Lean og Industri 4.0

Der er ingen tvivl om, at Lean over de seneste 30 års tid har vist sig at være et uhyre velegnet sæt af filosofi, principper og værktøjer til at skabe en kundevendt og effektiv organisation. Det gælder både i produktion og service.

Der hersker til gengæld heller ingen tvivl om, at der foregår noget markant og vigtigt i disse år, drevet af digitale muligheder, og samlet i begrebet Industri 4.0, som rigtigt anvendt kan øge kundeoplevelsen og effektiviteten – samtidig.

I dag arbejder mange virksomheder med forskellige aspekter af digitaliseringen og Industri 4.0. Vi er derfor gået sammen med Dansk Industri’s Produktivitetsteam om en konference om Lean og Industri 4.0 for at blive klogere på det hele. Her vil blandt andre nogle af vores store danske virksomheder, Danfoss, Grundfos og Royal Unibrew dele nogle af deres tanker og erfaringer inden for dette Industri 4.0 og koblingen til Lean.

Det er en stor glæde, at effektivitet – endda i industriens ”hellige haller”- kan være med til at sætte dagsordenen omkring Lean og Industri 4.0 for vores mange dygtige virksomheder, og forhåbentlig skabe en årligt tilbagevendende begivenhed i samarbejde med Produktivitetsteamet i Dansk Industri.

Konferencens eftermiddag indeholder dyk ned i andre vigtige trends, som virksomheder også skal forholde sig til. ”Bæredygtighed” hvor fokus er lagt på FNs Verdensmål og ”Innovation” hvor fokus er på Lean Start Up metoden. Endelig kan konferencens Key Note speaker, Niklas Modig, opleves på ”afslappet line” i en session for de få, hvor han fortæller om sin tid hos Toyota, og om hvordan det har påvirket hans syn på Lean.

Læs mere om konferenceprogrammet i dette blad på siderne 41-42.

Lær Lean ved kilden – tag på kaizen Tour til Japan

effektivitet.dk arrangerer i samarbejde med Kompetenceforum en Kaizen Tour til Japan med reduceret pris for foreningens medlemmer i perioden 15. -22 september 2019. På denne tur kan du med egne øjne se Lean løsninger i verdensklasse og møde den japanske kultur, som i realiteten gennemsyrer hele Lean tankegangen.

På turen besøger vi 5-6 udvalgte virksomheder, hvor vi møder best in class Lean udført i praksis. På hvert besøg er indlagt en QA-seance med lokale ledelsesrepræsentanter. Der er en hel dags træning i en doujo (stedet, hvor medarbejdere trænes). Her coaches man af erfarne Toyota konsulenter, således at man for alvor får øjnene op for betydningen af grundig træning af medarbejdere. Hver dag afsluttes med en fælles erfaringsopsamling.

Endelig er der seigthseeing, hvor man har mulighed for at lære den japanske kultur nærmere at kende.

Medlemmer af effektivitet.dk kan deltage i turen for DKK 28.500,- (der skal ikke betales moms) . Prisen dækker hotel i eneværelse alle dage, alle måltider, transportudgifter i Japan og fælles seightseeing. Prisen omfatter ikke transport til Japan, forsikringer og personlige udgifter.

Du kan se mere om turen på www.effektivitet.dk under aktiviteter.

Har du spørgsmål om turen så kontakt Stine Høegh, tlf: 7022 0004 eller email: stine@effektivitet.dk.
Tilmelding sker via https://effektivitet.dk/aktiviteters/ (Der er et begrænset antal pladser).