LEAN & SMART Manufacturing konference 2023

 

Succesfulde produktionsvirksomheder er digitale og automatiserede, anvender AI og IOT og andre Industri 4.0 teknologier, har styr på deres supply chain, er i gang med bæredygtighedstiltag, er innovative, forstår at udnytte deres medarbejder ressourcer – og ønsker at det hele går op i en højere enhed.

Realiteten er, at kun ganske få virksomheder ser sig selv som værende på forkant hele vejen rundt. Men en del er godt på vej og kan fremvise tiltag inden for udvalgte områder som er værd at tage ved lære af, når du ønsker at øge din virksomheds konkurrenceevne.

LEAN og SMART Manufacturing konferencen 25. oktober kommer vi hele vejen rundt. Vi stiller skarpt på innovation, procesoptimering og nye teknologier og bringer en række inspirerende oplæg og cases relateret til LEAN & SMART Manufacturing.

Dagen indledes med Keynote indlæg om Digital Transformation: From Bumper Cars to Formula 1 Racing, hvor Digitalisation SVP Partner fra Novo Nordisk, Bzhwen Kadir taler om, hvordan en digital transformation kan flytte en virksomhed fra kaos til effektivitet.

Dagens øvrige indlæg er grupperet under tre temaer: LEAN og Digital – AI og Smart Manufacturing – Fremtiden. Her får vi indlæg og eksemp-
ler fra både store og små virksomheder, heriblandt Grundfos, Textilia Groupe, Danfoss Climate Solutions, Nordic Sugar, Dynamic Ropes,
Danish Crown. Førende eksperter sørger dels for det store perspektiv og dels for jordnære forklaringer.

Desuden er der rig mulighed for at netværke og udveksle erfaringer undervejs. Der er arrangeret bordgruppedialoger i forlængelse af hvert tema. I pauserne kan der hentes yderligere inspiration på en række stande fra teknologi og serviceleverandører, heriblandt 2BM, Amazon Web Services (AWS), OptiPeople, CIM A/S, Factbird, samt de 5 aktører bag eventen.

Med sammensætningen af programmet er der ny viden og inspiration at hente for en bred målgruppe spændende fra virksomheders bestyrelse, direktør, ledere eller specialister. Ønsker du at tilmelde en gruppe fra samme virksomhed, så kontakt os gerne for et godt tilbud.

Konferencen er arrangeret af DI Produktion, effektivitet.dk og DDV og med støtte fra MADE og Implement Consulting. Vi arbejder alle for at styrke danske virksomheders stræben efter at tackle fremtidens udfordringer. Vil du have en snak for at høre om konferencen er noget for dig, så kontakt os gerne.

Se programoverskrifter herunder og find det fulde program og tilmeld dig her: LEAN & SMART Manufacturing (danskindustri.dk) Medlemmer af DI Produktion, MADE, Effektivitet.dk, DDV og Implement Consulting A/S halv pris.

PROGRAM 25. oktober hos DI København

klik for stort program