EU´s Competitiveness Compass skal styrke konkurrenceevnen i hele Europa

EU-kommissionen lancerede sidst i januar deres “EU Competitiveness Compass” (1). Målet er at “booste” og sikre EU´s konkurrenceevne og vækst. Det skal ske ved at gøre det lettere og hurtigere at drive virksomhed og sætte fokus på det indre marked på tværs af alle industrier. EU´s Competitive Compass er det første initiativ på baggrund af Draghi rapporten(4) om EU’s konkurrenceevne.

En af de største udfordringer for EU, der peges på, er at lukke innovationskløften. Selvom Europa har en betydelig andel af globale patenter, bliver kun en tredjedel af disse kommercialiseret(1). Det andet fokus er bæredygtighed. Via “Green Deal” har EU har sat ambitiøse mål for at blive en decarboniseret økonomi inden 2050. Det kræver en integreret tilgang, hvor energipriserne skal nedbringes, og investeringer i ren energi skal accelereres. En Clean Industrial Deal vil sikre, at EU forbliver et attraktivt sted for produktion, især for energiintensive industrier. Det sidste område har de globale sammenhænge i fokus. For EU er global handel afgørende for Europas velstand og sikkerhed, men det skaber også risici. EU skal reducere afhængigheden af få leverandører og sikre forsyningskædernes robusthed. Det indebærer investeringer i kritiske råmaterialer og avancerede teknologier, som halvledere og kvanteteknologier.

EU’s Competitiveness Compass er en plan, der kombinerer industripolitikker, investeringer og reformer omkring en fælles vision. Der peges også på, at det er afgørende, at alle aktører – fra EU-institutioner til nationale regeringer og virksomheder – arbejder sammen for at sikre Europas fremtidige konkurrenceevne og velstand.

Først kommer der her en kort opsummering på Draghi rapporten, og derefter præsenteres EU’s Competitiveness Compass.

Draghi rapporten “The future of European competitiveness”
Draghi rapporten udpeger tre områder, hvor EU skal fokusere. Det første område er “The innovation gap”. Når det handler om innovation er EU bagud i forhold til USA og Kina, især når det handler om avancerede teknologier. I EU mangler vi virksomheder, der kan vokse sig store og udvikle nye teknologier. Draghi peger på(4), at virksomheder i EU er rigtig gode til at modne teknologier, men det er ikke i EU, teknologier udvikles, og den evne skal styrkes.

Det andet område, som Draghi peger på, er decarbonisering og konkurrenceevne. Her er der brug for en sammenhængende plan, hvis målsætningerne for CO2 reduktion i EU skal realiseres. En sammenhængende EU-plan for decarbonisering ses som et område med store muligheder for at skabe konkurrenceevne i EU. Fokus på decarbonisering skal på den korte horisont hjælpe til at transformere EU’s energisystemer i retning af mere sikker, billig og ren energi. Decarbonisering i et globalt perspektiv ses også som en vækstmulighed for EU’s industri. Draghi rapporten fremhæver, at decarbonisering skal gennemføres af hensyn til planeten – “But also to become a source of growth for Europe”(4).

Det tredje område i Draghi rapporten handler om sikkerhed og begrænsning af afhængigheder. Det ses som et fundament for bæredygtig vækst i EU og handler om den geopolitiske udvikling. Det er nok rimeligt at bemærke, at siden Draghi rapporten udkom i september 2024, er der ikke blevet mere geopolitisk stabilitet. Den usikkerhed, som det geopolitiske kan resultere i, har vi allerede set lede til udfordringer i globale forsyningskæder med f.eks. længere leadtimes og øgede omkostninger. Draghi rapporten peger på, at EU er særlig udsat, fordi vi i høj grad bygger vores industri på få store leverandører af kritiske råvarer. Specielt fremhæves afhængigheden af Kina, men på det seneste skal de geopolitiske afhængigheder for EU nok ses i en større sammenhæng.

Hvad er Competitiveness Compass?
Competitiveness Compass(1) – figur 1 – er en strategisk plan, der blev præsenteret af Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen ved World Economic Forum i Davos i januar 2025 med ordene “The world is changing ….. So must we.”(1) Planen bygger på de tre fokusområder fra Draghi rapporten(4) – innovation, decarbonisering og sikkerhed.

For danske SMV’er betyder dette initiativ nye muligheder for vækst og innovation, men der er også behov for at tilpasse sig nye standarder for bæredygtighed og effektivitet. Med den rette støtte kan danske SMV’er drage stor fordel af disse initiativer og det kan bidrage til en mere konkurrencedygtig og bæredygtig fremtid for Europa.

Figur 1: Indholdet af Competitiveness Compass(1)

“Closing the innovation gap”
Innovationskløften refererer til forskellene i innovationskapacitet og -resultater mellem forskellige regioner og sektorer i EU. Denne kløft hæmmer evnen til at omsætte forskning til markedsførbare teknologier og integrere dem i den industrielle base. Målet med at lukke innovationskløften er at genoplive EU’s innovationsmotor og sikre, at alle regioner og sektorer kan drage fordel af teknologiske fremskridt. For at løse denne udfordring har EU’s Competitiveness Compass identificeret flere nøgleområder og initiativer:

Start-up og Scale-up-strategi skal skabe et gunstigt miljø for nye virksomheder til at starte og vokse. Målet er at implementere en dedikeret EU Start-up og Scale-up-strategi, der adresserer de hindringer, som nye virksomheder står overfor, såsom adgang til finansiering, markeder og talent.

Anvendelse af nye teknologier skal hjælpe store virksomheder med at adoptere avancerede teknologier med initiativer som ”Apply AI”, der fremmer brugen af kunstig intelligens og robotteknologi i store virksomheder. Udvikling af nye teknologier skal støtte udviklingen af nye banebrydende teknologier. Her er der handlingsplaner for avancerede materialer, kvanteteknologi, bioteknologi, robotteknologi og rumteknologi.

Forenkling af regler og love skal gøre det lettere for virksomheder at operere på tværs af EU. Der er et konkret forslag om et 28. juridisk regime, der sikrer ensartede regler på tværs af EU, hvilket reducerer kompleksiteten og omkostningerne ved at drive forretning i flere medlemslande.

“Decarbonisation and Competitiveness”
Decarbonisering er en central del af EU’s Competitiveness Compass, hvor der fokuseres på at integrere decarboniseringspolitikker med industrielle, økonomiske og handelsmæssige politikker. Målet er at sikre, at overgangen til en grøn økonomi også styrker konkurrenceevnen i EU.

En vigtig del af Competitiveness Compass er fokus på at hjælpe energiintensive sektorer med at overgå til mere bæredygtige produktionsmetoder(3). Det inkluderer støtte til innovation og implementering af nye teknologier, der kan reducere CO2-udledninger og forbedre energieffektiviteten. For danske SMV’er betyder det, at der vil være adgang til ressourcer og finansiering, der kan hjælpe dem med at implementere bæredygtige løsninger og dermed forbedre deres konkurrenceevne. Målet er at sikre, at EU’s økonomi kan vokse på en bæredygtig måde, samtidig med at den globale konkurrenceevne styrkes.

Hovedkomponenter for decarbonisering og konkurrenceevne er bl.a. Clean Industrial Deal(5). Her er formålet at reducere CO2-udledninger og fremme overgangen til teknologier med et mindre CO2 aftryk, især for energiintensive sektorer som stål, metaller og kemikalier. Tiltag vil være implementering af nye teknologier og processer, der kan reducere emissioner og forbedre energieffektiviteten.

Handlingsplanen for ”energi der er til at betale” (affordable) har som mål at hjælpe med at reducere energipriser og omkostninger for virksomheder og borgere. Tiltagene er udvikling af initiativer, der fremmer energieffektivitet og brugen af vedvarende energikilder og det skal sikres, at energipriserne holdes lave, så virksomhederne kan forblive konkurrencedygtige.

“Reducing excessive dependencies and increasing security”
EU står over for intens konkurrence fra andre store økonomier som USA og Kina. At holde trit med teknologiske fremskridt og bevare en konkurrencemæssig fordel i nøglesektorer er essentielt. Det kræver koordinerede indsatser på både EU niveau og på nationalt niveau med fokus på innovation, reguleringsforenkling, energieffektivitet og strategisk autonomi.

konomisk sikkerhed og resiliens handler om at udvikle politikker og partnerskaber og om udvidelse af handelsaftaler. EU har brug for betydelige investeringer til at modernisere sin økonomi og finansiere den grønne og digitale omstilling på en sikker måde. Der er en betydelig mangel på kompetencer og arbejdskraft i EU. At sikre, at arbejdsstyrken er udstyret med de nødvendige færdigheder for fremtiden, er afgørende for at opretholde konkurrenceevnen.

EU’s økonomiske vækst og sikkerhed er tæt forbundet med global handel. I en verden, præget af geopolitiske spændinger og handelskonflikter, er det afgørende for EU at integrere sikkerheds- og strategiske betragtninger i de økonomiske politikker. EU’s evne til at diversificere og reducere afhængigheder vil afhænge af effektive partnerskaber. Som Draghi rapporten pegede på, er EU stærkt afhængig af import af kritiske råmaterialer, som er essentielle for strategiske sektorer som vedvarende energi, digital teknologi, rumfart og forsvar. For eksempel er EU afhængig af Kina, som leverer 94% af de importerede sjældne jordarter. Denne afhængighed gør EU sårbar over for forsyningsforstyrrelser.

For at øge sikkerheden i EU er målet at styrke den teknologiske suverænitet. Der skal investeres i avancerede teknologier som halvledere, kvanteteknologier og kunstig intelligens. Dette inkluderer initiativer som AI Factories og Quantum Act, der skal fremme udviklingen og anvendelsen af disse teknologier i EU. EU’s forsvarsindustri spiller en vigtig rolle i at styrke konkurrenceevnen og sikkerheden, og EU arbejder på at øge samarbejdet mellem medlemsstaterne og fremme fælles forsvarsindkøb.

Figur 2 opsummere målene for EU´s Competitiveness Compass(1)

Betydning for danske SMV’er
EU’s Competitiveness Compass kan ses som vigtige skridt mod at styrke konkurrenceevnen og bæredygtigheden i Europa. For danske SMV’er betyder Competitiveness Compass en række muligheder og udfordringer. På den ene side vil initiativerne skabe et mere gunstigt miljø for innovation og vækst. EU’s Start-up og Scale-up-strategi vil adressere de hindringer, der forhindrer nye virksomheder i at opstå og vokse. Det kan være en stor fordel for danske SMV’er, der ofte kæmper med at skalere deres forretning.

På den anden side vil fokus på bæredygtighed kræve, at virksomhederne tilpasser sig nye standarder og regler. Dette kan indebære investeringer i nye teknologier og processer, som kan være en økonomisk byrde for mindre virksomheder. Dog er det forudsagt at EU via støtteprogrammer og finansieringsmuligheder vil hjælpe med at lette denne overgang

Med den rette støtte og tilpasning kan danske SMV’er drage stor fordel af dette initiativ og bidrage til en mere konkurrencedygtig og bæredygtig fremtid for Europa.

____________________________

Noter
1) Madeleine North (2025) What is the EU’s Competitiveness Compass and what is it designed to achieve? Forum Stories https://www.weforum.org/stories/2025/01/what-is-eu-competitiveness-compass/ (hentet 31.jan.25)

2) Directorate-General for Communication (2025) Steering the EU towards greater sustainable competitiveness https://commission.europa.eu/news/steering-eu-towards-greater-sustainable-competitiveness-2025-01-29_en (hentet 31.jan.25)

3) Olsen Ole (2022) The business sector and the sustainable development goals – Denmark and neighbouring countries ISBN pdf: 978-87-501-2407-8 https://www.dst.dk/en/Statistik/nyheder-analyser-publ/Publikationer/VisPub?cid=48381 (hentet 31.jan.25)

4) Dragi (2024) The future of European competitiveness https://commission.europa.eu/document/download/97e481fd-2dc3-412d-be4c-f152a8232961_en?filename=The%20future%20of%20European%20competitiveness%20_%20A%20competitiveness%20strategy%20for%20Europe.pdf (hentet 31.jan.2025)

5) Strengthening European competitiveness, https://commission.europa.eu/topics/eu-competitiveness_en (hentet 31.jan.25)

6) A Competitiveness Compass for the EU https://ec.europa.eu/commission/presscorner/api/files/attachment/880290/Factsheet%20-%20Competitiveness%20Compass.pdf (hentet 31.jan.25)