Hvilke udfordringer står den humanitære supply chain overfor under en pandemi? Og hvordan kan empirisk evidens fra tidligere epidemier og pandemier være med til at udvikle samarbejde i den humanitære supply chain? Det er, hvad Wagner, Tabaklar and Seifert bag artiklen ”HumOSCM for pandemic response”, publiceret i The International Journal of Logistics Management, sætter sig for at undersøge. Dette review præsenterer og diskuterer artiklens hovedpunkter, og vil herfra uddrage forslag til videre forskning indenfor beredskab og responsmetoder i Humanitær Operations & Supply Chain Management (HumOSCM).

I artiklen inddeles den humanitære supply chain i to operationelle spor: Den omgående katastrofehjælp og den generelle humanitære bistand. De varierer henholdsvis fra den kortvarige katastrofehjælp, genopretning, rekonstruktion og eller rehabilitering til assistance under igangværende katastrofer. Den nødvendige parathed og responsmetode er derfor skiftende.

Epidemier og pandemier er for HumOSCM, såvel som for kommercielle supply chains, kategoriseret som ”low frequency, high impact” begivenheder. Det er hændelser, som er sjældne, men kræver omgående respons og som ligger udover de eksisterende operationelle opgaver i ”business as usual”. I modsætning til den kommercielle supply chain, er den humanitære og supply chain sektor nonprofit. Den er afhængig af (begrænsede) midler fra donerer til at levere humanitære tjenester til modtagere i hele verden. Den humanitære sektor bliver derfor presset på deres kapacitet, når en epidemi eller pandemi er i udbrud.

Artiklens forfattere sætter sig for at diskutere, hvordan epidemier og pandemier såsom COVID-19 og Ebola har påvirket HumOSCM samt på den anden sige, hvordan HumOSCM har bidraget til parathed og respons under epidemier og pandemier. Til at beskrive den tilstand og de udfordringer, som HumOSCM står overfor under pandemier og epidemier, bruger forskerne teorien, Normal Accident Theory (NAT). Ifølge NAT, vil en høj grad af interaktiv kompleksitet og tæt sammenkoblede aktiviteter føre til operationelle fiaskoer, ulykker eller forstyrrelser. Med det udgangspunkt og indblik forsøger forskerne at udvikle en ny model af pandemisk og epidemisk beredskab og respons for HumOSCM. I modellen indgår begreber som samarbejde, kompetencer og kapacitet.

Til at programmere artiklens model, gør forskerne brug af de teoretiske ”linser” relational view, dynamic capabilities og relational dynamic capabilities. Teorierne har det til fælles, at de tager udgangspunkt i virksomheden eller organisationen og dens måde at adressere omgivelser under forandring ved brug af forskellige værktøjer. Artiklens model fokuserer på relationen mellem beredskab og respons under epidemier og pandemier samtidig med, at den teoretiserer byggestenene for beredskab som et samspil mellem samarbejde, kompetencer og kapacitet. Med det når forskerne frem til en ny forståelsesramme som dels kan anvendes som et værktøj til HumOSCM-praktikere og dels til videre forskning.

Ud fra deres forskning konkluderer forfatterne bag artiklen, at parathed og respons er vigtigst under epidemier og pandemier, og kan styrkes ved sammen at udvikle kompetencer, øge samarbejdsniveauet og opbygge fælles kapacitet i den humanitære supply chain (HumSC). For at højne samarbejdsniveauet foreslår de samarbejde med komplementære partnere som langtidssigtede, forpligtende og relations-bærende partnerskaber. Vigtigt er også egenskaben til at kunne arbejde tværs og udover den humanitære sektor. I forsøget på at forbedre HumOSCM kompetencer, pointerer forskerne, at humanitære organisationer (HO) kan gøre brug af de eksisterende ressourcer hos deres partnere i den HumSC for at øge egne ressourcer.

De nye samarbejder betinger, at organisationer går sammen i en dialog om læring mellem partnere.  Det, mener forskerne, kræver, at aktører forholder sig åbne overfor at tilpasse sig hinanden og er villige til at dele vigtig know-how mellem sig. Forfatterne anbefaler desuden at formulere klare regler om, hvordan man bedst kan skabe og dele viden mest effektivt. Det kan dog ikke forekomme før et tæt samarbejde mellem partnere er etableret. Til sidst nævnes det, at for at sikre en opbygning og udvikling af kapaciteten i HumOSCM, er det nødvendigt at etablere effektive uddannelsesformater. Dette vil styrke den lokale såvel som den globale interessent i at effektivisere læring om planlægning og koordinering i humanitære supply chains. Derudover argumenterer forfatterne for, at HOer kan opbygge stærk responskapacitet ved at integrere leverandører og ved at dele og forbedre synligheden af information på kryds og tværs af den humanitære supply chain.

Kilde: UNICEF; oversvømmelser i Pakistan 2022

Jeg finder, at artiklen tjener et vigtigt formål i at gøre os klogere på de tidligere epidemier og pandemier, COVID-19 og Ebola, og hvordan de har påvirket HumOSCM. Men især vigtig er fremlægningen af, hvordan vi kan bruge den eksisterende HumOSCM viden til at effektivisere HumOSCM under fremtidige epidemier og pandemier. Dette indebærer analyse og implementering af evidens og læring fra tidligere aktiviteter i den humanitære såvel som den kommercielle supply chain, med henblik på at videreudvikle stærke kompetencer for HumOSCM.

Jeg finder, at forskernes valg af teori og historisk evidens, som breder sig udover feltet, HumOSCM, giver et nyt og vigtigt perspektiv til HumOSCM praksis og forskning. Den evidensbaserede model præsenteret giver grund for videre testning og forsøg. Som forfatterne nævner i artiklen, vil det være en fordel med en empirisk udforskning af modellen via konkrete casestudier. Jeg vil gerne se udviklingen af, hvad det vil sige for HOer at forberede sig og respondere på fremtidige pandemier. Et nyt forskningsprojekt kunne fokusere på netop det og dermed komplementere artiklens konceptualisering.

Sammen med artiklens forfattere ser jeg samarbejde, kapacitet og kompetencer som vigtige for videreudvikling af HumOSCM. Som supply chain management-studerende kunne jeg godt tænke mig at se, hvordan fremtidens epidemier og pandemier bliver analyseret gennem en mere praktisk og implementerende forskning med det formål at forstå, hvordan forskellige aktører i HumSC, bruger netop de begreber, samarbejde, kapacitet og kompetencer til at effektivisere parathed og respons.

Kilder: Wagner, S.M., Tabaklar, T. and Seifert, L. (2022), “HumOSCM for pandemic response”, The International Journal of Logistics Management, Vol. 33 No. 4, pp. 1366-1385. https://doi.org/10.1108/IJLM-06-2021-0345