Begejstringen for øget fleksibilitet i arbejdet i form af hjemmearbejdspladser, 4 dages arbejdsuge, eller 3 dages weekender, er ikke til at tage fejl af. Nye undersøgelser viser da også, at hovedparten af danske kontor- og videnarbejdere forventer mere fleksibilitet og brug af hjemmearbejdspladser.

Brug af effektive digitale løsninger og IT er helt afgørende for fleksibilitet og hjemmearbejdspladser, og derfor vurderes det, at tilgængeligheden af IT-systemer sætter betingelserne for denne arbejdsform. I en europæisk sammenhæng anses den digitale transformation som en af nøglerne til at forme Europas fremtid, herunder muligheden for hybridarbejde og hjemmearbejdspladser. Et centralt spørgsmål er derfor medarbejdernes oplevelse og opfattelse, samt indvirkningen på deres arbejdsmiljø/trivsel og virksomheders performance og resultater.

På EU’s Digitaliseringsindex, DESI[1] ligger Danmark typisk i top-3. Samtidig er vi også et af de lande, der har mest erfaring med hjemmearbejde fra tiden før pandemien. Derfor vil man kunne forvente, at danskerne vil have positiv indstilling til hjemmearbejde og reagere positivt på arbejdsformen. I den anden ende af index’et ligger blandt andet Italien. En undersøgelse af arbejdsforhold og erfaringer med hjemmearbejde før pandemien (2015) viser, at erfaringerne varierer på tværs af lande. Mens Italien kun registrerede 8 % af medarbejdere, der havde erfaring med at arbejde hjemmefra før pandemien, var det i Danmark 36 %.

I vores Europæiske undersøgelse af erfaringer med at arbejde hjemmefra har vi kigget efter mønstre i europæernes oplevelser. Her kan vi konstatere, at kombinationen af høj placering på EU’s Digitaliseringsindex og forhåndserfaring med hjemmearbejdspladser ikke resulterede i en positiv opfattelse af hjemmearbejdet, og danskernes trivsel var mest påvirket. Danskerne oplevede især hjemmearbejdspladsen mere udfordrende end italienerne, og den vigtigste ulempe var relateret til “hjemmekontor-begrænsninger” og den isolation, der fulgte. Det handlede især om den manglende sociale kontakt med kolleger, hvorimod teknologierne for italienerne var tilstrækkelige til at holde kontakt med kollegerne. Vores analyse viser, at for danskerne er socialisering med kolleger en væsentlig faktor for deres arbejdsglæde og engagement. Derfor kan hjemmearbejde, der ikke giver mulighed for et højt niveau af socialisering, være kritisk. Det er derfor vigtigt at anerkende den sociale del af arbejdet, og hvordan det påvirker videndeling og folks motivation og mentale trivsel i hybride arbejdssituationer. Teknologier kan hjælpe mod social isolation, men de understøtter kun delvist spontane diskussioner eller socialt samvær.

Gennem mere end to år har danske arbejdspladser, private såvel som offentlige, gjort sig erfaringer med det hybride arbejde og de forandringer, som det medfører. I begyndelsen af COVID-19 pandemien gav arbejdspladserne typisk lederne ansvaret for selv at finde ud af, ”hvordan man gør” og finde lokale løsninger.

Nu står vi midt i en tid, hvor danske virksomheder har en forventning om øget brug af hjemmearbejdspladser, delvist pga. individuelle ønsker, men også pga. stigende energipriser. Kombinerer vi det med vores viden om hjemmearbejdspladsens udfordringer og en risiko for at påvirke folks trivsel, så rejser det en række spørgsmål: Hvilken betydning har det for arbejdsfælleskabet?  Og hvad med vores trivsel, innovation og vidensdeling? Og hvordan står lederne rustet til det?

Ledelsesmæssigt står lederne over for en stor forandring: Hvordan bygger man bro mellem individuelle behov og virksomhedens behov, og hvordan bruger man de nye teknologier? Her er det helt centralt, at arbejdspladser har fokus på alle aktører, både medarbejdere og ledere, og at alle får den opbakning og støtte, som er nødvendig.

Når Europa digitaliseres, og arbejdspladser sandsynligvis vil give folk mulighed for hybridarbejde, så viser resultaterne, hvordan nationale forhold påvirker udsigterne til nye måder at arbejde på, herunder folks trivsel. Derfor er der brug for en bedre forståelse af de nødvendige betingelser for implementering af digitalisering i arbejdet i stor skala på tværs af og mellem lande, både for ledere og medarbejdere.

[1] European Digital Economy and Society Index (DESI)

 

Forfatter: Christine Ipsen

Christine Ipsen er lektor ved DTU Management. Hendes forskning fokuserer på bæredygtig ledelse af organisa-tioner og medarbejdere. Nøgleområder er interventionsforskning, medarbejdertrivsel og ledelse samt implement-ering af nye arbejdsprocesser og digitalisering.
Se også www.dtu.dk, www.linkedin.com/in/christineipsen/

Forfatter: Kathrin Kirchner

Kathrin Kirchner er lektor ved DTU Management. Hendes forskningsinteresser er videnarbejde, virtuelt samarbe-jde og udfordringerne ved at bruge nye teknologier på arbejdspladsen, som f.eks. kunstig intelligens og algoritm-isk ledelse, www.linkedin.com/in/kathrinkirchner/