Arbejdsmiljøet hos
leverandøren er også
kundens ansvar

 

De stadig længere og mere komplekse supply chains medfører, at arbejdsmiljøet hos den enkelte leverandør i stigende grad præges af krav fra kunder og andre leverandører. Producenten får dermed mindre spillerum til selv at styre arbejdsmiljøet. Det skyldes mere detaljerede specifikationer og i særdeleshed de krav, som kunder stiller om dokumentation af arbejdsmiljø og arbejdsbetingelser hos deres leverandører.

 

Baggrunden for disse krav er flerfoldig. Internationale normer og standarder indeholder en række krav til kunder om at sikre sig, at menneskerettigheder – herunder arbejdsmiljø – hos deres leverandører skal be-skyttes. Kravene bygger i høj grad på UN guiding principles 1) fra 2011, og siden er der kommet flere standarder til, ikke mindst UN Sustainable Development Goals 2). Parallelt hermed har der fra medier og NGOer været kritik af de arbejdsforhold, som arbejdere i supply chains bliver udsat for – ikke mindst i det globale syd. Rana Plaza ulykken i Bangladesh for 10 år siden med mere end 1100 døde beklædningsarbejdere er det alvorligste eksempel. Samtidig har de seneste år vist, at også arbejdsbetingelser blandt europæiske underleverandører er under konstant pres, hvor for eksempel uværdige arbejdsforhold blandt tyske slagteriarbejdere eller spanske jordbærplukkere pludselig satte pres på danske virksomheder længere nede i supply chain 3). Kunderne har derfor en risiko for, at deres image lider skade, hvis de ikke sikrer sig, at arbejdsmiljøet er i orden hos deres leverandører. En yderligere årsag til kundernes interesse for arbejdsmiljøet er forsyningssikkerhed. Et dårligt arbejdsmiljø, hvor arbejderne er syge, demotiverede og hvor de forlader jobbet, er ikke befordrende for kvalitet og pålidelig levering.

Konsekvensen er, at de fleste internationale virksomheder kræver, at deres kunder skal overholde en Code of Conduct med krav om overholdelse af menneskerettigheder og sikring af de rette arbejdsbetingelser. Kunden kontrollerer i visse tilfælde selv disse krav men vil i mange tilfælde overlade kontrollen til tredjeparts auditører.
Det er imidlertid ikke kun de direkte krav fra kunden til arbejdsmiljøet, som har betydning. Også de traditionelle krav til pris, kvalitet og levering har konsekvenser for det konkrete arbejdsmiljø. Det samme gælder kommunikationen mellem kunden og leverandøren, og det er i den forbindelse relevant at skelne mellem kontraktstyring (alt det formelle) og relationel styring (de sociale forbindelser). Vi har skitseret betydningen for arbejdsmiljøet i nedenstående figur.

stort foto

Vi har netop afsluttet en undersøgelse af, hvordan styringen af supply chains fungerer i fødevareindustrien, mere konkret ved produktion og levering af frugt og grønt til danske supermarkeder. Her har vi undersøgt kravene fra en dansk supermarkedskæde til arbejdsmiljøet hos deres leverandører i Danmark, Tyskland og Spanien.

Supermarkedskæden har formuleret kravene i en Code of Conduct, og leverandørerne lader sig typisk certificere efter den internationale global GAP standard 4), hvor man med regelmæssige audits undersøger, om kravene overholdes. Det viser sig, at kvaliteten af disse audits varierer betydeligt, og at leverandørernes motivation til at følge kravene i certifikatet også varierer. Nogle bruger certifikaterne og tilbagemeldinger fra audits som led i deres styring af arbejdsmiljøet og bruger dem derfor som et nyttigt redskab. Fx brugte en mindre dansk tomatproducent de årlige audits til at få gennemgået arbejdsmiljøet og sikre sig at alle regler blev overholdt. De fandt fx ud af at deres traktorer ikke var blevet synet i to år, og at der ikke var nok ansatte der var oplært i at give førstehjælp. Andre anser imidlertid certifikaterne som en stor belastning, fordi man er nødt til at have flere parallelle certifikater pga. krav fra forskellige leverandører. De prøver derfor at bruge færrest mulige ressourcer på audits og opfølgning. Pointen er derfor, at kunden ikke kan være sikker på, at et certifikat betyder, at arbejdsmiljøet er OK. Her kræves en mere aktiv rolle fra kunden.

Et meget interessant resultat er, at det relationelle samarbejde mellem kunde og leverandør har stor betydning for det arbejdsmiljø, som leverandøren kan tilbyde sine arbejdere. Det handler om en hyppig personlig kontakt mellem supermarkedets indkøbere og leverandøren om leverancer, forecasting, forventninger og udfordringer for begge parter. Denne kontakt opbygger tillid og stabilitet hos leverandøren, så beskæftigelsen bliver mere stabil og for eksempel uvarslet overarbejde kan forebyggesDenne tillid danner også grundlag for at fortsætte et samarbejde gennem en lang årrække – langt ud over de formelle kontrakter på 1-2 år – hvilket også giver mulighed for bedre arbejdsforhold hos leverandøren. En indkøber fortalte fx hvordan han på et tidspunkt hævede indkøbsprisen hos en ærteproducent, som var kendt for et godt og langvarigt samarbejde. Ærteproducenten fortalte, at han ikke var i stand til at betale en anstændig løn til sine arbejdere med den gældende pris.

Vi må regne med, at der i fremtiden kommer endnu mere pres på at sikre godt arbejdsmiljø (og bæredygtighed som helhed) i supply chains. Det skyldes EU’s krav om ESG-rapportering 5) (environment, social & governance), som også omfatter virksomhedernes leverandører, samt et krav om due diligence 6) af leverandører (vurdering af – og opfølgning på – risici hos leverandører), som forventes vedtaget i EU næste år.

 

Noter

  1. https://www.undp.org/sites/g/files/zskgke326/files/migration/in/UNGP-Brochure.pdf
  2. https://sdgs.un.org/goals
  3. https://www.information.dk/2007/07/danish-crown-opsiger-kontrakt og https://danwatch.dk/efter-danwatch-afsloering-af-overgreb-supermarkeder-stopper-salg-af-jordbaer-fra-spansk-landbrug/
  4. https://www.globalgap.org/
  5. https://finance.ec.europa.eu/capital-markets-union-and-financial-markets/company-reporting-and-auditing/company-reporting/corporate-sustainability-reporting_en
  6. https://commission.europa.eu/business-economy-euro/doing-business-eu/corporate-sustainability-due-diligence_en

 

_________________________________

Forfatter: Peter Hasle

Peter Hasle er professor i bæredygtig produktion på SDU. Han har i mange år forsket i integration af arbejdsmiljø og produktivitet i både danske og international sammenhæng og er i øjeblikket optaget af at undersøge hvordan de nye ESG krav kommer til at få betydning for arbejdsmiljøet.

 

 

 

Forfatter: Wanja Öhler

Wanja Öhler er Ph.d.-studerende ved sektionen for global bæredygtig produktion på SDU. I sit Ph.d.-studie undersøger han, hvordan virksomheder kan bruge deres indflydelse i forsyningskæden til at forbedre arbejdsmiljøet hos deres leverandører.