Internettet er et rigtig godt værktøj, når man ønsker at få et overblik over et emne som bæredygtighed. De større virksomheders hjemmesider har alle et afsnit om bæredygtighed eller Corporate Social Responsibility (CSR), og for det meste leveres der en fyldig beskrivelse af, hvad virksomhederne gør, og hvad man har planer om at gøre inden for feltet. Effektivitets redaktion har vandret en tur rundt på hjemmesiderne i nogle af de største danske virksomheder for at få et indtryk af, hvad der rører sig for tiden. Især de store virksomheder føler nødvendigheden af at kunne demonstrere, at de arbejder seriøst med bæredygtighed, og de har de ressourcer, der skal til for at gøre det. De virksomheder, som vi har valgt at omtale, er primært udvalgt fordi de hører til blandt Danmarks største, og fordi deres hjemmesiders beskrivelse af aktiviteter og mål på området vidner om et langvarigt og fokuseret arbejde med bæredygtighed. Virksomhederne repræsenterer ikke nødvendigvis best-in-class, men vi tror, at der alligevel kan være inspiration at hente for læseren, i arbejdet med udvikling af egne mål.

Øget politisk fokus gennem 50 år

Det grundlæggende problem, at befolkningstallet er stigende, og at deres konstante forbedringer i levestandard skaber merforbrug af ressourcer, som findes i begrænsede mængder, har vel eksisteret til alle tider. Den store politiske opmærksomhed på problemet oplevede undertegnede første gang, da den internationale tænketank Romklubben udgav rapporten ”Grænser for vækst”. Her gav en række fremtrædende erhvervsfolk og videnskabsmænd et bud på den globale udvikling i befolkningstallet, produktionen af fødevarer, forbruget af naturressourcer og udviklingen i forurening. Rapporten advarede blandt andet om, at vitale ressourcer ville slippe op inden for en kort årrække, en forudsigelse der dog efterfølgende har vist sig at være overdrevent pessimistisk. Men rapporten bidrog i væsentlig grad til at sætte politisk fokus på miljø og ressourceudnyttelse.
Bæredygtig udvikling blev for alvor sat på den globale dagsorden, da Brundtland kommissionen under ledelse af den norske statsminister Gro Harlem Brundtland i 1987 udgav Brundtland rapporten med titlen ”Vor fælles fremtid”. I rapporten defineres bæredygtig udvikling med følgende ord: ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.” Rapporten fastslog, at miljøproblemer i stigende grad er globale og grænseoverskridende, og de kræver derfor internationale løsninger, som skal findes gennem et bredt samarbejde.

FN topmøder har skabt fokus

FN’s topmøde om miljø og udvikling i 1992 I Rio de Janeiro blev præget af forskellen i interesser mellem industrilande og udviklingslande. Udviklingslandene ønskede fokus på fattigdommen og behovet for en økonomisk udvikling, der kan afhjælpe fattigdom. De ønskede, at konferencen skulle koncentrere sig om, hvordan de rige lande kunne bidrage til den økonomiske udvikling i u-landene gennem øget bistand, teknologioverførsler og udvidet markedsadgang for u-landenes produkter. Industrilandene ønskede derimod fokus på de globale miljøproblemer. De ønskede, at konferencen skulle resultere i en række globale initiativer til at løse de globale miljøproblemer: Klimaforandringer, tabet af biologisk mangfoldighed, fældningen af den tropiske regnskov, havforureningen m.m. På trods af de basale interessemodsætninger, udmøntede konferencen sig i en række normer, anbefalinger og begreber, som stadig i dag udgør en slags referencepunkter i den internationale debat om udvikling og miljø.
10 år efter Rio konferencen afholdt FN et nyt topmøde som en opfølgning. Mødet blev afholdt i Johannesburg, og her blev begrebet miljø i overskriften for konferencen erstattet af det bredere begreb bæredygtighed. Ændringen introducerede en ny dagsorden, som havde baggrund i den tiltagende globalisering. Den øgede samhandel, miljøpåvirkningerne og den økonomisk udvikling foregik i stigende grad hen over nationalstaternes grænser. Nationalstaterne måtte derfor søge nye veje til at regulere økonomisk vækst og miljø. Det blev derfor vigtigt at finde måder hvorpå, der kunne indgås internationale aftaler, hvor der blev balance mellem bæredygtighed og udvikling.

Nødvendigheden af action er åbenbar

I 2002 blev igen holdt en opfølgningskonference, under navnet Rio+20. Her var hovedtemaerne: Hvordan skaber man en grøn økonomi, som kan skabe en bæredygtig udvikling og løfte folk ud af fattigdom? Nødvendigheden af en bæredygtig udvikling og en indsats mod fattigdommen blev illustreret blandt andet således:

  • The world today has 7 billion people – by 2050, there will be 9 billion.
  • One out of every five people – 1.4 billion – currently lives on $1.25 a day or less.
  • A billion and half people in the world don’t have access to electricity.
  • Two and a half billion people don’t have a toilet.
  • Almost a billion people go hungry every day.
  • Greenhouse gas emissions continue to rise, and more than a third of all known species could go extinct if climate change continues unchecked.

Et af de væsentlige resultater af Rio+20 konferencen var et tilsagn fra nationerne om at bidrage med mere en 500 milliarder USD til udvikling af bæredygtighed i verden.

De internationale konferencer har vist vejen

Når man gennemlæser de store danske virksomheders hjemmesider, hvor deres indsats for en bæredygtig udvikling beskrives, så ser man tydelige fingeraftryk fra de afholdte internationale konferencer og deres konklusioner. Virksomhederne har klart et ønske om at være politisk korrekte, men det er også tydeligt, at virksomhederne føler en ægte forpligtelse til at gøre mindst mulig skade på miljøet og at opføre sig ordentligt og ansvarligt i alle deres forretningsaktiviteter.
Vi har gennemgået hjemmesiderne for virksomhederne Novo Nordisk, Mærsk, ISS, Carlsberg, Danfoss, LEGO og SAS som eksempler fra industri-, transport- og servicesektoren. Det udgør ikke en stikprøve, som på nogen måde kan anvendes til at uddrage valide, generelle konklusioner fra, men man kan dog uddrage en række fællestræk, som kan være til inspiration for andre virksomheder.

Produkternes bidrag til bæredygtigheden

Alle de undersøgte virksomheder gør meget ud af at fortælle om deres produkters samfundsnytte. Produkterne og deres nytteværdi er naturligt nok en væsentlig del af virksomhedernes identitet, og ingen ønsker at være en del af en virksomhed, som fremstiller produkter, der gør skade på naturen eller menneskene, der kommer i berøring med produkterne. Novo Nordisk kan fortælle gode historier om forbedret sundhed og livskvalitet, Danfoss om energibesparelser og forbedret indeklima og LEGO om indlæring og innovation gennem leg. Mærsk illustrerer betydningen af en effektivisering af transportsystemer, og hvordan det gavner vækst og udvikling i de berørte samfund. Som eksempel nævnes, at transportomkostninger tidligere, før udvikling af container transport, udgjorde 30% af en vares pris. Nu er andelen reduceret til 1%, hvilket fuldstændigt har ændret betingelserne for transport ad søvejen. Brasilien eksporterer i stor stil soyabønner til hele verden. Hvis transporten sker som hele skibsladninger, med op til 60.000 tons i lasten, kan kun meget store eksportører være med. De små producenter har slet ikke de mængder til eksport, og finansiering af en oplagring af så store mængder ville også være umulig. Med indførelsen af containertransporten bliver skibstransport i container af 28 tons ad gangen rentabel, og her kan de små også være med. Et eksempel på udvikling af infrastruktur og erhvervsstruktur i et samfund.
SAS nævner også værdien af forbedret infrastruktur og global samhandel som et bidrag til at forbedre tilværelsen både i udviklingslandene og de mere velhavende nationer, men man er samtidig meget bevidst om, at gøre noget ved den belastning af miljøet, som luftfarten medfører. Carlsberg har problemet, at deres produkter både har en nytteværdi med at skabe fest og glæde, men også kan gøre skade ved overdreven produktanvendelse. Her gør man derfor meget ud af at fortælle om ansvarlig markedsføring og rådgivning især til unge om gode alkoholvaner. ISS som servicevirksomhed må på samme måde tage en omvej i beskrivelse af produkternes bæredygtighed ved at fortælle om skånsomme rengøringsmidler og andre aktiviteter for at gøre deres rengøringsaktiviteter så miljøvenlige som muligt. ISS har for eksempel som en del af deres service rådgivet kunder om energibesparelser ved rengøring i dagtimerne i stedet for om natten og om mere energivenlige ventilationssystemer.

Bæredygtighed har mange sider

Virksomhederne lægger vægt på, at deres bidrag til en bæredygtig udvikling skal være en balanceret indsats, hvor begrebet ”En økonomisk ansvarlig udvikling for virksomheden” også indgår. Novo Nordisk illustrerer det med en trekant, hvor patienten er i centrum, og hvor de tre områder ”Finansiel og økonomisk ansvarlig”, ”Socialt ansvarlig” og ”Miljø ansvarlig” udgør hjørnestenene i deres bæredygtighed. Virksomhedens egen udvikling og vækst er i alle virksomhederne naturligt nok et fokusområde, men målet er, at vækst skal skabes uden skadelige virkninger for omgivelserne.
I det hele taget beskrives bæredygtig udvikling langt bredere end indsatser omkring det fysiske miljø. Bæredygtighed omfatter desuden ansvarlighed for de samfund, som virksomheden kommer i berøring med gennem deres forretningsaktiviteter. Det gælder specielt ansvaret for at forbedre livsvilkårene for menneskene i de mindre udviklede lande, både materielt og socialt, og det gælder også ansvaret for at opføre sig ordentligt i alle handelsforhold. Samarbejdspartnere skal behandles korrekt, de forskellige landes lovgivning skal overholdes, og man skal holde sig væk fra enhver form for korruption. Bæredygtighed indebærer samtidig ansvaret for virksomhedens egne medarbejdere, uanset hvor i verden de arbejder. Sundhed og sikkerhed, ordentlige arbejdsforhold, rummelighed og respekt for mennesker, frihed til organisering i fagforeninger er begreber, som alle lægger vægt på. Principperne er nedfældet i virksomhedens ”Code of Conduct”, som alle ansatte skal kende, og som alle jævnligt bliver trænet i. Manglende overholdelse kan rapporteres i virksomhedens Whistleblower ordning, og der lægges ikke skjul på, at overtrædelser vil få konsekvenser.
Ansvaret for ordentlig forretningsetik udstrækkes også til virksomhedens underleverandører. Det hjælper ikke at have orden i eget hus, hvis man samarbejder med leverandører, som har helt andre standarder for deres forretningsetik. Audit af leverandører og andre samarbejdspartnere er derfor en vigtig del af virksomhedernes indsats for en bæredygtig udvikling.

Det fysiske miljø og ressourceforbrug ligger stadig højt på listen

Den brede vifte af fokusområder for bæredygtighed har dog ikke ændret ved, at forbedret fysisk miljø og reduceret ressourceforbrug stadig har stor fokus som en del af virksomhedernes bæredygtige udvikling. Hjemmesiderne kan fortælle om meget konkrete mål og også konkrete resultater, som allerede er opnået. Her er et skønsomt udvalg af præsentationerne som illustration:
Novo Nordisk har reduceret udledning af drivhusgasser med 10% siden 2004, og målet er 30% reduktion i 2020. Virksomheden har ligeledes vist, at en ny fabrik i Kina præsterer et elforbrug, som ligger 30% lavere end en lignende fabrik i Brasilien. Det sætter en benchmark for efterfølgende fabriksbyggerier.
Mærsks mål for CO2 udledning er en reduktion på 60% i Mærsk Line fra 2005 til 2020. At det er realistisk sandsynliggøres ved, at 39% reduktion er realiseret i 2014. Målet for hele Mærsk gruppen er en reduktion på 30% for perioden 2010 til 2020, med 19% realiseret i 2014.
Carlsberg fokuserer på energi og emballage. Her nævnes 5-10% reduktion i både energiforbrug, CO2 udledning og affaldsmængder frem til 2017. Emballagen skal designes efter Cradle to Cradle (C2C) princippet, der skal udvindes biogas fra spildevandet og i Malteriet, der er storforbruger af energi, skal der fyres med træpiller.
Danfoss vil reducere energiforbrug og CO2 udledning drastisk, målt for perioden 2007 til 2030. Energiforbruget, målt pr. 100 mio. kr. salg, skal ned fra 24 MWh til 12 MWh. Målet er på denne måde gjort uafhængigt af en forventet salgsvækst. Energiforbruget skal reduceres ved i stor udstrækning at anvende Danfoss´ egne produkter i bygninger og på produktionslinjer. Der er desuden igangsat en energi-mapning af alle Danfoss fabriksbygninger for at identificere de områder, hvor der skal sættes ind. Målet for CO2 udledning er samtidig en halvering af udledningen pr. KWh, og det skal opnås ved anvendelse af grønne energikilder. Et væsentligt tilskud skal komme fra Danfoss´ Solar Power Plants. Danfoss satser dermed på en reduktion af CO2 udledning pr. 100 mio. kr. salg ned til en fjerdedel af 2007 niveauet.
LEGO har det aggressive mål at have omlagt til 100% grøn energi i år 2020, et mål der skal nås dels ved en forbedret energi effektivitet i fabrikkerne og dels gennem investering i havvindemølleparken Borkum Riffgrund. Et helt nært pejlemærke, der skal vise, at man er på rette vej udtrykkes ved, at man skal have nået en 10% reduktion af energiforbrug og CO2 udledning i 2016.
SAS fokuserer på CO2 udledning, brændstofforbrug og støjgener. CO2 udledningen er siden 2005 reduceret med 12,5%, og da luft trafikken i samme periode er steget betydeligt, har forbedringen været 19%, målt pr. passager km. Brændstof forbruget er siden 2010 reduceret med 35%, og støjen ved take off er reduceret med 18%. Når det gælder de langsigtede mål refererer SAS til den internationale luftfartsorganisation IATA, som har annonceret som mål, at flyvning i 2050 skal være miljøneutral, og ICAO (den internationale organisation for civil luftfart), hvor målet er 1,5% årlig forbedring af brændstof effektiviteten frem til 2020 og CO2 neutral vækst efter 2020.
Målene for ISS ligger dels på mere mijørigtig fremstilling af papir. Papirleverancerne skal være FSC certificeret (Certifikat for bæredygtig skovdrift) og CO2 reduktionsmålet for ISS er 20% for perioden 2005 til 2020, og vandforbruget skal nedsættes med 15% og mere generelt arbejder ISS med gennemførelse af projekt ”Green Cleaning Concept”, hvor best practice fra de enkelte enheder i organisationen udbredes til hele virksomheden.

Mål og resultater er konkrete og offentliggjort

Det er karakteristisk for alle de store virksomheder, at man ikke er bange for at udstikke meget konkrete mål, hvor man efterfølgende kan verificere, om målene er nået. Man viger heller ikke tilbage for at offentliggøre de til dato opnåede resultater, også når mål ikke er nået. Den årlige CSR rapport eller Bæredygtigheds rapport indeholder typisk en lang række relevante KPI’er, hvor udviklingen kan følges.
For yderligere at sikre troværdigheden af virksomhedens gode hensigter og målrettede indsatser binder virksomhederne sig også til at overholde internationale normer, og de får kvalitetsstemplet deres systemer gennem certificeringer. De undersøgte virksomheder fremhæver blandt andet følgende referencer:
FN Global Compact Initiative. Siden år 2000 har FN’s generalforsamling gennem adskillige resolutioner bekræftet deres aktive støtte til at virksomheder på frivillig basis binder sig til at implementere bæredygtighed i deres udvikling. ”A call to companies to align strategies and operations with universal principles on human rights, labour, environment and anti-corruption, and take actions that advance societal goals.” (Citat fra hjemmesiden). Organisationen har opstillet 10 principper, som virksomhederne binder sig til at følge (Se fakta boks).

Certifikater støtter troværdigheden

Danfoss fremhæver ISO 14001 certificering, der i mange detaljer sætter regler op for udformning af virksomhedens miljøstyring, og hvor overholdelse af reglerne i den daglige drift tjekkes med jævne mellemrum af godkendte eksterne auditører. Danfoss nævner desuden deres OHSAS 18001 certificering, som sikrer, at der er styr på de interne arbejdsmiljø- aktiviteter, der skal sikre medarbejdernes sikkerhed og sundhed.
De æsker, som LEGO klodserne er emballeret i, er certificeret af ”The Forest Stewardship Council”, der sikrer, at materialerne kommer fra bæredygtige ressourcer, hvor skovene ikke fældes hurtigere, end de kan reproduceres, og hvor skovarbejderne har ordnede forhold. LEGO er partner i Verdensnaturfonden som de støtter som en del af deres miljøindsats, og desuden nævner LEGO sin støtte til organisationen Red Barnet, vel som en naturlig konsekvens af virksomhedens målgruppe.

Livskvaliteten her og nu er også med i paletten

Alle virksomhederne arbejder internationalt, og det betyder, at deres bæredygtighedsprogrammer også indeholder her og nu forbedringer i de samfund, hvor de opererer, specielt i udviklingslandene. Der nævnes på hjemmesiderne mange eksempler på konkrete projekter, hvor lokalbefolkninger er blevet hjulpet til et bedre liv, fortrinsvis med midler, der har sammenhæng med virksomhedernes produkter. Blot et par eksempler skal nævnes her. Mærsk har ydet en indsats i Angola, hvor mange års borgerkrig har udelukket en hel generation fra erhvervsuddannelser. For nogle aldersklasser er over 70% uden erhvervsuddannelse. Da myndighederne har sat et krav om at udenlandske virksomheder skal rekruttere mindst 70% af arbejdskraften lokalt, har Mærsk investeret i et træningscenter, som kan tage op til 200 studerende. Mærsk har desuden oprettet en containerfabrik i San antonio i Chile, hvor en tredjedel af arbejdsstyrken er enlige mødre, som for en stor del er arbejdsløse. Fabrikken hjælper dermed på ledighedsproblemet samtidig med at man kan nyde godt af adgangen til arbejdskraft.
Både LEGO og Carlsberg har som en af sine politikker en opfordring til ansatte om at engagere sig i lokalsamfundene. Et af Carlsbergs mål for 2017 er at de ansatte skal levere i alt 100.000 timers frivilligt arbejde lokalt. LEGO engagerer mange tusinde børn i aktiviteter som camps og events, og via skoleprojekter omsættes virksomhedens idé om indlæring via leg til praksis.

Bæredygtighed omfatter også egne ansatte

Det sidste fokusområde, som her blot skal omtales kort, er egne medarbejderes arbejdsforhold og deres sundhed og sikkerhed. De danske arbejdspladser er i dag så velregulerede, at sikring af ordnede forhold er en helt naturlig del af ledelsens arbejde. Hvis ikke loven sikrer det, så skal fagforeninger nok være på pletten. I andre lande, og specielt i udviklingslandene er det ikke helt så selvfølgeligt, og fra tid til anden kommer der historier i pressen, som giver ellers velrenommerede virksomheder ridser i lakken. Med et stadig større antal egne fabrikker i lavprisområder og med leverandører, der er spredt over hele verden, bliver sikringen af arbejdsforholdene en stadig mere vigtig – og også mere kompliceret – opgave for ledelsen. Udarbejdelsen af en detaljeret Code of Conduct for alle dele af koncernen og ikke mindst sikring af, at den bliver udbredt gennem systematisk træning og gentræning, er et udbredt værktøj for disse store virksomheder.
Også på dette område er der i virksomhederne opstillet konkrete mål for udviklingen, og udviklingen dokumenteres i virksomhedernes årlige rapporter, som er offentligt tilgængelige.

Den ultimative bæredygtighed som mål

Det ultimative mål for bæredygtighed må nødvendigvis være en virksomhed, som i sit virke ikke gør nogen skade på omgivelserne overhovedet. Det er et overordentligt ambitiøst mål, og langt de fleste mål, der ses beskrevet, er da også løbende forbedringer af miljøet. Kritikere af virksomhedernes miljøindsatser, som synes, at udviklingen går alt for langsomt, har udtrykt det på den måde, at virksomhederne ikke arbejder på at blive bæredygtige, men på at blive mindre u-bæredygtige. Et af kritikpunkterne har for eksempel været den udbredte handel med CO2-kvoter i EU’s CO2-kvote ordning, hvor formålet er at begrænse udledningen af drivhusgassen CO2 så billigt som muligt, og med størst mulig fleksibilitet for de over 10.000 virksomheder, som er omfattet af ordningen. Den overordnede idé med, at arbejdet med miljøforbedringer skal ske primært i de virksomheder, hvor store forbedringer kan opnås med små omkostninger, er god og logisk for EU som helhed. Ulempen er blot, at andre virksomheder kan bruge kvoteordningen til at købe sig frihed til at udsætte miljø investeringer, som ellers ville være blevet gennemført.
Dog ser man en del eksempler på virksomheder, som har vovet at sætte det ultimative, høje mål. LEGO’s mål om at være forsynet med 100% grøn energi allerede i 2020, IATA’s mål om at flyvning skal være 100% miljø neutral i 2050 og det eksempel, som omtales andetsteds i magasinet, hvor KLS Grafisk Hus arbejder med målet om 100% genbrugeligt papir, cradle-to-cradle, er nogle udmærkede eksempler. Man må formode, at det er organisationer, som har konkrete planer om tiltag, som skal føre til målene, og det skaber håb om, at det faktisk på et tidspunkt vil kunne lade sig gøre at drive en virksomhed, der kun har gavnlige virkninger på omgivelserne.

Kan de mindre virksomheder lære af de store?

De store virksomheder mærker tydeligt presset på deres vilje og evne til at arbejde aktivt med en bæredygtig udvikling, et pres der kommer både fra internationale og nationale myndigheder, kraftigt støttet af den almindelige offentlige mening. Hjemmesiderne gør derfor også meget ud af at demonstrere, at virksomhederne tager deres ansvar alvorligt og at de arbejder seriøst med forbedringsindsatserne.
De små og mellemstore virksomheder vil ikke have ressourcerne til at angribe miljø- og samfundsproblemerne på tilsvarende måde, med en bred indsats og stort anlagte projekter. For de fleste vil det også være nødvendigt at koncentrere indsatsen om bæredygtighedsprojekter, hvor investeringerne betales tilbage over en kort tidshorisont, og hvor der kan opnås helt åbenbare styrkelser af konkurrencedygtigheden.
Én ting kan de mindre virksomheder med fordel adoptere fra de store virksomheder. De skal opstille mål for deres udvikling, som er konkrete og målbare, og de skal være indstillet på at offentliggøre både mål og fremdrift, også når fremdriften ikke er så stor som forventet eller ønsket. Man må forvente, at det er krav, som i stigende grad vil blive stillet til enhver virksomhed, der ønsker at blive anset som en seriøs forretningspartner. Hvis det gøres rigtigt, er der gode muligheder for, at forøget bæredygtighed og bedre lønsomhed kan komme til at gå hånd i hånd.

FN Global Compact Initiative’s 10 principper

Menneskerettigheder

  1. Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder og
  2. sikre sig, at de ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne.

Arbejdstagerrettigheder
3. Virksomheder bør opretholde organisationsfrihed og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling,
4. støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde,
5. støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde, og
6. eliminere diskrimination i arbejde- og ansættelsesforhold.

Miljø
7. Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer,
8. tage initiativer til at fremme en større miljømæssig ansvarlighed, og
9. tilskynde udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier.

Anti-korruption
10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Kilde: Implementering af Global Compact – et inspirationshæfte. Udgivet af Udenrigsministeriet juni 2005.