Indledning

I det seneste halve år har produktivitet været usædvanlig meget på dagsordenen i pressen. Produktivitetskommissionen, DI Produktivitetspanelet og ikke mindst SAS’s truende problemer og foreløbige redningsproces.
Men hvad er produktivitet, og hvordan udvikler den almindelige danske private såvel som offentlige virksomhed sin produktivitet, hvis man skal lytte til eksperterne og statistikkerne? Hermed en forhåbentlig inspirerende og brugbar sammenstilling af de seneste måneders nye tal og viden på området.

Definitionen på produktivitet

SAS-processen har åbenbaret for alle, hvad produktivitet basalt set handler om: Hvor meget det koster, målt i kroner og øre for virksomheden at levere en konkret, målbar ydelse.
I flybranchen er produktivitetstallet ”omkostning pr. sædekilometer” målt i øre. Benchmarker man tallet mellem konkurrerende flyselskaber, giver det et tydeligt billede af, hvem der bedst har mulighed for at tjene penge i markedet.

Figur Til Produktivitetsartikel - Finn Jørgensen

Som figuren viser, så når SAS med en cost på 74 øre pr. sædekilometer efter den omfattende spareplan, der netop er vedtaget, ikke ned på niveau med Star Alliance partneren Lufthansa, og vil stadig ligge på et niveau, der er en faktor 3 i størrelsesorden i forhold til branchens ”enfant terrible” Ryanair, der ligger på 25 øre.
Robert Spliid skriver i Børsen d. 21. november at, ifølge en opgørelse fra Centre for Asia Pacific Aviation, var personaleomkostningerne i 2010 i SAS dobbelt så høje som i Air France, tre gange så høje som i Finnair og knap fire gange så høje som i Norwegian, og giver skylden for dette til SAS’s monopolstatus.
Tallene for cost pr. sædekilometer er beregnet ud fra virksomhedernes regnskaber, og giver således kun et helt overordnet billede af virksomhedens produktivitet. Hvor der ligger muligheder for at forbedre produktiviteten, og dermed konkurrencekraften fortæller det aggregerede tal naturligvis ikke.

Måling er grundlaget for udvikling

Vil man finde muligheder for udvikling af virksomhedens produktivitet, skal man selvsagt dykke meget længere ned i tallene. Den samlede produktivitet kan påvirkes kraftigt ved frasalg og restruktureringer og ved at sænke omkostningerne på alle niveauer i virksomheden samt naturligvis at øge salget.
Måling er et nødvendigt element helt på samme måde, som hvis man ønsker at tabe sig. Man skal vide, hvad man vejer nu, sætte et mål og lægge en strategi. Løbende måling vil så fortælle, om strategien er den rigtige, og om man følger den tilstrækkelig loyalt. Måling er således et udviklingsværktøj.

Makroøkonomi

På nationalt plan bliver vi også målt. Ser vi på den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst 1995 – 2011, målt i pct., så ligger Danmark på 0,77, mens Norge eksempelvis ligger på 1,06, Tyskland på 1,33, Sverige på 1,96 og Storbritannien på 2,03. Danmarks placering svarer til en næstsidste plads blandt OECD-landene, kun ”slået” af Italien, der ligger på en produktivitetstilvækst på 0,36. En kilde i produktivitetskommissionen, økonomiprofessor Philip Schröder, Aarhus universitet fortæller, at havde vi været i stand til at ligge på det svenske niveau, ville vi have op til 30 mia. kr. mere i statskassen i dag.
DI’s produktivitetspanel, der bla. tæller de ansvarlige for virksomheder som Lego, Grundfos, Danfoss, Arla, Danish Crown og TDC har sat et mål om at skabe initiativer, der kan løfte produktivitetstilvæksten med yderligere 0,5% pr. år frem til 2020. I virkeligheden et middelmådigt mål, da det end ikke bringer os op på det svenske niveau, som det ser ud i dag – og vi kan ikke forvente at svenskerne lægger sig til at sove på laurbærrene.
Idéen med panelet er at holde sine møder en uge før regeringens produktivitetskommission mhp. at levere input til kommissionens arbejde.

Det offentlige har bolden

Produktivitetskommissionen har allerede barslet med sin første rapport, der bla. fortæller, at hvis man kunne øge produktiviteten i den offentlige sektor med 10%, ville det give en besparelse på 46 mia. kr. Formanden Peter Birch Sørensen fortæller, at produktivitetstabet vi er vidne til i Danmark, svarer til at hver eneste danske lønmodtager hver måned går glip af 3 – 4.000 kr. som følge af tabt konkurrencekraft.
Ifølge Kommissionen, som det står nævnt i Børsen d. 1. november, er der et stort potentiale i at forbedre ledelse og arbejdstilrettelæggelse, der kan give produktivitetsgevinster i form af lavere sygefravær og en større anvendelse af den købte arbejdstid. En nylig undersøgelse udført af Foreningen af Yngre Læger viser, at kun 25 procent af arbejdstiden bliver brugt i direkte patientkontakt.
I de mange ”24/7”-institutioner er der yderligere et stort potentiale i at tilpasse arbejdsstyrken til den svingende belastning bedre. Problemet er, at der savnes tilskyndelse til at udnytte mulighederne. De automatiske oprydningsmekanismer, der udkonkurrerer sløve virksomheder savnes i den offentlige sektor.
Løsningen ses som øget konkurrence, bla. ved at borgerne får frit valg mellem leverandører af offentligt betalt service, eller ved øget udbud af opgaver – vel og mærke, hvor producenterne får friere tøjler og ikke skal følge den offentlige udbyders krav til, hvordan der skal produceres skriver Ole P. Kristensen, der er dr. Scient. pol i Børsen.

Svaret for Dansk industri

DI har i oktober arbejdet med et oplæg på 12 punkter til det første møde i Produktivitetspanelet. Det beskriver dårligdommene, som præger dansk erhvervsliv, kilden er Børsen d. 31. oktober. Oplægget er i det følgende anvendt som en struktur for en beskrivelse af de mulige årsager, og på udvalgte områder underbygget af og eksemplificeret vha. af andre kilder og forfattere.

1. For svage bestyrelser
”Kravet til bestyrelsernesmedlemmers kompetencer og erfaring er stigende. Ifølge FSR – danske revisorer, kan der være behov for at skifte ud i de danske bestyrelser” skriver Børsen. Partner i rådgivervirksomheden IRIS Group siger: ” Vi kan se, at de virksomheder der vækster, er dem, hvor der er sket en fornyelse i ejer- og lederkredsen. Det at skabe en succesfuld industrivirksomhed er helt anderledes i dag end for 20 år siden”.

2. For lidt konkurrence
”Hvis konkurrencen øges, bliver de lav-produktive virksomheder pressede, og det giver ressourcer til mere produktive formål” skriver Børsen. Specialkonsulent Martin Kyed fra tænketanken CEPOS citeres for at han gerne ser, at flere ineffektive virksomheder led døden. ”Skal man øge produktiviteten, er der behov for mere af det, man kalder kreativ destruktion, der betyder at de dårligste virksomheder går konkurs. Herved kan medarbejderne flytte over i mere produktive virksomheder”

3. For stiv ledelsesstruktur
”Organisationsprincippet Lean har i mange tilfælde vist sig at være en effektiv måde at forbedre konkurrenceevnen på” – skriver Børsen. Lean har f.eks. i Novo Nordisk præsteret at COGS (Cost of Goods Sold) i forhold til salg over en periode på under 5 år har bevæget sig fra 29,6 til under 20. Her er resultaterne opnået gennem Lean ikke i særlig høj grad opnået ved at opbløde en for stiv ledelsesstruktur, men ved at øge output fra udstyret, strømline arbejdsprocesserne og fastlægge og standardisere ledernes opgaver.
Lars Kolind udtaler d. 10. juni i forbindelse med udgivelsen af hans nye bog ”Unboss”: ”Novo Nordisk er en stjerne i min optik. Hvis alle gjorde som Novo, så ville vi få mere end to procents vækst i dette land”. Her tænker Lars Kolind selvfølgelig ikke bare på Novo’s ledelses- og arbejdsprocesser, men også på evnen til at innovere, markedsføre og sælge samt at navigere i markedet mv.

4. For lidt resultatløn
”Undersøgelser viser at jo større en del af lønnen der er resultatafhængig giver sig udslag i såvel virksomhedens som den enkelte medarbejders produktivitet” skriver kilden.

5. Manglende fleksibilitet
”Ved at træde ud af det traditionelle mønster kan virksomheder bedre udnytte sæsonvariation, perioder med billig strøm, friere leveringsbetingelser mv.” – ifølge kilden.

6. For mange taberbrancher
”Der er store produktivitetsforskelle mellem de enkelte brancher i Danmark. Flere brancher har stået så godt som stille i de seneste 20 år.” Her kan nævnes byggebranchen som en typisk synder.

7. For få investeringer
Virksomhedernes investeringer i nye maskiner og udstyr har været nedadgående, og niveauet er det laveste i 30 år. Ældre teknologi gør arbejdstiden mindre effektiv. Dansk Erhverv oplyser i Børsen d. 31. juli at i dag investerer danske virksomheder mere i udlandet end udenlandske virksomheder investerer i Danmark
CEPOS skriver i september i år i sin rapport om investeringslyst: ”Den danske jobskabelse på baggrund af aktive investeringsbeslutninger om at placere sig i Danmark er lav i en international sammenhæng. Danmark placerer sig som nummer 27 ud af 34 OECD-lande – eller som 8. dårligst – ud fra denne opgørelsesmetode i 2010. Det indikerer, at Danmark ikke er så succesfuldt og konkurrencedygtigt land i forhold til at tiltrække udenlandske investeringer, som vi måske har troet.

8. For lidt innovation
”Forskningsaktive virksomheder har vist sig at producere mere pr. medarbejder end virksomheder der ikke er forskningsaktive”, skriver Børsen. Formanden for Produktivitetskommissionen Peter Birch Søren fortæller, at i Danmark er 3 ud af top 100 virksomhederne startet inden for de seneste 30 år, mens tallet for USA er 39 ud af top 100 virksomhederne. Mere end 60% af de danske virksomheder har ikke lanceret nye produkter de seneste 3 år skriver direktøren for Mandag Morgen Erik Rasmussen i Berlingske d. 5. november. I Sverige, Finland, USA og Storbritannien har innovation bidraget med en produktivitetstilvækst på ca. 1,5% i perioden 1997 – 2007 skriver han også.

9. Fejluddannede medarbejdere
”Medarbejdere der har en samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig uddannelse er påvist at øge produktiviteten mere end personer med en humanistisk baggrund” skriver Børsen.

10. For mange byrder
”Undersøgelser fra Økonomiministeriet viser, at der er en direkte sammenhæng mellem færre administrative byrder og øget værdiskabelse”, skriver Børsen. Hertil skal nok også lægges de mange direkte afgifter virksomhederne pålægges i form af el, vand, fedt, sukker og miljøafgifter mv.
Novo Nordisk betaler med sine 4 mia. 10% af den danske virksomhedsskat oplyser økonomidirektør Jesper Brandgaard, Novo Nordisk i Børsen d. 21. november i en artikel, hvor han argumenterer for at virksomhedsbeskatningen skal ned, bla. i lyset af at flere lande omkring os sætter virksomhedsbeskatningen ned.

11. Dårlig infrastruktur
”Beregninger fra OECD viser, at investeringer i infrastruktur øger væksten mere, end hvad investeringen tilsiger”

12. For høje skatter
”Studier fra Sverige, Norge og USA viser, at stærkt progressive indkomstskatter hæmmer produktiviteten” skriver Børsen om oplægget. ”Det er samfundsøkonomisk spild, når kirurgen vælger ekstravagten fra for at lægge fliser i køkkenet” skriver skattepolitisk chef i DI, Jacob Bræstrup i Børsen d. 8. juni.

Ønskeseddel
Arbejdet i DI-Produktivitetspanelet skal omsættes til en ønskeseddel til politikerne. Og rammer den inden for de ovennævnte 12 punkter i oplægget, så vil den produktivitetskyndige læser ikke se nogen overraskelser – vi har set og hørt det før.
Økonomisk redaktør på Børsen, Thomas Bernt Henriksen nævner også, at det kan være svært at se forskellen fra Anders Fogh Rasmussens Globaliseringsråd fra 2005 – 06 og Lars Løkke Rasmussens Vækstforum fra 2010 – 11 til de to nye initiativer. ”Man kan med god ret spørge, hvad det skal nytte, og især fordi VK-regeringens Vækstforum netop var spækket med topchefer fra erhvervslivet” skriver han i Børsen mandag d. 24. september.
Samtidig kan man ved at løbe ned over listen af medlemmer i Produktivitetskommissionen se, at den totalt glimrer ved fravær af erhvervsfolk. Vi løber en stor risiko for at vi blot får endnu en flot rapport med stort set samme indhold som Globaliseringsrådets og Vækstforums på hylden – men ingen handling fra politikernes og erhvervslivets side.

Når alt kommer til alt

Når denne artikel udgives har DI Produktivitetspanelet og Produktivitetskommissionen haft endnu en møde. Dansk produktivitet kan givet hjælpes ved lavere virksomhedsbeskatning, lavere indkomstbeskatning, lavere afgifter og bedre uddannelse og infrastruktur, men i sidste ende er det virksomhederne selv, der skal stå for en udvikling i produktiviteten.
Vi har den dyreste offentlige sektor i verden, og det er derfor også rimeligt at stille krav til en øget service og et sænket omkostningsniveau.
Og de private virksomheder har en pligt til at udvikle sig selv, hvad angår egen produktivitet, innovation og ledelse. Den hjælp kommer ikke udefra og ikke fra det offentlige.

Ledere er ikke klar over at de er udygtige
I Berlingske Business Magasin skriver Mikael Lindholm, Innovation Inside d. 15. november om ledelse og produktivitet at rigtigt mange ledere ikke er klar over, at de er udygtige. Konklusionen hidrører fra en undersøgelse af tre økonomer, Professor Nicolas Bloom fra Stanford University, Professor Raffaella Sadlun fra Harvard Business School og John Van Reenen fra London School of Economics. De har spurgt over 8.000 virksomheder i 20 lande om deres praksis på 3 ledelsesparametre, som bør være på plads i en hver organisation:

  1. Mål: Ved alle hvad målet er? Og understøtter organisationen målene både på kort og lang sigt?
  2. Incitament: Belønner arbejdspladsen gode præstationer med forfremmelser og bonus? Og reagerer den på dårlige præstationer med træning og udskiftning?
  3. Måling: Samler organisationen systematisk data og analyserer med henblik på at udnytte muligheder og forbedre indsatsen?

Det er således basale elementer: Medarbejderne skal vide, hvad opgaven er, man skal belønnes, og man skal have adgang til viden for at kunne forbedre sig.
Svarene har de tre professorer sammenholdt med virksomhedernes resultater.
Professorerne har opgjort svarene på en skala fra 1 – 5, hvor 5 er bedst. Her er en række resultater:

  • Kun 5% af virksomhederne uden for USA scorer over 4 point.
  • 15% af de amerikanske virksomheder scorer over 4 point.

Hver tredje amerikanske virksomhed scorer under 3 point
Forklaringen på at amerikanske virksomheder præsterer bedst er ifølge økonomerne, at det amerikanske marked belønner dygtigt ledede virksomheder og straffer de dårligt ledede hurtigere end markederne andre steder – konkurrencen er skrappere skriver Mikael Lindholm.
Interessant nok har 79 procent af alle virksomhederne i undersøgelsen den opfattelse, at netop deres egen ledelsespraksis ligger over gennemsnittet. En nærmere analyse af resultaterne af virksomheder med en høj selvopfattelse viser imidlertid, at der ingen korrelation er. Der er reelt meget langt mellem dygtigt ledede virksomheder, og professorerne konkluderer, at rigtigt mange ledere er ikke klar over, at de er udygtige.

 

Dansk virksomhedsstruktur er ikke den mest produktive
Ledelseskvaliteten svinger også efter virksomhedstype. Virksomheder med en bred ejerkreds, typisk de børsnoterede scorer i gennemsnit et halvt point højere end de ejerledede. Store virksomheder ansætter oftest professionelt skolede ledere, mens iværksættervirksomheder bliver drevet af stifteren, der ikke er ledelsesskolet skriver Mikael Lindholm. Det ser han som et problem for Danmark, der jo er domineret af ejerledede virksomheder og relativt få børsnoterede virksomheder.

God ledelse øger produktiviteten, markedsværdien og omsætningen
Ifølge Bloom, Sadun og Van Reenens tal giver et løft på 1 point i ledelseskvaliteten et løft på 23 procent i produktivitet, 14 procent i markedsværdi og 1,4 procent i omsætningstilvækst.
For at underbygge dette, udførte man et kontrolleret forsøg med 28 virksomheder, hvor halvdelen i 5 måneder fik hjælp til at forbedre ledelseskvaliteten. Efter perioden mindskede de virksomheder, der fik hjælp, mængden af fejl med 50 procent, lagerbeholdningen med 20 procent og løftede produktionen med 10 procent.

Det offentlige har endnu større udviklingsbehov
Samme metode har de tre professorer anvendt på 1.000 skoler og 1.300 hospitaler og konkluderer at disse er endnu dårligere ledet end de private virksomheder. De offentlige ledere er særligt dårlige til at korrigere dårlige præstationer. Eksempelvis får medarbejdere, der ikke leverer det forventede lov til at blive ved med det, konkluderer undersøgelsen ifølge Mikael Lindholm.
En Berlingske artikel d. 26. marts i år fortæller om en dansk leder i et svensk sygehus, som med sine medarbejdere, og ved hjælp af Lean sparede 400 mio. kr. årligt, og samtidig reducerede ventetider på behandling fra eksempelvis 14 måneder til en uge. I artiklen omsatte Berlingske dette resultat til et potentiale på 15 mia. årligt, hvis samtlige danske sygehuse gjorde det samme. Hertil kommer den mulige serviceforbedring, som de danske patienter ville kunne opleve.

Kig også indad
Når Produktivitetskommissionen og DI-Produktivitetsudvalget skal barsle med ønskesedlen og anbefalingerne til regeringen, så bør anbefalingerne også omhandle en udvikling af ledelsen og lederne samt af innovationshøjden i egne rækker. Ikke mindst i det offentlige.
Egentlig er der ingen undskyldninger for at gå i gang. Filosofier, principper, metoder og værktøjer er kendte og let tilgængelige. Det handler om at sætte sig nogle ambitiøse mål, organisere indsatsen, evt. kalde på midlertidig hjælp, gå i gang og justere løbende.
Alternativet er ikke attraktivt, når vi tænker på at Danmark, ifølge OECD’s verdensrangliste i november 2012 over velstand i 1995 lå på en 6. plads, og i dag ligger vi på en 15. plads. Det forventes som følge af den lave produktivitetstilvækst at vi i 2030 ligger på en 19. plads. Ole Birk Olesen, Jyllands Posten skriver d. 8. august at Danmark på kun 45 år vil gå fra at være det rigeste land til det fattigste land nord for alperne – det vil vi nå i 2017 – om 5 år. Det sker mest af alt, fordi landene omkring os vil have udviklet sig hurtigere, end vi har formået.