Hvis en virksomhed har svært ved at få øje på en brændende platform til at sætte fut under en strategisk udviklingsplan, så kan det være nyttigt for topledelsen at stille sig selv spørgsmålet: Hvilken teknisk udvikling kunne tænkes at skade vores forretning alvorligt – eller helt fjerne vores forretningsgrundlag, hvis den blev udnyttet af en konkurrent? For mange virksomheder vil digitalisering være i hvert fald én af overskrifterne i det trusselsbillede.

Uber og Airbnb, som i dag udgør en alvorlig trussel for taxa- og hotelbranchen er meget omtalte eksempler på en sådan disruption. Det er forretningsmodeller, som er udviklet og implementeret på foruroligende kort tid. Et andet – tænkt – eksempel, som meget vel kunne være tæt på realisering: Vores biler skal til regelmæssigt eftersyn efter et vist antal kilometers kørsel, og normalt mindst én gang om året. Det er noget, som de fleste bilejere overholder, i det mindste mens bilen endnu er rimeligt ny, og man må formode, at det for autoværkstederne er en god og stabil indtægtskilde. Alle biler har allerede i dag et stort antal sensorer, og det er ikke svært at forestille sig en udvikling, hvor bilerne efterhånden får sensorer til overvågning af alle de vitale dele i køretøjet. En opsamling og analyse af data fra disse sensorer vil kunne resultere i et billede af fejlmønstre så langt, at computeren i køretøjet med god sandsynlighed vil kunne forudsige, hvornår man kan forvente, at en vital komponent vil fejle. Når det er realiseret, så er der ikke langt til at implementere systemer, hvor bilen derefter selv melder om behovet for udskiftning af komponenten, enten til bilejeren eller direkte til autoværkstedet, hvor en sammenkobling mellem bilejerens kalender med værkstedets bookingsystem resulterer i en automatisk bestilling af en tid og en pris for udskiftningen. Det vil fjerne behovet for de nuværende faste skemaer for eftersyn og vedligehold og det kunne forandre forretningen for bilværksteder drastisk.

Ikke nemt at følge med udviklingen

Udviklingen går stærkt, og hastigheden forøges eksponentielt. Det kan ofte give en god pejling på den fremtidige udvikling, hvis man ser på antallet af patenter, der udtages inden for et bestemt teknologiområde. Stig Yding Sørensen, der er chef for Center for Analyse og Erhvervsfremme på Teknologisk Institut, har undersøgt udviklingen i antallet af patenter på 3-D printing i perioden 1981-2013. Efter mange år med et etcifrede eller tocifrede antal nye patenter årligt tager udviklingen fart i 2010, for i 2012 at eksplodere med tæt ved 1000 nye patenter.

Udviklingen i antal nye patenter på 3-D printing

1

Den eksplosive udvikling i nye patenter illustrerer på udmærket vis, hvad vi bliver udsat for i de kommende år. Kilde: Teknologisk Institut.

Udviklingen inden for den direkte opkobling af produkter på internettet, Internet of Things, giver den samme illustration af den eksplosive udvikling. I 2005 var ifølge en rapport fra World Economic Forum en halv milliard produkter direkte tilkoblet internettet. I dag er antallet oppe på 8 milliarder, og estimatet er, at antallet vil være oppe på svimlende 1 trillion i 2030. Stig Yding Sørensen siger, at hvis man ser 30 år frem, så har vi indtil nu kun oplevet 1% af udviklingen i IT og computeres ydeevne.
Stig Yding Sørensen har endvidere, i forbindelse med projektet ”Produktion i Danmark”, forestået en undersøgelse af status på digitaliseringsniveauet for danske virksomheder, med fokus på de små og mellemstore virksomheder. Undersøgelsen har omfattet 825 virksomheder med 5-250 ansatte, hvor et af udvælgelseskriterierne har været, at de skal have produktion i Danmark. Virksomhedernes topledelse er blevet interviewet om deres anvendelse af IT i virksomheden, og de er blevet bedt om at svare på 4 spørgsmål:

  • I hvilken grad anvender I IT til at skabe et data flow mellem virksomhedens tekniske systemer og processer i fremstillingsprocessen?
  • I hvilken grad anvender I IT til at skabe et dataflow mellem lager og fremstillingsprocessen?
  • I hvilken grad udveksles data om salg med virksomhedens øvrige systemer ved hjælp af IT?
  • I hvilken grad kan I spore eller modtage data fra jeres produkter over internettet, når produktet er solgt til kunden?

Digitale flows i danske SMV-virksomheder

2

Produkter, der sender data tilbage til producenten, er stadig et uopdyrket område. Kilde: Teknologisk Institut.

Resultatet af spørgerunden har været en kortlægning af virksomhedernes digitaliserede dataflow, hvor procenterne i figuren viser andelen af virksomheder, som har svaret enten ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” til spørgsmålene. Det er måske ikke overraskende, at mens forbindelser mellem virksomhedens interne systemer er almindeligt forekommende, så er det endnu i opstarten med udvikling af produkter, som sender data retur til producenten, efter at de er solgt. Den udvikling, som også falder ind under overskriften: Internet of Things.

Digitaliseringsstigen

3

Fra novice til champion. Kilde: Teknologisk Institut.

Rapporten fra undersøgelsen viser også virksomhederne rangordnet efter hvor mange af spørgsmålene, de har svaret bekræftende på. Det er blevet fortolket som deres udviklingstrin på ”Digitaliseringsstigen”, hvor virksomheder, der ikke har nogen nævneværdige IT forbindelser mellem systemer og processer er ”Digitale novicer” mens dem, der har kunnet bekræfte alle forbindelserne, er ”Digitale champions”. Det kommer som en overraskelse, i hvert fald for denne artikels forfatter, at over en tredjedel af de undersøgte virksomheder ligger i kategorien ”Digitale novicer”, hvor de altså ikke har nogen nævneværdig IT sammenkobling af nogen systemer. De nærmere analyser viser en sammenhæng med virksomhedens størrelse, hvor de små virksomheder (5-34 ansatte) forventeligt er dem, der er mest repræsenteret i Novice gruppen med næsten halvdelen af virksomhederne. Detailanalyserne viser også, at eksportvirksomhederne generelt ligger højere placeret på stigen, og specielt de virksomheder, der mener at være markedsledende på eksportmarkederne, ligger generelt højt placeret på digitaliseringsstigen. I undersøgelsen har man ikke spurgt ind til årsagerne digitaliseringsniveauet i de enkelte virksomheder, hvor måske især årsagerne til en manglende digitalisering kunne være interessant at få afdækket. Et fingerpeg om årsagerne kan man få fra en undersøgelse fra 2015, foretaget af Håndværksrådet, hvor 68 virksomheder har sagt noget om barrierer for investering i IT. Figuren nedenfor viser, at usikkerheden om den økonomiske gevinst ved de mulige investeringer er en af de mest almindelige årsager til at IT investeringer bliver bremset.

Hvorfor ikke investere i IT?

4

Kilde: IT og robotter i industrivirksomheder – 2015, Håndværksrådet. N: 68.

Digitalisering bliver stadig billigere

Prisudviklingen på IT hardware styrtdykker. Man får konstant mere ydeevne for færre penge i takt med at teknologien bliver kommercialiseret. World Economic Forum har til illustration lavet nogle prissammenligninger: Industrielle robotter, der i 2007 kostede et tocifret millionbeløb, kan i dag fås for omkring 150.000 kr., en 3-D printopgave, der i 2007 kostede 3 mio. kr. kan i dag blive udført for mindre end 1000 kr., og en KWh solenergi, som i 1984 kostede 200 kr. kan i dag produceres for omkring 1 kr. De nødvendige investeringer bliver mindre og mindre. Alt andet lige er det godt for investeringsbeslutningen, men hardware bliver jo også billigere for konkurrenterne, så det sætter samtidig et pres på at komme med på vognen og få gjort de nødvendige investeringer i digitalisering.
Et af de områder, hvor teknologien hjælper kraftigt til reduktion af investeringsbehovet, er lagring af data i skyen. Microsoft gjorde på konferencen rede for de forbedringer, der inden for de sidste år er sket omkring datasikkerheden, som betyder, at også forretningskritiske data kan opbevares uden for virksomhedens enemærker. Selv med bevarelse af disse kritiske data in-house, hvis man stadig har forbehold imod at slippe kritisk information ud, så må det betyde, at tidligere tiders omfattende investeringer i serverrum med dyre kølesystemer og brandsikringer, samt en organisation til at sørge for vedligehold af hardware og software med diverse backup rutiner, i bedste fald vil kunne minimeres, hvis de ikke helt kan forsvinde.

Usikkerheden er nok den største barriere

Manglende sikkerhed omkring lønsomheden af investeringerne, og risikoen for at få sat systemer i søen, som fejler og som derved skader forretningen, er som tidligere nævnt i hvert fald en barriere. Der er fortalt mange historier om især store systemer, som har skabt problemer, der enten er resulteret i skrotning af systemet, eller som har nødvendiggjort omfattende systemændringer efter implementeringen, og det er nemt at forestille sig de skadevirkninger, der kommer ud af driftsstop eller rod i registreringer, når et forretningskritisk system ikke fungerer som det skal.
Virksomheden Mjølner Informatics hjælper virksomheder med at udvikle den digitale platform. Deres klare anbefaling er at tænke stort og starte småt. Visionerne skal være der, men risikoen skal holdes nede ved at gennemføre udviklingen i kontrollerede trin. Mjølner Informatics markedsfører blandt andet en række workshops, som i sig selv udgør et eksempel på en sådan trinvis udvikling af produkter, der udnytter internettets muligheder. Man kan starte med en 1-dags workshop, hvor man kigger på de strategiske muligheder for at skabe en disruption med sine egne produkter, så man kommer på banen før konkurrenterne gør det. Det kan så efterfølges af en 2-dages workshop og senere en 1-uges workshop, hvor man ender med at få udviklet en oversigt over nye, mulige produkter under hatten ”Internet of Things”. I et videre forløb med 2-, 3-, og 4- ugers workshops kan man så få support til at gå videre med udvikling af et konkret produkt, helt frem til en Proof-of-Concept er gennemført.

En trinvis digitalisering kan begrænse risici og usikkerhed

Uden at kende de omtalte workshops nærmere illustrerer den tilbudte proces, at det må kunne lade sig gøre at starte en digitaliseringsudvikling rimeligt småt og uden en dyr IT-organisation i eget regi. Der findes i dag mange byggeelementer til produkter og systemer, som kan muliggøre den trinvise udvikling væk fra novice stadiet, hvor også trinene undervejs kan være lønsomme for virksomheden.
Andre IT konsulentvirksomheder har sandsynligvis lignende produkter at tilbyde, men Mjølner Informatics eksempel kan måske vise, at en digitaliseringsproces ikke behøver at være en omkostningstung og risikofyldt affære, hvor man sætter hele forretningens funktion og image på spil. Dermed bliver et også en proces, som kan hjælpe selv de mindre virksomheder til at springe på digitaliseringstoget, inden det er for sent.

Innovationscentret IBIZ

IBIZ Center er Danmarks eneste Innovationscenter for udbredelse af forretnings-it i små og mellemstore virksomheder. Centret ligger på Teknologisk Institut i Taastrup og er finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation med det formål at nedbryde barrierer, der begrænser mindre virksomheders IT-anvendelse.

IBIZ Center formidler viden om nye og eksisterende it-systemer, samt de dertil hørende forretningsmuligheder, for at skabe vækst og forbedre danske virksomheders konkurrenceevne. På arrangementer i hele landet og via www.ibiz-center.dk tilbyder centret uvildig inspiration og vejledning om for eksempel it til administration, valg af webshop-platform, online markedsføring samt nye trends inden for datadrevet forretningsudvikling, Big Data og mobile teknologier.

Center for Analyse og Erhvervsfremme

Center for Analyse og Erhvervsfremme på Teknologisk Institut tilbyder analyser i feltet mellem teknologi, erhverv og kompetencer. Det kan være teknologiske fremsyn, strategisk analyse af patentdata, evalueringer, mv. Typiske kunder er for eksempel EU kommissionen, ministerier og regioner – samt organisationer. Teknologisk Institut er World Economic Forums danske partner.