Er du én af de mange, som ønsker en mere stabil og rolig opgaveløsning uden alt for meget brandslukning af pludselige opgaver? Eller ønsker du mere tid til udviklingsopgaver? Eller er du ny leder? Eller erfaren leder i en ny opgave?

Disciplinen driftsledelse gør dig i stand til relativt hurtigt at skabe synlige resultater ift. både kunder, medarbejdere og omkostninger gennem brug af metoder og anvendelse af konkrete værktøjer.

Driftsledelse handler grundlæggende om at levere endnu bedre til dine kunder og samtidig få skabt en stabil og effektiv hverdag for dig og dine medarbejdere. Indenfor disciplinen driftsledelse er der defineret en række praksisser, som fx proceskortlægning, opgavestyring og problemløsning, der kan hjælpe dig med at skabe maksimal værdi for kunder, borgere og samarbejdspartnere ved brug af et minimum af ressourcer.

Kurset er for dig som gerne vil have begrebsrammen på plads, gerne vil have større indsigt i metoder, værktøjer og muligheder for at skabe en stabil drift.

Det, du tager med hjem fra kurset

Kurset definerer en begrebsramme for driftsledelse som disciplin. Kurset tilbyder dig derfor:

  • Introduktion til driftsledelse som begreb og disciplin, så du kan sætte din dagligdag i relation til teorien om driftsledelse.
  • Præsentation af modellen D4P med underliggende praksisser som begrebsramme for disciplinen driftsledelse.
  • Identifikation af forudsætninger for god driftsledelse ud fra en helhedsorienteret tilgang.
  • Metoder, værktøjer og skabeloner, så du selv kan skabe overblik og arbejde med din egen drift.
  • Inspiration til at arbejde på nye måder med dine medarbejdere omkring kundefokus, motivation og engagement for også at sikre trivsel i dagligdagen.
  • Dialog og sparring med ligesindede.

Form

Kurset varer 2 dage med et efterfølgende besøg fra underviser i egen organisation et par uger senere.

Undervisningen på kurset vil veksle mellem teori, praktiske øvelser og dialog. Du vil få mulighed for at arbejde caseorienteret, så du tager inspiration med hjem til din egen drift.

Reel værdiskabelse i driften sker dog først, når det du har lært, bliver bragt i spil hjemme. Derfor supplerer vi kurset med et opfølgende møde med fokus på læring og muligheder for forbedringer i din organisation.

Hvem deltager?

Kurset er for dig, som er interesseret i eller allerede arbejder med driftsledelse eller med ledere i driften. Du kan her se eksempler på, hvem der med fordel kan deltage:

  • Ledere af driftsteams, -afdelinger og -funktioner, hvor en væsentlig del af driften har karakter af sagsbehandling.
  • Teamkoordinatorer, souschefer eller medarbejdere med ledelsesansvar i leders fravær.
  • Medarbejdere i lederudviklingsforløb.
  • Interne konsulenter, fx Lean-konsulenter.

Det kan være en fordel, at flere fra samme organisation deltager.

Forventet tidsforbrug

For at få maksimalt udbytte af kurset skal man afsætte tre dage til kursusdeltagelse og hjemmearbejde:

  • 2 dage til undervisning i modulerne.
  • 6 timer til hjemmearbejde, hvor du arbejder med modenhedsvurderingen.
  • 2 timer til besøg af undervisere.

Datoer

2.-3. december.

Pris

  • Medlemmer af effektivitet.dk: 6.000,- (ekskl. moms).
  • Ikke-medlemmer: 7.000,- (ekskl. moms).
  • Rabat: Halv pris på alle deltagere efter den 3. tilmeldte.

Kursusindhold

Se kursusindholdet her.

Der udstedes et kursusbevis på baggrund af fremmøde på modulerne.

 

Undervisere

Kurset undervises af mindst to af følgende konsulenter fra Carve Consulting: Sara Drensholt, Anne Katrine Rubæk, Matilde Kjærulff, Peter Jacobssen og Thomas Bøhm Christiansen.

COVID-19

Sikkerhed – frem for alt  – dvs. at vi udover sundhedsmyndighedernes retningslinjer har flg. regler:

– Store lokaler – god afstand mellem deltagerne
– Håndspritstationer tilgængelig i alle områder – optimal hygiejne
 Skriveredskaber – sprittes af
– Kontaktpunkter og overflader – rengøres grundigt flere gange om dagen
 Mundbind – til rådig