Begivenheden udfoldede sig uforudsigeligt i forskellige størrelser af bølger2, i forskellige industrier og i forskellige geografiske områder verden over gennem hele 2020. Nogle af konsekvenserne har medført ustabilitet og usikkerhed, som er fortsat ind i 2021. Pandemien har dermed tydeliggjort en række sårbarheder i de fleste forsyningskæder. Dette har givet anledning til refleksion og læring samt forslag til re-design af forsyningskæder og nye overvejelser om nye supply chain strategier. Nu stilles der derfor en række centrale og vigtige spørgsmål, hvis svar kan bidrage til at gøre fremtidens forsyningskæder mere robuste:

  • Hvad har COVID-19 pandemien lært os om sårbarhed i de eksisterende forsyningskæder?
  • Hvilke ændringer i supply chain design og supply chain strategi er der behov for?
  • Hvilken rolle kan supply chain teknologi og digitalisering spille i opbygning af supply chain robusthed?

Allerede nu findes der en rig diskussion og refleksion angående disse spørgsmål på net-medier i praksis- og fagtidsskrifter og i den akademiske litteratur. Derfor har vi fundet det nødvendigt at foretage en systematisk gennemgang af disse bidrag og den viden, de repræsenterer. I denne artikel præsenterer vi vores forskningsresultater samt de anbefalinger til praksis, der kan udledes af dem.

Forsyningskædernes manglende robusthed – Hvilke årsager peges der på?

Hvad har COVID-19 pandemien lært os om supply chain sårbarhederne i de eksisterende forsyningskæder? Vores analyse af litteraturen peger på syv årsager til den manglende robusthed (se Figur 1). Den oftest nævnte årsag er, hvad der betegnes som den historiske overfokusering på omkostningsreduktion i designet af forsyningskæderne3. Mange af de andre årsager, der fremhæves, såsom risici og svagheder forårsaget af globaliseringen af værdikæderne4, overdrevet brug af kinesiske leverandører5 og manglende fleksibilitet6 kan forstås som konsekvenser af denne historisk kompromisløse prioritering af omkostningseffektivitet i designet af forsyningskæderne. Den årsag, der nævnes næstmest, er den manglende gennemsigtighed eller ”visibilitet” der viste sig i mange forsyningskæder. Dette øgede de negative konsekvenser af COVID-19 nedbruddet7. En anden dominerende årsag er, at graden a nedbruds-parathed ikke var tilstrækkelig8, og endelig at sammenfletning af aktiviteter på tværs af forsyningskæder gav anledning til, at COVID-19 nedbruddet blev ekstra store i nogle industrier9. Figur 1 giver et overblik over, hvor ofte de syv årsager til den manglende supply chain robusthed nævnes i litteraturen om COVID-19 nedbruddet.

Figur 1: Årsager til den manglende supply chain robusthed i forbindelse med CORONA nedbruddet.

 

Behov for forsyningskæde re-design og nye prioriteringer – Hvilke ændringer peges der på?

Det næste spørgsmål, der stilles, er, hvilke ændringer i supply chain design og strategi, der nu foreslås med henblik på at opbygge mere robuste forsyningskæder. Vores analyse identificerede 12 tiltag eller forslag til vigtige fokuspunkter. Figur 2 giver et overblik over det antal litteraturkilder, som vi fandt, der fokuserede på disse forskellige løsningstiltag og fokuspunkter.

Det oftest nævnte løsningstiltag er øget fleksibilitet. Specielt nævnes det, at den fleksibilitet, der opnås gennem at have flere leverandører (multiple sourcing), bliver endnu mere væsentlig fremadrettet for at reducere de forsyningsrisici, som. opstår på grund af afhængigheden af især kinesiske leverandører10. Det næstmest nævnte løsningstiltag er gennemsigtighed eller visibilitet. Fremtidige forsyningskæder bør skabe en højere grad af gennemsigtighed i hele kæden for på den måde at blive i stand til at kunne reagere hurtigere på eventuelle nedbrud. En kortlægning af forsyningskæden nævnes som et konkret værktøj, der kan hjælpe med at skabe en sådan øget gennemsigtighed11.

En tredjedel af alle artikler, der reflekterer over de fremadrettede løsninger, nævner regionalisering eller flytning af produktion eller leverandører til nærområdet. Denne løsning bør overvejes for at forsimple forsyningskæderne og for at undgå den sårbarhed, der opstår ved lange globale forsyningskæder12. Flere nævner dog, at en ensidig regionalisering også vil være problematisk, og at det derfor mere handler om at få en bedre balance i valget af supply chain design, end det er tilfældet i de fleste forsyningskæder i dag13.
Samarbejde mellem forsyningskædens virksomheder fremhæves også som en særdeles væsentlig løftestang til at forberede og reagere på fremtidige nedbrud i forsyningskæderne. Samarbejde om at overvåge nedbrud og bygge systemer, der kan advare om nært forestående nedbrud i områder af kæden, som ikke er direkte synlige for alle parter, nævnes som væsentligt14. Informationsdeling mellem forsyningskædens aktører nævnes ligeledes som et samarbejdsområde, der er nødvendigt for at skabe robuste koordineringsstrategier, som kan lede til hurtig genrejsning af performance i en forsyningsæde efter et nedbrud15. Men for at forfølge disse samarbejdsstrategier er det nødvendigt at forsyningskæderne går væk fra en transaktionsbaseret tilgang til en mere tillidsbaseret tilgang, hvor gevinst, tab og risici deles på tværs af virksomheder i forsyningskæden16.

Af øvrige løsningstiltag nævnes opbygning af en højere grad af reaktionsevne i forsyningskæden (responsivitet), smidighed (agilitet), implementering af forskellige former for stresstest af forsyningskædens processer, samt implementering af bedre risikostyring generelt. Endelig understreges vigtigheden af at virksomheder udarbejder forskellige former for beredskabsplanlægning (contingency planning), så medarbejderne ved, hvad man skal gøre, når et eventuelt nedbrud indtræffer.

 

Figur 2: Antallet af litteraturkilder der diskuterer de forskellige løsningstiltag.

 

Samspillet mellem digitale supply chain teknologier og robusthed

Ud over de allerede nævnte løsningstiltag undersøgte vi sammenhængen mellem forskellige former for digitale supply chain teknologier og robustheden i fremtidens forsyningskæder. Vores analyse viste, at flere digitale løsninger fremhæves som særligt gode til at understøtte forsyningskædens muligheder for at opnå fleksibilitet, gennemsigtighed (visibilitet), reaktionsevne (responsivitet) og samarbejde i forsyningskæden.

Sammenhængen mellem de foreslåede løsningsområder, som vi identificerede i det tidligere afsnit, og de digitale supply chain teknologier er vist i tabel 117. Figur 3 viser, hvor mange litteraturkilder, der pegede på sammenhængen mellem de nævnte teknologier og forsyningskædens evne til at opbygge en højere grad af robusthed.

 

Tabel 1: Hvordan supply chain teknologi tænkes at understøtte forsyningskæderne post Corona-krisen.

 

Adskillige af de nævnte teknologier kan understøtte behovet for øget fleksibilitet og dermed supply chain robusthed Dette kan bl.a. ske gennem teknologiernes evne til hurtigt at hjælpe med at finde alternative leverandører, eller gennem automatisering som et alternativ til menneskelige ressourcer. Det kan også ske gennem 3D-Printing, som kan understøtte lokal produktion, lavere afhængighed af leverandører og produktion tættere på kunden18. Augmented Reality kan understøtte hjælp med installation af udstyr og vedligehold, og dermed reducere afhængigheden af tilrejsende eksperthjælp19. Gennemsigtighed (visibilitet) i forsyningskæder er en anden væsentlig robusthedsunderstøttende kompetence, og den kan forbedres gennem anvendelse af forskellige typer af sporingsteknologier (som eksempelvis RFID, Blockchain, Digital Twins, Geolocation samt Satellitter og Droner), men også gennem anvendelse af kunstig intelligens og Big Data Analyse. Sammen kan disse digitale teknologier skabe muligheden for realtids sporing af efterspørgsel og varer under transport. Dette understøtter evnen til avanceret planlægning og øger forsyningskædens reaktionsevne(responsivitet)20.

Kunstig Intelligens og Machine Learning kan hjælpe med automatisk identifikation af efterspørgselsudsving, og med at forudsige potentielle nedbrud og forsinkelser i forsyningskæden. Dette vil være med til at forbedre forsyningskædens parathed i forhold til at kunne håndtere uforudsete begivenheder og nedbrud21. Figur 3 giver et overblik over antallet af litteraturkilder der diskuterer sammenhængen mellem teknologierne og supply chain robusthed.

 

Figur 3: Antallet af litteraturkilder der diskuterer sammenhængen mellem

teknologierne og supply chain robusthed.

 

Konklusion og anbefalinger

Corona-krisens konsekvenser for verdens forsyningskæder er store. Både set i forhold til de faktiske nedbrud, der fandt sted under krisen, men også set i forhold til de læringsovervejelser COVID-19 nedbruddet har givet anledning til.

Som vi har vist i denne artikel, er læringsmulighederne mange. De knytter sig således både til refleksioner over eventuelle utilstrækkeligheder i de eksisterende supply chain designs og supply chain strategier, men også til
de løsninger som foreslås for fremtidens mere robuste forsyningskæder. Mange af de læringspunkter og løsninger, der diskuteres i litteraturen og som afspejles i denne artikel, er ikke fuldstændig nye. Det gælder både i forhold til analysen af, hvad der er galt med de nuværende forsyningskæder, og i forhold til hvordan nye mere robuste forsyningskæder kan designes.

Men Corona-krisen har første og fremmest afdækket og understreget de allerede kendte problemstillinger og svagheder i vores forsyningskæder med meget stor tydelighed. Dette skaber et stort potentiale for fornyelse og øget fokus på robusthed i den enkelte virksomhed og i de forsyningskæder, den indgår i.

Vi anbefaler, at man griber denne mulighed og får analyseret virksomhedens- og forsyningskædens processer igennem med henblik på at få identificeret tiltag der kan øge robustheden. Nogle af tiltagene kan være strukturelle, som eksempelvis at flytte produktion eller leverandører tættere på virksomhedens kunder, andre kan være teknologiske som eksempelvis at implementere målrettede digitaliseringsløsninger, og andre kan være ændrede performance mål og strategiske pejlemærker som eksempelvis et øget fokus på gennemsigtighed, reaktionsevne og fleksibilitet i forsyningskædens processer.

Men man bør nøje overveje, hvilken ”medicin”, der er bedst, til netop de unikke forsyningskæder, man opererer i. Her findes der ingen universelle løsninger, men en god start er at diskutere en portefølje af forskellige og nøje tilpassede tiltag. Man kan med fordel betragte de lærings- og løsningsområder, vi har identificeret og beskrevet i denne artikel, som en bruttoliste, der kan afdækkes og undersøges. Endelig skal de omkostningsmæssige konsekvenser af tiltagene naturligvis også overvejes, og balanceres op med den øgede supply chain robusthedseffekt, som de forventes at skabe.

 

1 Ivanov D, Das A (2020) Coronavirus (COVID-19/SARS-CoV-2) and supply chain resilience: a research note. Int J Integr Supply Manag 13(1):90–102
2 Kinra, A., Hald, K.S., Lund R. og Uhre, M.B. (2020), Globale forsyningskæder disruptes af en bølgeeffekt forårsaget af Corona-krisen : Hvad kan der gøres i en post-Covid verden? Effektivitet, Nr. 2, s. 32-34
3 DeAngelis S (2020) Supply Chain Resilience is a New Imperative. Supply Chain Brief. https://www.enterrasolutions.com/blog/supply-chain-resilience-is-a-new-imperative/. Accessed 29 November 2020
4 El Baz J, Ruel S (2020) Can supply chain risk management practices mitigate the disruption impacts on supply chains’ resilience and robustness? Evidence from an empirical survey in a COVID-19 outbreak era. Int J Prod Econ. https://doi.org/10.1016/j.ijpe.2020.107972
5 Liuima J (2020a) Coronavirus impact on global supply chains. Passport. https://euromonitor.com. Accessed 29 November 2020
6 Cordon C, Buatois E (2020) A post COVID-19 outlook: The future of the supply chain. Int Inst Manag Dev. https://www.imd.org/research-knowledge/articles/A-post-COVID-19-outlook-The-future-of-the-supply-chain/. Accessed 29 November 2020
7 Fonseca LM, Azevedo AL (2020) COVID-19: Outcomes for Global Supply Chains. Manag Mark 15(1):424–438. https://doi.org/10.2478/mmcks-2020-0025
8 Kilpatrick J, Barter L (2020) COVID-19: Managing supply chain risk and disruption. Deloitte. https://www2.deloitte.com/global/en/pages/risk/articles/covid-19-managing-supply-chain-risk-and-disruption.html. Accessed 29 November 2020
9 Ivanov D, Das A (2020) Coronavirus (COVID-19/SARS-CoV-2) and supply chain resilience: a research note. Int J Integr Supply Manag 13(1):90–102
10 Cordon C, Buatois E (2020) A post COVID-19 outlook: The future of the supply chain. Int Inst Manag Dev. https://www.imd.org/research-knowledge/articles/A-post-COVID-19-outlook-The-future-of-the-supply-chain/. Accessed 29 November 2020
11 Shih W (2020) Global Supply Chains in a Post-Pandemic World. Harv Bus Rev. https://hbr.org/2020/09/global-supply-chains-in-a-post-pandemic-world. Accessed 29 November 2020
12 De Sousa Jabbour ABL, Chiappetta Jabbour CJ, Hingley M et al. (2020) Sustainability of supply chains in the wake of the coronavirus (COVID-19/SARS-CoV-2) pandemic: lessons and trends. Mod Suppl Chain Res Appl. https://doi.org/10.1108/mscra-05-2020-0011
13 Van Hoek R (2020) Research opportunities for a more resilient post-COVID-19 supply chain – closing the gap between research findings and industry practice. Int J Oper Prod Manag. https://doi.org/10.1108/IJOPM-03-2020-0165
14 Alicke K, Azcue X, and Barriball E (2020) Supply-chain recovery in coronavirus times–plan for now and the future. McKinsey and Co Insights. https://www.mckinsey.com/business-functions/operations/our-insights/supply-chain-recovery-in-coronavirus-times-plan-for-now-and-the-future. Accessed 29 November 2020
15 Belhadi A, Kamble S, Jabbour CJC, Gunasekaran A, Ndubisi NO, & Venkatesh M (2020) Manufacturing and service supply chain resilience to the COVID-19 outbreak: Lessons learned from the automobile and airline industries. Technol Forecast Soc Change 163(October 2020): 120447. https://doi.org/10.1016/j.techfore.2020.120447
16 Sharma R, Shishodia A, Kamble S, Gunasekaran A, & Belhadi A (2020) Agriculture supply chain risks and COVID-19: mitigation strategies and implications for the practitioners. Int J Logist Res Appl: 1–27. https://doi.org/10.1080/13675567.2020.1830049
17 Vi har valgt at bibeholde de engelske betegnelser for teknologierne.
18 Shih W (2020) Global Supply Chains in a Post-Pandemic World. Harv Bus Rev. https://hbr.org/2020/09/global-supply-chains-in-a-post-pandemic-world. Accessed 29 November 2020
19 Agrawal M, Eloot K, Mancini M, and Patel A (2020) Industry 4.0: Reimagining manufacturing operations after COVID-19. McKinsey. https://www.mckinsey.com/business-functions/operations/our-insights/industry-40-reimagining-manufacturing-operations-after-covid-19. Accessed 29 November 2020
20 Agrawal M, Eloot K, Mancini M, and Patel A (2020) Industry 4.0: Reimagining manufacturing operations after COVID-19. McKinsey. https://www.mckinsey.com/business-functions/operations/our-insights/industry-40-reimagining-manufacturing-operations-after-covid-19. Accessed 29 November 2020
21 Lin J and Lanng C (2020a) Here’s how global supply chains will change after COVID-19. World Econ Forum. https://www.weforum.org/agenda/2020/05/this-is-what-global-supply-chains-will-look-like-after-covid-19/. Accessed 29 November 2020