Som vi ser det, er udfordringen trefoldig: Vi nedbryder og forstyrrer jordens naturlige processer og udtømmer de ressourcer, som menneskeheden og alt andet liv afhænger af. Den sociale ulighed stiger, og de basale behov hos millioner af mennesker bliver ikke honoreret. Samtidig lever vi et liv, hvor flere og flere mistrives og bliver stressede. Virksomhederne har muligheden for at ændre på tingene men bliver ikke opmuntret, anerkendt og belønnet.

Hvorfor er det nødvendigt at tænke på en ”Future fit Supply Chain”? – Mærk lige efter: Synes du, at vi har skabt et samfund og en måde at leve på, som fortsat vil give muligheden for, at mennesker og andet liv kan blomstre på jorden for evigt? Eller sagt på en anden måde: kan vi sikre, at fremtiden er af en støbning, som vi ønsker at være en del af?

Hvis svaret er nej, eller hvis du er nysgerrig efter at høre mere om Future-Fit Supply Chain, så læs videre. Her vil vi forklare hvad Future-Fit Supply Chain er, hvorfor det spiller en rolle og give handleanvisninger på – og inspiration til – at skabe en Future-Fit Supply Chain.

Den brændende platform
Ifølge organisationen Future-Fit Business (5), som er en britisk velgørenheds organisation, definerer en Future-Fit virksomhed sig som en, der: ”Forbedrer trivslen for alle, den påvirker, og på alle niveauer, i hvert produkt, enhver operation, i hver region og hvert land, og for alle interessenter, inklusive medarbejdere, leverandører, lokalsamfund, kunder og endda fremtidige generationer og planeten i sig selv.” (5)

Med andre ord er visionen at skabe et samfund, der beskytter muligheden for, at mennesker og alt liv vil blomstre på Jorden for evigt ved at være miljømæssigt genoprettende, socialt retfærdig og økonomisk inkluderende. Givet, hvor vi er i dag, med den måde vi lever og driver virksomheder på, kan denne vision kun realiseres gennem et hurtigt og radikalt skifte i den måde, vi tænker samfund, forretning og økonomi.

Ny form for værdiskabelse
FN’s 17 verdensmål (6) danner en ramme for en delt vision, et fællesskab for arbejdet med at skabe en bedre verden. Samtidig er det et sæt af markedsmuligheder, som alle virksomheder må gribe. ”Business as usual” er ikke vejen frem. Vi mennesker, og virksomheder i særdeleshed, må finde nye måder at skabe værdi på, som stadigvæk giver sociale, miljømæssige og økonomiske gevinster. Udfordringen er, at vi ofte prioriterer forretningen over bestræbelserne på at skabe et bedre klima fodaftryk, men det skaber en ubalance i form af temperaturstigninger, tab af biodiversitet og øget forurening. Derfor er der behov for at se virksomheden i et nyt perspektiv, når det gælder værdiskabelse. Virksomhederne skal både tjene ejerne, samfundet og miljøet, illustreret på figur 1.

Figur 1: Forandringen frem mod et sammenhængende fokus (3).

Hvilken fremtid ser vi ind i?
Forestil dig en fremtid, hvor ingen virksomhed underminerer planetens og menneskers velbefindende, hvor forretning generelt betragtes som en kraft for det gode. Hvor jo mere profitable virksomheder er, jo mere fejres de – ikke kun af deres aktionærer, men af alle – fordi disse virksomheder klart og troværdigt skaber værdi for samfundet som helhed for hver krone, de tjener.

I denne fremtid lever vi i harmoni med naturen: Nutidens ”take-make-waste-tilgang” er blevet fortrængt af en ”lån-brug-retur-tilgang”. “Vækst” er ikke synonymt med højere BNP, men med stigende tillid, større lighed, sundere liv og rigere økosystemer. I deres stræben efter vækst, stræber alle virksomheder efter at sikre, at enhver person, der bidrager til deres succes, får mulighed for at lære, vokse og leve et tilfredsstillende liv.

I denne fremtid bliver samfundet stadig mere socialt retfærdigt, økonomisk inkluderende og miljømæssigt genoprettende, fordi alle nøgleaktører arbejder sammen, bevidst og kontinuerligt med det samme mål: fjernelse af barrierer for vores kollektive fremtid.

Værdiskabelse er forandret
I løbet af de sidste 50 år har det overvejende formål med at drive virksomhed været at skabe økonomisk afkast til gavn for aktionærerne. Når kunder, ressourcer og det samfund, som virksomhederne er afhængige af, lider på grund af ulighed og miljøpåvirkning, er det eneste rigtige at gøre at skabe en formålsdrevet virksomhed.

Formålsdrevne virksomheder skaber værdi, ikke kun for aktionærerne, men også for de interessentgrupper, herunder kunder, leverandører, medarbejdere og lokalsamfund, som er engageret i virksomheden. Betyder det så, at virksomhederne ikke skal tjene penge? Nej. En virksomhed kan kun trives i et stærkt og økonomisk sundt samfund, men det gælder også den anden vej rundt. Helt lavpraktisk betyder det at være formålsdrevet, at yderligere interessenter skal tages i betragtning i beslutningsprocesserne. Det betyder også, at Supply Chain ikke kun skal tænke på at levere produktet, men i lige så høj grad også tænke på hvordan produktet bliver leveret gennem hele værdikæden. Det betyder, at der er afvejninger, der skal foretages, og der kan være begrænsninger, hvis interessentgrupperne skal tilgodeses. Figur 2 viser den nye dagsorden for de fleste i Supply Chain.

Figur 2: Den nye virkelighed for værdiskabelse i Supply Chain (12).

Supply Chain Management spiller en væsentlig rolle i at eksekvere strategien, både når det gælder medarbejderinddragelse og engagement, samarbejdet med økosystemet og bearbejdning af produktporteføljen. Mange virksomheders Supply Chain er historisk blevet målt på evnen til at holde omkostningerne så lave som mulige og samtidig levere en profitabel kundeservice.

Hvad forhindrer virksomhederne i at blive formålsdrevne? Ifølge en rapport fra Gartner Group (1) siger de adspurgte virksomheder, at forretningsprocesserne ikke er designet til at være formålsdrevet. Man savner data, og så skal den nye måde at skabe værdiskabelse på integreres i Supply Chain strategien. Det er nu, at virksomhederne skal vise, at deres adfærd afspejler det, de giver udtryk for.

De mentale modeller står i vejen
Vi har bevæget os fra en Holocene tilstand – dvs. en tilstand, hvor jorden var i stand til at regenerere de ressourcer, som vi mennesker bruger. Vi er nu i en Anthropocene tilstand, dvs. en tilstand, hvor vi mennesker bruger flere ressourcer, end jorden kan nå at regenerere (8). Det er vi blevet mindet om bl.a. med ”Earth overshoot day” (7), hvor f.eks. Danmark allerede d. 28. marts 2022 havde brugt den mængde af ressourcer, som svarer til, at hvis jordens befolkning levede som vi gør, havde vi brugt alle de ressourcer som jorden kan nå at regenerere på et år, og der er stadig ¾ dele af året tilbage, og de ressourcer vi bruger her kan jorden ikke nå at regenerere.

Forståelsen af hvad det vil sige at drive en bæredygtig supply chain, afhænger af hvem vi spørger og det er tydeligt at de mentale modeller vi alle har for hvad der er bæredygtighed – spiller en stor rolle, når det handler om at skabe en ny og bedre fremtid – det, vi kalder en ”Future-Fit Supply Chain”. Supply Chain Management (SCM), og især ledelse af SCM, spiller en væsentlig rolle, når det handler om at forandre det, vi gør i dag og ændre det aftryk, vi efterlader til de kommende generationer. Særligt fordi SCM er rammen for, hvordan vi producerer og distribuerer varer og serviceydelser.

Hvis vi bliver ved med at bygge videre på de ”mentale modeller”, som er udgangspunktet for vores beslutninger i Supply Chain i dag, så kommer vi ikke frem til en regenerativ verden. Vi vil fortsætte med at bruge langt flere ressourcer, end vi rent faktisk har. Det er nødvendigt at re-tænke de forretningsmodeller, der i dag driver behovene i vores Supply Chains. Vi skal f.eks. i stedet for at sælge en vaskemaskine tilbyde produktet som en service – en mulighed for at få vasket tøj. Når så vaskemaskinen skal tages ud af brug, så skal den være designet således, at komponenterne kan recirkuleres og indgå som en ny ”råvare” i andre produkter. Den tanke kendes bl.a. fra Cradle-to-cradle tænkningen (9) og Product as a service – PAS(10). Vi bør for eksempel udfordre vores forståelse af lead-time, betalingsbetingelser og stykpriser vs. serie størrelser. Materialer bør udvælges ud fra levetid og ikke pris.

Når det kommer til processer i Supply Chain – både fremstilling/produktion, transport, lager, men også når det gælder ”business processer” – planlægning, indkøb mv., er vi i mange tilfælde bundet af en tænkning og nogle mentale modeller, der tilsiger, at vi skal producere så billigt som muligt per enhed. Vi skal naturligvis stadig producere mest ressource rationelt. Udfordringen er, at hvis vi skal indfri vores ambitioner om at skabe et samfund, som vi ønsker at være en del af, så må vi også arbejde med de mentale modeller for, hvordan vi definerer rationel produktion og Supply Chain. Vi har ikke nødvendigvis svaret endnu, men vi må gøre et forsøg. Det første skridt er at vende tilbage til de oprindelige definitioner på Supply Chain og se Supply Chain som et sammenhængende system, der udgør en helhed ”end-to-end”.

Organisering af arbejde, arbejdsprocesser, arbejdspladser – skal ske på en måde, der understøtter, at mennesker kan udvikle kreativitet og læring. Vi skal opbygge en forståelse af processer og målesystemer, der leder os frem mod at blive regenerative i vores Supply Chains. Når vi kan det, så vil værdiskabelse ske på baggrund af en helt anden forståelse af, hvad der er produkter, services, indtjening, arbejde mm.

Nøglen er samarbejde med Supply Chain økosystemet
Når beslutningstagere i virksomhederne skal fastlægge de fremtidige handlinger, så spiller Supply Chain økosystemet en helt særlig rolle. Med økosystemet menes hele Supply Chain end-to-end, kunder og leverandører og øvrige partnere. Det siger sig selv, at man ikke kan være fuldt ud formålsdrevet, hvis ikke man også har hele sin værdikæde med. Derfor må Supply Chain ledere proaktivt kommunikere og selektere partnere og leverandører men samtidig også sikre, at de arbejder i samme formålsdrevne retning.

Accelerér transformationen med teknologier
For at kunne imødekomme kundernes forventninger er der behov for, at den samlede værdikæde i langt højere grad adopterer teknologier til at understøtte transformationen. Det handler om agilitet i processer, at have den rigtige hastighed og kvalitet i beslutninger og processerne. Det kan ske ved at arbejde med scenarier og mere avancerede analyse modeller til at understøtte beslutningstagning både på de strategiske og taktiske beslutninger, og dermed understøtte den formålsdrevne retning, bedst (visibility). Scenarieplanlægning kan f.eks. understøttes af simuleringsmodeller eller en ”digital tvilling” af virksomhedens supply chain (13), til brug for afprøvning af forskellige beslutningsmuligheder, og for at gøre supply chain mere robust (resilient) overfor forandringer i kundebehov, leverandørers kapacitet, kvalitetsproblemer osv. Brug af digitale modeller af virksomhedens supply chain giver også bedre muligheder for at arbejde med struktureret med supply chain design (adaptability) og optimering af virksomhedens klima aftryk. Hvis ikke der sker en tilpasning af Supply Chain designet, ender virksomheden med at arbejde med logikker, der ikke stemmer overens med de nye logikker, der kendetegner en Future-Fit Supply Chain. Figur 3 viser nogle af de vigtigste trends omkring digitalisering af Supply Chain.

Figur 3: Trends for digitalisering af supply chain (12).

Et andet vigtigt område der skal understøttes af teknologi er samarbejdet med kunder og leverandører i virksomhedens supply chain ecosystem. Medarbejdere der understøttet af avanceret kommunikationsteknologi, i dag kan arbejde globalt med udgangspunkt lokalt, giver nye muligheder for at skabe sammenhæng i en virksomheds supply chain. Det er fundamentet for at styrke tilliden i relationerne og opbygge den måde at samarbejde og lede på, som er udgangspunktet for fremtidens supply chain-

Det starter med bestyrelsen og topledelsen
Bestyrelsen tager vare på selskabets interesse – primært ved helt overordnet at sikre, at virksomheden har den rette strategi, den rette ledelse, og at finansieringen af dens aktiviteter er på plads. Bæredygtighed er lige så vigtigt som andre risici af hensyn til fremtidig konkurrenceevne og selskabets interesse.

Det er vigtigt, at bestyrelsen involverer sig i, at virksomheden får det rigtige og nødvendige ambitionsniveau for sine aktiviteter, også omkring bæredygtighed. Spørgsmål i den forbindelse kunne være: Lever vi op til vores værdier, forpligtelser og vores interessenters forventninger, set i lyset af den nye regenerative logik? Er der taget hånd om de risici, der vil manifestere sig pga. bæredygtighedskrisen om 5-10 år? Hvordan ser virksomhedens adgang til ressourcer ud i det landskab?

Bæredygtighed skal tages ud af sin silo og integreres i virksomhedens strategi og de underliggende processer. At den øverste ledelse i virksomhederne sikrer dette, er ikke kun afgørende for den enkelte virksomhed. Det er også helt afgørende at sikre en fremtid i social og miljømæssig balance for alle.

Skal du med på rejsen? Så bliv future-fitter. Se mere på www.futurefitsupplychain.com .

 

Forfatter: Alis Sindbjerg Hinrichsen

Alis Sindbjerg Hinrichsen arbejder som Business Development Lead hos Optilon og er bestyrelsesaktiv. Alis har mere end 25 års erfaring fra Supply Chain i forskellige roller. Hun har arbejdet for Velux, Lego, Danfoss og Grundfos. Herudover har hun haft sin egen konsulentvirksomhed indenfor Supply Chain Sustainability. linkedin.com/in/alishinrichsen

 

Forfatter:  Henning de Haas

Henning de Haas, Lektor, Århus Universitet, Institut for forretningsudvikling og teknologi og ejer af Haas Læring&Ledelse. Erfaringen dækker mange forskellige lederroller og opgaver i en række mellemstore og store danske virksomheder. Fokus er på passionen for mennesker og ledelse i supply chain og operations management, samt de muligheder, som organiseringen giver for mennesker til at lære og udvikle sig. https://www.linkedin.com/in/henningdehaas/

 

Med Inspiration fra: