Hvad vil du arbejde for som næstformand for Odense Robotics?
CH: Jeg vil arbejde for at styrke samspillet i hele robotværdikæden – på lokalt såvel som nationalt plan. Med tættere samarbejde bliver det landsdækkende robotnetværk bedre i stand til at tiltrække kompetencer, kunder og kapital fra udlandet. Det vil accelerere ambitionerne om at udbrede brugervenlig og fleksibel automation til endnu flere.

Hvad tror du, folk kan forvente af den nye klynge?
CH: En samlende og national indsats der rammesætter en unik styrkeposition, således at der kommer stærk fokus og udvikling i robotindustrien.