”Samtidig besluttede Norsk Hydro, at vores fabrik i Tønder skulle være pilot for Hydros produktionssystem. Lean arbejdet blev en kæmpesucces. Det var fantastisk. Vi vendte et underskud til et overskud hos Hydro Aluminium Structures. Jeg har selv stået i det. Jeg har selv været der. Og det, der er særligt ved Lean er, at det er medarbejderne på gulvet, der bidrager til at skabe forbedringerne i virksomhederne. Det er allerede på det tidspunkt, at jeg beslutter, at det her er så godt, at det vil jeg hjælpe med at udbrede i andre virksomheder” fortsætter Ann Møller Svendsen, der senere stifter Lean Akademiet, som er en af effektivitet.dk’s nye samarbejdspartnere.

Begejstrede medarbejdere med armene oppe over hovedet

”Lean Akademiet er både et uddannelseshus og et konsulenthus. For at kunne undervise i Lean, forlanger vi, at du bruger mindst halvdelen af din arbejdstid på Lean konsulentopgaver ude i virksomhederne. Det er vigtigt, at du selv er ude og erfare, hvad der virker i praksis. Så det Lean, vi underviser efter, er både virkelighedsnært og teoretisk velfunderet. Igennem vores Lean Manager uddannelse arbejder du som studerende med en virkelig case ude fra din egen virksomhed.” Anns yndlings Leanværktøj er værdistrømsanalyse. ”Værdistrømsanalysen er det værktøj, der danner grundlag for, hvor vi skal sætte ind. Her oplever jeg begejstrede medarbejdere med armene oppe over hovedet, som synes, at det her er helt vildt godt. Her ser de sammenhængen i arbejdsprocesserne. Værktøjet er et vigtigt element på vores Lean Manager uddannelse.” Se også casen i Effektivitet nr. 1, 2017 side 37-39, hvor Lean Akademiets Morten Jacobsen træner Kim Kehlet fra Kohsel Elektronik i værdistrømsanalyse under en Lean Manager uddannelse. Værdistrøms- analysen bliver omdrejningspunktet for en helt ny produktionslinje hos Kohsel, som leverer transformatorer til Danfoss.

Lean har kæmpe betydning for dansk erhvervsliv

Ann er sikker på, at Lean har en kæmpe betydning for dansk erhvervsliv: ”Tilbage i nullerne var der stor fokus på outsourcing. Jeg var selv med til at flytte produktion til Kina. Men nu oplever vi en bølge, hvor flere virksomheder trækker produktion hjem til Danmark igen. Og her spiller Lean en stor rolle. Insourcing kræver, at vi præsterer bedre herhjemme i Danmark end i lande med et lavere omkostningsniveau. Også i service og administration spiller Lean en stor rolle. Et godt eksempel er det offentlige, der konstant er under pres i forhold til ressourcer. Lean kan hjælpe til at fjerne det unødvendige, så vi kan få fokus på bedre servce til borgerne.
Men er der egentlig den store forskel på at arbejde med Lean i service/administration og i produktionsmiljøer?
”Tilgangen til Lean arbejdet i produktion falder mere naturligt. Her er der mangeårig tradition for at skulle forbedre sig hele tiden. Det er naturligt at arbejde med mål og måle på forbedringer. I service og administration er der en forestilling om, at det er svært at måle på, og der er måske ikke altid en forståelse for, at vi skal gøre det bedre. Så change management opgaven er større inden for service og administration.”
Hvordan undgår virksomhederne at Lean arbejdet falder tilbage og der udelukkende bliver fokus på drift og på andre udviklingsaktiviteter?
”Der skal arbejdes med Lean på strategisk niveau, så Lean arbejdet ikke bliver fortrængt af andre fokusområder, og så skal ledelsen ville det med hjertet. De skal synes, at Lean er fantastisk. Og vi er jo kun lige begyndt. De første 10 år var der størst fokus på værktøjer, herefter har vi haft ca. 5 år, hvor Lean blev drevet som forbedringsprojekter. Nu er mange begyndt at arbejde med Lean som en kultur. Og her skal Lean Akademiet også tilpasse sig. Men det er vejen frem, for når Lean bliver til virksomhedskultur, så bliver det en naturlig del af hverdagen at arbejde med Lean og dermed konstant at forbedre sig.”

15% rabat på Lean kurser og ja til en årlig Lean konference

Ann lægger både vægt på, at effektivitet.dk’s medlemmer opnår 15% rabat på uddannelser hos Lean Akademiet og på interaktionen med de øvrige samarbejdspartnere i effektivitet.dk. ”Hos Lean Akademiet har vi nogle uddannelser, som vi kan stå 100% inde for – og jeg er super glad for, at det kommer effektivitet.dk’s medlemmer til gode med den rabataftale, som vi har indgået. Samtidig glæder jeg mig til, at vi opnår endnu mere interaktion med effektivitet.dk’s øvrige samarbejdspartnere. Vi har hver især vores kernekompetencer, men nogle af os er på visse områder samtidig konkurrenter, og det er godt. Konkurrence ser jeg som noget positivt. Det holder dig skarp. Lean Akademiet skal fortsætte med at tilbyde markedets bedste Lean uddannelser.” effektivitet.dk arrangerer i samarbejde med BTP en årlig TWI konference, ligesom effektivitet.dk har mange års tradition for en årlig Supply Chain konference. effektivitet.dk og vores samarbejdspartnere, herunder Lean Akademiet, overvejer derudover at arrangere en årlig Lean konference. Så det er bare dejligt at høre Ann, da hun med masser af entusiasme i stemmen afslutter interviewet med at sige: ”Bliver der en årlig Lean konference med start i 2019, så skal Lean Akademiet helt sikkert være med. Vi har masser af relevante og spændende Lean cases ude fra det pulveriserende erhvervsliv. Det kan blive rigtig godt.”

Fakta om Lean Akademiet

Partnere: Morten Jacobsen, Ann Møller Svendsen. Etableringsår: 2006. Antal Konsulenter: 6. Lean uddannelser: Gul, grønt og sort bælte i Lean. Speciale: Toyota Kata og Policy Deployment.