Den cirkulære økonomi baserer sig på en tankegang, hvor højst mulig værdi skabes med brug af færrest mulige ressourcer, hvad enten disse genanvendes eller deles mellem flere brugere. Og Danmark står ikke alene i denne udvikling, da antallet af lande, der udvikler strategier hen imod en cirkulær økonomi, vokser måned for måned.
Danske fremstillingsvirksomheder er generelt godt fremme med hensyn til bæredygtighed, men selvom Danmark er en af de absolut højest rangerende i diverse globale bæredygtighedsmålinger, skal der stadig fastholdes stor opmærksomhed på ’bæredygtigt forbrug og produktion’. Det er Danmarks største udfordring blandt de 17 SDG’er.
Et af de mest overbevisende løfter ved konceptet Cirkulær Økonomi, er potentialet i at skabe betydelige besparelser (og sågar nye indtægtskilder) for virksomheden via en radikal ændring i forholdet mellem værdiskabelse og ressourceforbrug. ”Men hvem eller hvad står til at tabe?” kunne man spørge sig selv. Svaret er, at den eneste taber burde være det såkaldte ’strukturelle spild’. Strukturelt spild er spild, der skyldes ineffektivitet inden for – eller på tværs af – værdisystemer, grundet dårligt design, suboptimerede processer, forældede love, eller mangel på motivation eller indsigt fra modtagerens eller leverandørens side. Idéen med den cirkulære økonomi er at fokusere på at levere højst mulig værdi fra leverandør til modtager af et produkt eller en service samtidig med, at ressourceforbruget minimeres undervejs.

Lyder det som de gode gamle dage?

Hvis begrebet cirkulær økonomi vækker minder om forældre eller bedsteforældre, som fortalte om, hvordan livet var, da de var børn, og ressourcerne var knappe, så er der en vis sandhed i den analogi. Forskellen til i dag er, at vi er flere end dobbelt så mange mennesker på jorden i forhold til dengang, den foregående generation var på vores alder. Verdens befolkning har heller aldrig været så velhavende og derfor forbrugt så mange ressourcer pr. indbygger, som vi gør i dag. Som ’dyreart’ er vi desuden større (højere og/eller bredere) og tungere, end vi nogensinde har været. Derfor bliver ressourcerne rent faktisk knappe! Så ja, nogle af gårsdagens principper om nøjsomhed, effektivitet og genbrug er lige så relevante i dag, som de var i vores bedsteforældres tid, og som de kunne berette om med en vis nostalgi og stolthed.
Men der er også noget andet, der adskiller sig fra ’dengang’. Den 20% rigeste del af befolkningen, der forbruger 80% af verdens ressourcer, er blevet så forvænt med bekvemmelighed og øjeblikkelig adgang til meget billige varer, at ’god gammel’ sparsommelighed ikke længere rækker. Hvis vi derfor skal opnå målet om ansvarligt forbrug og produktion, og på den måde efterlade ressourcer til generationerne efter os, så skal vi finde på løsninger, der er lige så attraktive, som vores nuværende ’klik og køb’ samfund tilbyder.

Nye produktionsformer er nøglen

Den gode nyhed er, at det digitale og postmoderne samfund, som vi nu lever i, også kan være en del af løsningen på manglende ressourceeffektivitet. Det er muligt, hvis vi gentænker måden, hvorpå vi skaber og leverer værdi og forbruger varer. Mere end nogensinde før opfylder vi vores behov på andre måder end at eje produkter. For eksempel, sætter vi større og større pris på fleksibel og øjeblikkelig adgang til en service end til at eje et produkt. Vi er mere og mere villige til at dele produkter med andre, hvis begge parter kan få øje på fordelene. Og faktisk er vi mere bevidste end nogensinde før om behovet for at investere i fremtiden på vegne af vores efterkommere.
I industrien er initiativer som ’Industri 4.0’ og den ’digitale fabrik’ med til at skabe gennemgribende optimeringer af produktionsprocesser. Sensorteknologi og IoT-løsninger bidrager til effektivitetsforbedring af produktionsfaciliteter og i stigende grad også af visse produkttyper. Og inden for fuldskala produktionsfaciliteter er eksempler på genanvendelse, genbrug og andre måder at lukke loopet på i fremmarch. God økologi sættes mere og mere lig med god økonomi.

Om at sætte det hele i system

Den måske største fortaler for den cirkulære økonomi er Ellen MacArthur Foundation (EMF). Det er en britisk NGO, der er oprettet med det formål at fremme og formidle viden om mulighederne for at reducere strukturelt spild med henblik på at skabe mere værdi med det samme ressourceforbrug. EMF leger ikke blot med ord, når de anbefaler, at vi bevæger os væk fra den mere traditionelle ’resource efficiency’ tankegang til fordel for ’resource effectiveness’. De argumenterer for, at resource efficiency er lig med ’at gøre mindre skade’ gennem minimering af ressourceforbrug, mens resource effectiveness betyder ’at gøre mere gavn’, ved at presse så meget værdi ud af de ressourcer, vi bruger i vores produkter. Det hele sættes i system for at sikre, at ressourcerne cirkulerer så mange gange som muligt. De to begreber ligger i virkeligheden ikke særlig langt fra hinanden (og der findes jo kun ét ord, effektivitet, på dansk!), men provokationen i den skarpe sondring er en sund påmindelse om, at vi skal skifte tankegang.
Idéen om at øge både besparelser og indtjening på samme tid ved at skære ned på strukturelt spild kan lyde overbevisende og besnærende. Og mange fine eksempler, på hvordan cirkulær økonomi er opnået i en række virksomheder fra diverse industrier, sektorer og samfundet i øvrigt, har set dagens lys de seneste 2-3 år. Men hvad kan man lære fra disse eksempler, og hvordan gør man dem efter i sit eget firma? Hvordan får man øje på potentialet og nye idéer hjemme i egne produktionsprocesser? Hvordan initierer man en omstilling fra en lineær til en cirkulær forretningsmodel? Og måske vigtigst af alt, hvordan kan vi være sikre på, at alt, der bliver gjort cirkulært, vil lede til mere bæredygtige løsninger i sidste ende?
Ønsket om at få svarene på ovenstående spørgsmål er, hvad der i øjeblikket driver en række virksomheder til at undersøge potentialet ved en omstilling fra lineær til cirkulær praksis. Som respons på denne store interesse har mange forskere, fonde og andre innovationsfremmende organer (nationalt, regionalt og ikke mindst på EU-plan) aktivt støttet udviklingen af viden om cirkulær økonomi i de sidste par år.

Et nordisk CØ-eksempel: CIRCit-Projektet

Forskere spiller selvfølgelig en stor rolle i udviklingen af viden om den cirkulære økonomi, herunder i forståelsen af de metoder og værktøjer, som kan bidrage til en bæredygtig overgang til en cirkulær økonomi. Et aktuelt forskningsprojekt, der fokuserer på CØ-metodeudvikling er CIRCit-projektet – et nordisk projekt, der er støttet af ’Nordic Green Growth Initiative’, og som omfatter alle de fem nordiske lande.
Ledet af Danmarks Tekniske Universitet (DTU), udvikler CIRCit-projektet seks tilgange til cirkulær økonomi set fra en virksomheds synsvinkel. Projektet inviterer produktionsvirksomheder fra de fem lande til at vælge to eller flere af de seks CØ-tilgange, hvorefter der samarbejdes med forskerne om udvikling af nye metoder til at integrere tankegangen om cirkulær økonomi i forretningsgangen. Fire af de seks tilgange (som i projektet kaldes for ’arbejdspakker’) følger produktets livscyklus, den femte følger værdiskabelsesprocessen i en virksomhed, og den sjette skaber et overordnet bæredygtighedsoverblik over de initiativer, der skabes i de andre 5 arbejdspakker. De seks cirkulær-økonomiske tilgange, som er beskrevet herunder, kan anvendes samtidig i virksomheden, eller de kan iværksættes én ad gangen.

Cirkulære forretningsmodeller: Hvis cirkulær økonomi skal føre til et opgør med traditionel, transaktionsbaseret produktion og salg, er det afgørende for fremstillingsvirksomheden at fokusere på forretningsmodellen. Virksomhedens strategi skal involveres i cirkulær økonomi med henblik på at identificere alternative forretningsmetoder, der passer til virksomhedens position i værdikæden og til eksisterende produkter og tjenester. Der skal udvikles succeshistorier i form af lovende nye forslag til værdiskabelse, der opfylder strategiske mål om cirkulær økonomi.

Udvikling af cirkulære produkter: Her er fokus på konceptualisering, udvikling, validering og implementering af flere ’cirkulær-parate’ produkter, ved hjælp af en såkaldt produkt cirkularitetsindikator samt cirkulære designretningslinjer til de tidlige stadier af produktudviklingen. Idéen er, at produktudviklere skal træne nye kompetencer for at kunne træffe optimale designbeslutninger, der leder til produktion af de mest cirkulær-optimale løsninger.

Cirkulær produktdrift via digital intelligens: Hvad kan man gøre, når produktet er leveret til kunden? Aldrig før har der været så mange teknologiske muligheder for at understøtte produktet i brugsfasen og samtidig at lære om produktets driftsperformance (såfremt der er adgang og tilladelse til at bruge driftsdata). Der findes flere og flere eksempler i den etablerede industri på nye forretningsmodeller (for eksempel ’engine health monitoring’ af skibs- eller lastbilsmotorer), som har stor nytte af digital teknologi. Men vi er kun lige startet på rejsen hen imod intelligent og innovativ brug af digital teknologi til optimering af produkters effektivitet i daglig drift hos kunden.

Lukning af produktlivscyklus: Én ting er at designe og udvikle produkter ved hjælp af en cirkularitetsindikator og relaterede designretningslinjer. En helt anden problematik er, hvordan man håndterer de komponenter, produkter og systemer, der allerede er ude på markedet? Virksomheder har brug for hjælp til at identificere den bedste strategi for produkter, som har afsluttet deres første, anden, eller tredje aktive livscyklus (skal vi ombygge, reparere, genanvende, genbruge, renovere, osv.?). Det skal udvikles for ethvert solgt produkt, baseret på viden om produkternes tekniske, markedsmæssige og bæredygtighedskarakteristika.

Tværsektorielt samarbejde i værdikæder: Meget af det innovationspotentiale, der ligger i at anvende en CØ-tilgang, kan frigøres ved at fokusere på treenigheden af: Virksomhedens værdigrundlag (gennem innovative og bæredygtige forretningsmodeller); virksomhedens værdiskabelse (gennem bæredygtig produkt/serviceudvikling) og virksomhedens leverance af værdien (ved hjælp af nye bæredygtige værdikædekonfigurationer). Ved at arbejde sammen inden for – og på tværs af – værdikæder kan virksomheder frigøre innovationspotentiale og sikre langsigtet konkurrenceevne. Potentialer findes i skabelse af nye – og måske ukonventionelle – partnerskaber i og på tværs af værdikæder, som kan hjælpe producenter til at afkoble værdiskabelse fra ressourceforbrug.

Bæredygtigheds-screening for cirkulær økonomi: At designe forretningsmodeller og produkter efter en cirkularitetsopskrift, og at fremstille, operere og senere ’recirkulere’ produkter inden for fuldt lukkede loops, er kun en del af opgaven. Spørgsmålet for alle virksomheder skal også være, hvorvidt lukningen af loopet altid er den bedste idé, set fra et forretningsmæssigt, miljømæssigt og socialt perspektiv. Der er behov for at støtte industrien med udvikling af indikatorer, der gør det muligt at vurdere den potentielle bæredygtighedseffekt af cirkulære løsninger for at få en samlet vurdering af, om den foreslåede ændring bliver bedre eller værre end den produktionsform, som virksomheden aktuelt arbejder med.

CIRCit WP Profiles -for Print -21

Figur 1: CIRCit-projektets seks tilgange til cirkulær økonomi.

Nordisk industri på forkant

CIRCit-projektet engagerer den nordiske industri via ovenstående seks viden-baserede tilgange til cirkulær økonomi. Projektet guider og støtter industripartnerne gennem deres egne udviklingsforløb, og samtidig bidrager partnerne til forskernes udvikling, validering og evaluering af nye metoder og værktøjer, som senere bliver gjort generelt tilgængelige frem mod projektets afslutning. Ud af de 15 virksomheder, som CIRCit samarbejder med på tværs af de fem nordiske lande, har finske Konecranes arbejdet med udvikling af forretningsmodeller og bedre forståelse af bæredygtighedspotentialet, og desuden undersøgt, hvordan de yderligere kan optimere driften af deres industrikraner. En svensk producent af kaffemaskiner og tilhørende udstyr til restauranter og caféer, 3TEMP/PLAE2TECH, har fået øje på en lang række nye muligheder i deres syn på forretningen og desuden identificeret nye potentielle partnerskaber i værdikæden. Danske Danelec Marine har udviklet business-casen for nye CØ-relaterede initiativer og er klar til at måle fordelene gennem nye, forbedrede dataanalyser. Og den islandske producent af benproteser, Össur, kombinerer indsigten i cirkulær produktudvikling og muligheder for lukning af produktlivscyklussen til at sikre størst mulig ansvarlighed, når produkterne skal udfases hos kunderne.
CIRCit-projektet er kun halvvejs igennem sin egen livscyklus, og de deltagende virksomheders engagement fortsætter. Samtidig skabes der nye indsigter, dybdegående metoder og nye case-historier, som alle har til formål at føre til cirkularitet i den nordiske industri. Med metoderne og værktøjerne fra CIRCit-projektet og den konkrete industrielle indsigt, som skabes i det tætte samarbejde mellem industrien og forskerne, er målet at skabe en trinvis udvikling i den måde, hvorpå virksomheder forholder sig til værdiskabelse. Den nødvendige afkobling af værdiskabelse fra ressourceforbrug er det mantra, der driver forskningen inden for cirkulær økonomi. Det er det mantra, der skal gøre det muligt for vores voksende og stadig rigere befolkning fortsat at kunne trives gennem en bedre fordeling af ressourcer og ved en forøgelse af den skabte værdi pr. forbrugt ressource.

FAKTA

CIRCit-konsortiet består af fem partnere: DTU (DK), RISE (S), Innovation Center Island (Is), Technology Industries Finland (F) og NTNU (N). Projektlederen for CIRCit-projektet er Professor Tim C. McAloone.

CIRCit er et nordisk forskningsprojekt, der sigter mod at øge den nordiske industris kompetencer inden for cirkulær økonomi, med henblik på at øge konkurrenceevnen på kort, mellem og lang sigt. Projektet er en del af ”Nordic Green Growth Research and Innovation Programme”, finansieret af NordForsk, Nordisk Energiforskning og Nordic Innovation.

Forfatter:

Tim McAloone er professor i bæredygtige produkt/service-systemer ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Han arbejder i tæt samarbejde med dansk og international industri i forskningsprojekter, der har til formål at skabe nye metoder og modeller til en bred vifte af produktudviklingsspørgsmål, såsom produkt/service-systemer, bæredygtig innovation og cirkulær økonomi. Han har været på DTU siden 1998 og har beskæftiget sig med forskningsemnet ”sustainable innovation” siden 1993. Han er Vice Præsident i den internationale forening for designforskning, Design Society, og har været medstifter af en håndfuld startups inden for bæredygtig innovation. I 2017 blev Tim udnævnt til Årets Underviser på DTU.